Risotto med svampe og persille er en af de retter vi vender tilbage til igen og igen herhjemme. Især om efteråret, når vi kan gå i skoven og samle kantareller eller Karl Johan, er det helt ubeskriveligt lækkert at komme hjem med kurven fuld og lave en omgang svamperisotto.
Vi bruger som regel en blanding af svampe hvis vi ikke har nogen vi selv har samlet. På billederne her er det kantareller, som vi selv har samlet i skoven. Vi tørrer faktisk mange af vores svampe, så de kan blødes op og bruges i risottoen hele året rundt. Har man ikke lyst til at eksperimentere, er helt almindelige champignoner også et fremragende valg.
Retten er vegetarisk og klar på blot 30 minutter. Server den som den er, eventuelt med et lækkert flute til.
Prøv også: Risotto med asparges

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Opvarm olien i en stor pande, og tilsæt et hakket rødløg. I mens løget svitses, skæres svampene i skiver og tilsættes til panden sammen med rosmarin og timian og ⅓ af smøret.2 spsk olivenolie, 1 rødløg, 1 stilk frisk rosmarin, 1 stilk frisk timian, 500 g svampe, 25 g Smør
- Når svampene er faldet lidt sammen, tilsættes risene. Lad risene få varme og stege i ca. 5 minutter inden du går videre.350 g risottoris
- Tilsæt hvidvinen og lad det simre i 5 min. Varm i mens grøntsagsboullion op i en gryde ved siden af.3 dl hvidvin, 1 ½ l grøntsagsbouillon
- Når vinen er kogt væk, tilsættes ca. 2 dl. bouillon, den skal være kogende varm. Igen lader man væsken koge væk inden man tilsætter yderligere 2 dl. bouillon. Ind i mellem røres der i retten så væsken kan trænge godt ind i risene. Man fortsætter med at koge væske ind i risene indtil de er møre, der skal ca. bruges halvanden liter bouillon, nogen gange lidt mindre eller mere, her må man smage på risene for at være sikker på de er klar. De skal lige akkurat være møre uden at koge for meget ud.
- Når risene er møre, slukkes for kogepladen, og man tilsætter parmesan og de sidste 50 g smør. Når smør og parmesan er smeltet sammen med risene, hakkes persillen og tilsættes risottoen og retten smages til med salt og peber og serveres med det samme.50 g Smør, 70 g parmesan, 1 dl persille, Peber, Salt
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Svampe – Du kan bruge kantareller, karl-johan eller champignon — eller en blanding. Ris – Du kan bruge almindelig risottoris som du kan købe i større supermarkeder eller til nød kan du bruge grødris. Grødris er lettere at få fat i og billigere, og de giver en mindst lige så god risotto, hvis man er opmærksom på at slukke for retten, lige når risene er møre, og inden de koger for meget ud.Tips til den bedste risotto
- Undgå at røre for meget i risottoen, så bliver den “lang” og klistret at spise.
- Undgå at koge risottoen for længe. Risene skal kun lige være møre. Man siger, at hvert 10. riskorn skal sidde i tænderne, hvis det skal være helt rigtigt.
- Hold fyldet simpelt. Få gode ingredienser og en god parmesan gør tricket.
Rester og opbevaring
Har du rester af risottoen, så gem dem og form dem til kugler, som du panerer i mel, æg og rasp, og frituresteger i olie. Spis risottokuglerne med en god mayonnaise, det smager helt fantastisk.Tilføj dine egne noter




