Der er noget helt særligt ved syltede asier — og endnu mere særligt når de er hjemmelavede. Hos vores bedsteforældre stod der altid asier på bordet, både til flæskestegen og til leverpostejsmaden, og det er den slags barndomsminder der sidder dybt.
Hemmeligheden bag de bedste syltede asier er at tage sig tid til det: asierne skal saltes i god tid, så de trækker væske og bliver sprøde, og lagen skal smages godt til, så der er den rette balance mellem surt og sødt. Det er det arbejde der gør forskellen.
Køb en masse asier mens de er i sæson — normalt august til oktober — sylt dem og nyd dem hele vinteren. De passer perfekt på den klassiske leverpostejsmad eller som surt tilbehør til stege og kødretter.
Prøv også: Syltede agurker

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skræl asierne, flæk dem på langs og skrab kernerne ud med en spiseske. Skær dem derefter i passende skiver på tværs.2 kg asier
- Kom skiverne op i et dørslag og salt dem med rund hånd. Stil dørslaget i en skål og stil nu asierne i køleskabet i minimum 5 timer, så vandet kan trække ud. – Du kan med fordel lade dem trække på køl til dagen efter.Salt
- Når asierne har trukket med salt og der er trukket masser af væske ud af dem, skal de skylles i masser af koldt vand, så vi kan få alt saltet skyllet helt af. Lad efterfølgende asierne dryppe af.
- Kog ingredienserne til syltelagen op i en gryde. Husk at smage syltelagen til inden den skal på glas.1 l klar eddike, 3 dl vand, 5 dl sukker, ½ dl salt, ½ pose syltekrydderier
- I mens lagen koges op, kommes en spsk. atamon i et skoldet sylteglas i passende størrelse. Kom låget på og ryst glasset så atamonen bliver godt fordelt, tag låget af og hæld det overskydende atamon ud.1 spsk atamon
- Kom nu de afdryppede asier over i sylteglasset sammen med dildskærmene og hæld den kogende syltelage over. Luk og forsejl glasset, og stil det ved stuetemperatur til det er kølet helt af.3 dildskærme
- Stil glasset til siden og lad nu asierne trække et køligt og mørkt sted i ca. 14 dage inden de er klar til at spise.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Asier – Asier kan du inden for sæsonen finde i nogle supermarkeder eller på torvet til torvedag hos grønthandlerne. Du kan også selv dyrke dem i drivhuset. Syltelage – En god syltelage er et must når man sylter asier. Du kan bruge opskriften som udgangspunkt, og så selv tilføje smag til du synes at den sidder lige i skabet. Er lagen for sur, tilsættes mere sukker — er den for sød, kan eddike og en smule salt trække den i den anden retning.Om asier
Asier laves af asieagurk, som er en variant inden for agurkeslægten. De er grønne eller gullige og vejer ofte mellem 500 gram og 2,5 kg. Sæsonen for asier ligger normalt i august–september og lidt ind i oktober.Serveringsforslag
- Server dem på den klassiske leverpostejsmad.
- Brug dem som surt tilbehør til stegeretter og kødretter med brun sovs.
- Spis dem som en lille lækker snack.





Hej
Jeg synes rigtig godt om jeres opskrift på asier men var da lige ved at opgive at finde jeres opskrift. Aldrig har jeg oplevet en hjemmeside klistret så meget ind i reklamer!
Hej Stinne.
Jeg er glad for at du kunne lide vores opskrift på asier, de er nu også gode 🙂
Det har altid været vores hensigt at indholdet på vores hjemmeside skulle være gratis for alle, og det er reklamerne der gør det muligt.
Med Venlig Hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere
Hej
Jeg har lige syltede asier efter denne opskrift. Jeg undrede mig over at der skulle salt i syltelagen. Det har jeg aldrig oplevet i andre opskrifter. Er det korrekt?
Tilførte dog lidt atamon i lagen.
Mvh Ulla
Hej Ulla.
Det er korrekt at der er salt i min syltelage til asier. Jeg kan godt lide dem lidt salte. Man skal dog være opmærksom på at den første process med at trække væske ud af dem også kan tilføre en salt smag, så det er lidt en balancegang og en smagssag om man er til den salt smag eller ej. (Huske at smage på lagen)
Håber dine asier bliver gode 🙂
Med venlig hilsen
Rasmus – Mad For Madelskere