Perfekte sprøde syltede asier med masser af smag. De passer rigtig godt til den klassiske leverpostejsmad, som surt til kødretter og stege, eller bare som en lille lækker snack.
Forb. tid 5 timert
Tilb. tid 10 minuttermin
Trækketid 14 daged
Samlet tid 14 daged5 timert10 minuttermin
Antal 1glas
Ingredienser
2kgasier
Salt
1spskatamon
3dildskærme
Syltelage
1lklar eddike
3dlvand
5dlsukker
½dlsalt
½posesyltekrydderier
Sådan gør du
Skræl asierne, flæk dem på langs og skrab kernerne ud med en spiseske. Skær dem derefter i passende skiver på tværs.
2 kg asier
Kom skiverne op i et dørslag og salt dem med rund hånd. Stil dørslaget i en skål og stil nu asierne i køleskabet i minimum 5 timer, så vandet kan trække ud. - Du kan med fordel lade dem trække på køl til dagen efter.
Salt
Når asierne har trukket med salt og der er trukket masser af væske ud af dem, skal de skylles i masser af koldt vand, så vi kan få alt saltet skyllet helt af. Lad efterfølgende asierne dryppe af.
Kog ingredienserne til syltelagen op i en gryde. Husk at smage syltelagen til inden den skal på glas.
1 l klar eddike, 3 dl vand, 5 dl sukker, ½ dl salt, ½ pose syltekrydderier
I mens lagen koges op, kommes en spsk. atamon i et skoldet sylteglas i passende størrelse. Kom låget på og ryst glasset så atamonen bliver godt fordelt, tag låget af og hæld det overskydende atamon ud.
1 spsk atamon
Kom nu de afdryppede asier over i sylteglasset sammen med dildskærmene og hæld den kogende syltelage over. Luk og forsejl glasset, og stil det ved stuetemperatur til det er kølet helt af.
3 dildskærme
Stil glasset til siden og lad nu asierne trække et køligt og mørkt sted i ca. 14 dage inden de er klar til at spise.
Noter
Ingrediensnoter
Asier – Asier kan du inden for sæsonen finde i nogle supermarkeder eller på torvet til torvedag hos grønthandlerne. Du kan også selv dyrke dem i drivhuset.Syltelage – En god syltelage er et must når man sylter asier. Du kan bruge opskriften som udgangspunkt, og så selv tilføje smag til du synes at den sidder lige i skabet. Er lagen for sur, tilsættes mere sukker — er den for sød, kan eddike og en smule salt trække den i den anden retning.
Om asier
Asier laves af asieagurk, som er en variant inden for agurkeslægten. De er grønne eller gullige og vejer ofte mellem 500 gram og 2,5 kg. Sæsonen for asier ligger normalt i august–september og lidt ind i oktober.
Serveringsforslag
Server dem på den klassiske leverpostejsmad.
Brug dem som surt tilbehør til stegeretter og kødretter med brun sovs.
Spis dem som en lille lækker snack.
Opbevaring og holdbarhed
Asierne skal trække i ca. 14 dage på et køligt og mørkt sted inden de er klar til at spise. Er du omhyggelig med at skolde glas og skylle i atamon, kan et uåbnet glas holde sig et år — måske mere. Når glasset er åbnet, opbevares det i køleskabet og spises i løbet af 3–4 uger.