Lækre bagte gulerødder og butter beans på ærtepuré. En nem og velsmagende vegansk ret der kan spises som selvstændigt måltid, eller som tilbehør til andre retter. Læs med her og se hvor nemt det er at lave.

Aftensmad uden kød
Jamen.. det kan man da ikke! – Citat fra min søn – Men jo, det kan man faktisk godt! Der er ingen der siger at vegetarisk eller vegansk, behøver at være kedeligt og uden smag. Sådan er det slet ikke, men når det så er sagt, så har jeg sgu godt nok set nogle “ynkelige” retter man har været bekendt at servere for en veganer eller vegetar.
I langt det fleste tilfælde har jeg dog været lidt misundelig, når jeg har spist ude med vegetarer, og de har fået serveret deres mad. Der sidder man man en småsej dårligt stegt bøf, en tynd sauce og 2 kartoffeltårne, imens der på den anden tallerken har været sand symfoni af smage, farver og konsistenser.
Tit tror jeg faktisk at vi snyder os selv, ved ikke at dykke ned i det her fantastisk smagsunivers. Inderne er rigtig gode til det, og jeg tror at en del af hemmeligheden ligger i at krydre til kanten, for grøntsager kan virkelig tage nogle krydderier, selvfølgelig uden at det skal overdøve alle de andre smage.
Her er det gulerødder og bønner der er i fokus. Søde, lækre, bagte gulerødder og bønner serveret på en bund af en ærte/bønne-puré. Det spiller bare rigtig godt sammen, og hvis du lige drysser med lidt hakkede saltmandler og lidt friske ærteskud, så er det helt perfekt.
Den her opskrift er til dig Frøya!
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Gulerødder – Find nogle gulerødder i mellemstørrelse, gerne nogle der kan beholde skrællen på.
Bønner – Jeg bruger butter beans. Dem kan du finde på dåse eller i papkarton i mange supermarkeder.
Ærter – Puréen er baseret på ærter og butter beans. Jeg bruger fine ærter fra frost, giver dem et kort opkog og så koldt vand.
Saltmandler – Saltmandlerne giver en dejlig ristet smag og noget knas. Du kan købe saltmandler i mange supermarkeder, men de er også virkelig nemme at lave selv.
Ærteskud – Giver en dejlig frisk pebret smag, der passer godt sammen med de andre ingredienser.
Alternative ingredienser
- I stedet for butter beans kan du for eksempel bruge borlottibønner.
- Udskift for eksempel saltmandler med rugbrødscrutoner eller et andet sprødt, salt element.
Hvordan laver man Bagte gulerødder og butter beans på ærtepuré?
Her kommer der en kort gennemgang af hvor du laver den her opskrift. Du kan forberede elementerne i forvejen så det hele er klar.
De forberedte gulerødder kommes i den forvarmede ovn og bages først i ca. 15 minutter. I mens gulerødderne bages forberedes puréen. Ærterne, der har fået et kort opkog, kommes sammen med bønner og de andre ingredienser i en blender, og blendes til en helt glat mos og stilles til siden.
Gulerødderne tages ud af ovnen, og der tilføjes bønner, der er vendt i en smule olie. Bagepladen kommes tilbage i ovnen og gulerødder samt bønner skal nu igen bages i ca. 15 minutter eller til gulerødder og bønner er blevet gyldne.
Når det hele er bagt til perfektion tages det ud af ovnen. Fordel nu puréen på et fad og fordel de bagte gulerødder og bønner ud over. Drys med hakkede saltmandler og friske ærteskud og server.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Prøv med Borlotti eller almindelige hvide bønner i stedet.
Ja, det kan sagtens serveres koldt det hele, så du kan forberede alle elementerne på forhånd og bare samle retten inden servering.
Andre vegetariske retter du måske vil synes om
- Indisk dhal med røde linser
- Aloo Gobi med blomkål
- Vegetarburger med en kikærte/linsebøf
- Lo mein med grøntsager
- Veganske tacos med kikærtefyld
Tips og Tricks
- Brug en oliespray
- Du kan bruge en oliespray for at skære lidt ned på mængden af olie.
