Lækker og frisk hindbærtærte med frangipane og knasende sprød mørdejsbund – så bliver det ikke meget bedre. Læs med her og så hvordan du nemt selv kan lave en lækker tærte med hindbær til din familie.
Nem tærte med hindbær
Denne tærte er virkelig nem at lave, og så smager den altså bare forrygende.
Den søde og lidt svampede frangipane passer så godt med lækre let syrlige hindbær og så selvfølgelig den sprøde mørdejsbund ej ikke at forglemme.
Det er sådan en tærte vi laver igen og igen, for den er bare nem og virkelig god. Den kan laves med alle mulige forskellige frugter og bær, så har du ikke lige adgang til hindbær, så kan den fint laves med andre bær i stedet.
Prøv for eksempel også med brombær eller blåbær – mums!
Du kan spise den som den er, eller servere den med en kugle vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum, det er helt op til dig.
Flere søde sager
Ingrediensnoter
Hindbær – Hvis du er heldig at have hindbær i haven, så skal de selvfølgelig bruges. Alternativt kan du købe hindbær i supermarkedet, ellers kan tærten fint laves med andre bær også.
Mandler – Frangipane laves med finthakkede mandler eller alternativt mandelmel. Du behøver ikke smutte mandlerne først, det er helt fint de beholder den brune hinde på.
Mørdej – Mørdej er nemt at lave selv, men hvis du er i tidsnød, så kan du også bruge en færdigkøbt dej fra supermarkedet.
Hvordan laver man hindbærtærte med frangipane?
Det første du skal gøre, er at lave mørdejen. Det går nemt og hurtigt hvis du har en foodprocessor, men kan også laves i hånden. Smørret skal smuldres i melet, og så tilsættes flormelis og salt, og dejen samles med et æg.
Rul dejen ud og sæt den på køl, så undgår du at den skrumper for meget når den skal bages.
Først blindbages tærtebunden med bagekugler eller tørrede bønner i, samtidig forberedes frangipanemassen.
Den laver du ved at hakke mandler sammen med vanilje, og denne mandelmel blandes så sammen med smør og sukker der er pisket luftigt, og tilsat æg.
Når bunden er klar, kommes frangipanemassen og hindbærene på, og så skal den i ovnen igen og bages færdig. Herefter er den klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Andre hindbæropskrifter du måske vil synes om
- Hindbærkage
- Grøn salat med avocado og hindbær
- Fastelavnsboller med hindbærskum
- Hindbærmuffins
- Panna cotta med hvid chokolade og hindbærcoulis
Tips og tricks til opskriften
- Brug helst friske bær, da de ikke indeholder så meget væske. Hvis du bruger frosne bær, bør du optø dem og lade dem dryppe af i en si inden de kommer i tærten.
Serveringsforslag
- Server tærten som den er eller med en kugle Vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum.
Elsker du hindbær?
Prøv også vores opskrift på Hindbærkage
Opskrift på frangipanetærte med hindbær
Her får du vores nemme opskrift på en dejlig sommertærte, nemlig en frangipanetærte med lækre hindbær.
Vi håber du får lyst til at servere tærten for din familie eller dine venner, for den smager så dejligt. Og heldigvis er den også nem at lave.
Hindbærtærte med frangipane
Ingredienser
- 250 g hindbær
Mørdej
- 150 g smør
- 250 g hvedemel
- 50 g flormelis
- 1 knsp salt
- 1 æg
Frangipane
- 100 g mandler
- 1 vaniljestang
- 100 g smør, blødt
- 100 g sukker
- 2 æg
Sådan gør du
Mørdej
- Start med at lave mørdejen, da den skal i køleskabet inden bagning.
- Smuldr smørret i hvedemelet. Det kan du gøre hurtigt ved at bruge foodprocessoren. Tilsæt flormelis og salt, og saml hurtigt dejen med et æg. Det er vigtigt ikke at ælte dejen, den skal kun lige samles.150 g smør, 250 g hvedemel, 50 g flormelis, 1 knsp salt, 1 æg
- Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og læg dejen i køleskabet i 30-60 minutter.
- Tænd ovnen på 190 grader almindelig over- og undervarme.
- Tag mørdejen ud af køleskabet, og læg den i en smurt tærteform på 25 cm i diameter. Prik mange huller i bunden med en gaffel, så dampen kan slippe ud. Læg et stykke bagepapir ovenpå tærtedejen og fyld tærten med bagekugler, tørrede bønner eller grødris, og blindbag tærten i 20 minutter ved 190 grader.
- Forbered i mens hindbær og frangipane.
Fyld
- Vask hindbærrene, og læg dem på et stykke køkkenrulle så de kan dryppe af.250 g hindbær
- Hak mandlerne og kernerne fra en vaniljestang helt fint i en blender eller en minihakker.100 g mandler, 1 vaniljestang
- Pisk smør og sukker luftigt med en elpisker. Tilsæt herefter et æg af gangen, og pisk godt efter hvert æg.100 g smør, 100 g sukker, 2 æg
- Vend forsigtigt mandelmelet sammen med æg, sukker og smør.
Samling
- Når tærtebunden er blindbagt, fjernes bagekuglerne samt bagepapiret, og tærtebunden fyldes med frangipanemassen. Læg herefter hindbærrene ovenpå, og tryk dem let ned i frangipanen.
- Bag tærten 30 minutter ved 190 grader almindelig over- og undervarme.
- Når tærten er færdigbagt, tages den ud af formen, og køles ned på en rist.
- Server din hindbærtærte med vaniljeis, creme fraiche eller flødeskum
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her