Vi elsker at samle kantareller i skoven om efteråret, og så gælder det om at kunne gemme dem til vinteren. Derfor bliver nogle af dem også syltede, de er skønne til vinterens kødretter og vildt.
Syltede svampe
Det er skønt at sylte svampe. Dels smager de virkelig godt, og kan bruges i vinterens gryderetter, supper, risotto osv., og dels er det en skøn måde at gemme efterårets lækre svampe længe.
Her om efteråret samler vi en del svampe, og de bliver både spist, tørret, frosset ned, og som her syltet.
Her er det kantareller vi er ude i, men det kunne lige så godt være andre svampe du syltede. Der er ikke nogen forskel i opskrift eller fremgangsmåde selvom det er andre svampe du bruger.
Ingrediensnoter
Kantareller – Skovens guld. Når du har været en tur i skoven, og har samlet en kurv kantareller, så er det oplagt at sylte dem, så de kan gemmes længe.
Sukker – Almindeligt hvidt sukker eller rørsukker kan fint bruges.
Lagereddike – Vi bruger en klar lager eddike her. Du kan også bruge for eksempel æbleeddike hvis du hellere vil det.
Alternative ingredienser
- Du kan tilføje ekstra smag til din syltelage, prøv for eksempel med ingefær, enebær eller tørrede krydderurter som rosmarin eller timian.
Hvordan laver man syltede kantareller?
Det er supernemt at syltede de fleste grøntsager og svampe, også kantareller.
Det største arbejde ligger i at rense kantarellerne først, men når det er gjort, så er det ingen sag at lave et glas syltede svampe.
Først koges vand, eddike og sukker op, og sennepsfrø, peberkorn og salt tilsættes. Når det koger, kommes kantareller i, og de gives et opkog inden det hele hældes på et skoldet glas, der er skyllet i spiritus. Luk straks glasset.
Lad dem gerne stå en uges tid inden de spises.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
De kan holde sig ret længe, mange måneder hvis de opbevares køligt og mørkt. Vi sætter vores i køleskabet når glasset er åbnet.
Andre kantarelopskrifter du måske vil synes om
- Bruschetta med smørstegte kantareller og rødløg
- Kantarelsovs
- Smørstegte kantareller
- Kantarel-toast
- Flødestuvede kantareller
Tips og Tricks
- Giv dem dine yndlingssmage
- Du kan tilsætte forskellige smagsgivere til syltelagen. Det kan være enebær, laurbærblade, ingefær eller lige hvad du har lyst til. Jeg bruger sjældens stærke smagsgivere, da jeg gerne vil kunne smage den lækre kantarelsmag, også efter de er syltet.
- Brug de små kantareller
- De største kantareller bruger vi ofte i pastaretter, til Smørstegte kantareller eller Flødestuvede kantareller, men de små, der er lidt mere faste i konsistensen er supergode til at sylte. Derfor tager vi ofte de mindre kantareller, og sylter dem hele. Hvis du bruger større svampe, kan de skæres i mindre stykker eller skiver inden de kommer i syltelagen.
Serveringsforslag
- Server de syltede svampe som tilbehør til kød eller vildt.
- Brug dem på lækre appetizers eller bruschettaer.
Elsker du kantareller?
Prøv også vores opskrift på Risotto med svampe og persille eller Bruschetta med smørstegte kantareller og rødløg
Opskrift på syltning af kantareller
Her får du vores nemme opskrift på lækre syltede kantareller. De er skønne at servere som tilbehør til vinterens kødretter eller vildt.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften hvis du også har været i skoven og samle en masse lækre svampe.
Syltede kantareller
Ingredienser
- 150 g kantareller
- 1 dl sukker
- 1 dl vand
- 1 dl klar eddike
- 8 peberkorn
- 1 spsk gule sennepsfrø
- ½ tsk salt
Sådan gør du
- Rengør dine kantareller grundigt med en børste, og skyl dem eventuelt hvis det er nødvendigt.150 g kantareller
- Kom sukker, vand, eddike, salt, peberkorn og sennepsfrø i en gryde, og kog det op.1 dl sukker, 1 dl vand, 1 dl klar eddike, 8 peberkorn, 1 spsk gule sennepsfrø, ½ tsk salt
- Kom svampene i den kogende syltelage, og giv dem et opkog. Hvis der ligger skum på toppen, fjernes det med en ske. Hæld derefter kantareller med lagen på et skoldet sylteglas der er skyllet i spiritus eller atamon, og luk straks låget.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her