Haverne og supermarkederne er fulde af lækre fennikel, og de er helt perfekte til at lave råsyltede fennikel. Råsyltet fennikel er lækkert tilbehør til varmrøget laks, kødretter eller i salater. Det har en skøn lakridsagtig og samtidig syrlig smag, og her får du den nemme opskrift.
Perfekt tilbehør til laks
Jeg elsker at lave sådan en portion syltet fennikel når vi laver hjemmelavet varmrøget laks. Fennikel og laks går bare godt sammen. Og den syrlige syltelage er helt perfekt til den fede laks.
Disse syrlige stykker af fennikel er også lækre i wraps, pitabrød eller salater, og giver et sprød og syrligt element med en smag af lakrids.
Så næste gang du har en halv halvslatten fennikel liggende i bunden af køleskabet, så ved du hvad du skal lave med den.
Hvordan laver man råsyltet fennikel?
Den her opskrift er super nem at lave. Du skal kun bruge 4 ingredienser, og så har du et lækkert lille tilbehør til kød, fisk eller til at komme i salaten. Til denne opskrift skal du bruge:
- Fennikel
- Vand
- Eddike
- Sukker
Du skal starte med at skære fennikel i skiver. Det er nemmest på mandolinjernet, så bliver de ensartede og det går hurtigt. Ellers kan du skære dem så tyndt som muligt med en kniv.
Herefter blandes syltelagen af vand, eddike og sukker, og den hældes over fennikelskiverne. Lad dem trække et par timer inden servering.
Den fulde opskrift med mængder finder du længere nede på siden.
Råsyltet fennikel opskrift
Råsyltet fennikel opskrift
Ingredienser
- 1 stk fennikel
- 2 dl vand, koldt
- 6 spsk eddike
- 6 spsk sukker
Sådan gør du
- Skær fennikel i tynde skiver på mandolinjernet, og kom dem med i en skål eller et glas sammen med lidt af fennikeltoppen.
- Rør vand, eddike og sukker sammen i en skål indtil sukkeret er opløst.
- Hæld lagen over fennikelen og sæt på køl nogle timer inden den skal spises.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her