- Frisk timian
- Den friske timian passer bare rigtig godt til gulerødder, så brug rigeligt.
Serveringsforslag
- Server det som en selvstændig ret for 2 personer eller som tilbehør til 4 personer.
- Hvis du vil servere lidt kød til, så passer et stegt eller grillet kyllingebryst rigtig godt til denne ret.
Elsker du denne ret?
Prøv også vores opskrift på Mellemøstlig salat med bagte gulerødder eller Bagt hokkaido med feta
Opskrift på gulerødder og bønner med puré
Her for du vores bud på en velsmagende og lækker ret, helt uden kød. Den passer perfekt som en selvstændig ret, men kan også sagtens serveres som tilbehør til grillet kylling eller svinekød.
Det er nemt og billigt at lave og så smager der bare godt! Vi håber du vil prøve at servere den for din familie.

Bagte gulerødder og butter beans på ærtepuré
Ingredienser
- 500 g gulerødder
- 240 g butter beans, fra dåse
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk frisk timian
- 1 tsk salt
- Peber, efter smag
- 4 spsk saltmandler, hakkede
- 50 g friske ærteskud
Puré
- 400 g fine ærter, frosne
- 240 g butter beans, fra dåse
- 1 fed hvidløg
- 1 ½ tsk æbleeddike
- 1 tsk citronsaft
- ½ dl olivenolie
- 1 tsk salt
- Peber, efter smag
- 1 spsk vand, evt., til at fortynde puréen med
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 210 grader varmluft.
- Gulerødderne skylles og skrælles hvis skallen er meget grov, ellers lader man den bare sidde. Dup dem tørre med et viskestykke og placer dem på en bageplade med bagepapir.500 g gulerødder
- Brug en oliespray og giv dem et jævnt lag olie. Krydder med salt og peber og slut af med at komme frisk timian ud over. – Hvis du ikke har en oliespray, så fordeler du bare olien ud over gulerødderne og vender dem rundt så olien bliver fordelt.2 spsk olivenolie, 1 tsk salt, Peber, 2 spsk frisk timian
- Kom nu pladen med gulerødderne i ovnen og sæt tiden til 15 minutter.
- Imens gulerødderne tilberedes, forberedes puréen. Ærterne kommes i kogende vand og blancheres et minuts tid. Dræn vandet fra, og kom ærterne over i iskoldt vand så de køles ned. Dræn igen vandet fra og stil dem til siden.400 g fine ærter
- Dræn væsken fra bønnerne, kom dem i en si og skyl dem under den kolde hane.240 g butter beans
- Kom ærter, bønnner samt resten af ingredienserne til puréen i en blender. Blend det nu til det er en helt glat puré. Kom eventuelt en smule vand i hvis puréen er for tyk. Smag den til med ekstra salt, peber og citronsaft hvis det er nødvendigt. Stil den til siden.1 fed hvidløg, 1 ½ tsk æbleeddike, 1 tsk citronsaft, ½ dl olivenolie, 1 tsk salt, Peber, 1 spsk vand
- Dræn væsken fra den sidste dåse bønner og skyl dem. Kom dem i et viskestykke og dup dem tørre. Kom dem op i en skål og tilsæt en smule olie og vend dem rundt.240 g butter beans
- Træk fadet med gulerødderne ud af ovnen og fordel bønnerne ud over. Sæt fadet i ovnen igen og giv det igen ca. 15 minutter, eller til bønner og gulerødder er blevet lækre gyldne.
- Når gulerødder og bønner er færdige, tages fadet ud af ovnen.
- Kom puréen op på et fad og jævn den ud. Fordel derefter de bagte gulerødder og bønner ud over. Slut af med at drysse hakkede saltmandler over, og pynt med friske ærteskud.4 spsk saltmandler, 50 g friske ærteskud
- Server med det samme.
Noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her