Så nærmer fastelavn sig, og det betyder selvfølgelig masser af lækre fastelavnsboller på menuen i de fleste danske hjem. Du kan købe store og flotte fastelavnsboller hos bageren, men det er faktisk ikke så svært at lave nogle virkelig lækre selv, og til en brøkdel af prisen. Læs med her og få vores opskrift på fastelavnsboller med hindbærskum.
Nemme hjemmebagte fastelavnsboller af wienerbrød
Det kan sagtens lade sig gøre at lave hjemmelavede fastelavnsboller af wienerbrød som dem du køber ved bageren. Det er også muligt at snyde lidt, hvis du ikke helt har mod på at kaste dig ud i wienerbrød selv.
Vil du prøve at lave hjemmelavet wienerbrød, så find vores opskrift med wienerbrød fra bunden her.
I denne opskrift, er det wienerbrødsboller fra frost der er brugt.
De kan her op til fastelavn købes i de fleste supermarkeder, og de bliver altså så lækre, og så er det virkelig nemt.
Det er frosne fastelavnsboller, som man selv bager i ovnen, og så kan man komme det fyld i som man har lyst til.
Her bliver de fyldt med hindbærsyltetøj og en luftig hindbærskum, men du kan selvfølgelig fylde dem med det fyld du allerbest selv kan lide.
Er du ikke så meget til wienerbrød, kan du også lave hindbærfyldet og komme det i hjemmebagte vandbakkelser.
Ingrediensnoter
Frosne fastelavnsboller – Vi køber gerne dem fra Mette Munk. De kan fås i de fleste supermarkeder her op til fastelavn. Køb gerne ekstra, de kan holde sig længe i fryseren, og så er det altid hurtigt at lave en portion fastelavnsboller.
Frosne hindbær – Frosne hindbær er nemt at bruge, og de er altid til at få fat i.
Piskefløde – Hindbærskummen laves af en bærcoulis, der bliver vendt sammen med flødeskum. Så det skal være piskefløde du bruger.
Hvordan laver man fastelavnsboller med hindbærskum?
Det er heldigvis super nemt at lave disse lækre fastelavnsboller selv. Da det er fastelavnsboller fra frost der er brugt, skal du sådan set bare bage de frosne wienerbrødsboller og så skal du lave fyldet og samle dem.
Hvis du køber færdige boller, skal de blot bages efter anvisning på pakken.
Samtidig laves forberedelserne til hindbærskummen. Start med at kog hindbærene op sammen med sukker. Når bærcoulisen er kogt lidt ind, skal den bare køles ned, og så skal den blandes med flødeskum.
De færdigbagte wienerbrødsboller skæres over, og smørres på bunden med en skefuld hindbærmarmelade, og herefter sprøjtes skummen på, med en sprøjtepose. Bollerne lukkes, drysses med flormelies og pyntes med en dut skum og lidt hakket hvid chokolade, eller som du selv synes.
Nu er de nemme fastelavnsboller klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Når du har fyldt fastelavnsbollerne, skal de opbevares i køleskabet indtil servering.
Jeg anbefaler at du først fylder fastelavnsbollerne lige inden de skal serveres. Hvis du har nogle der ikke bliver spist, kan de opbevares i køleskabet til dagen efter.
Ja du kan bruge alle slags bær til at lave bærskummen. Prøv for eksempel med brombær eller jordbær i stedet for hindbær.
Andre fastelavnsboller du måske vil synes om
- Fastelavnsboller med fløde
- Semlor – Svenske fastelavnsboller
- Fastelavnsboller med skildpaddecreme og solbær
- Gammeldags æblekage-fastelavnsboller
- Lemon meringue pie-fastelavnsboller
Tips og tricks til fastelavnsboller med hindbærskum
- Lav bærskummen med andre typer af bær.
- Vent med at samle fastelavnsbollerne til lige inden de skal serveres. Bærcoulisen kan godt koges på forhånd og opbevares i køleskabet. Så skal den bare vendes med flødeskum lige inden de skal fyldes.
Serveringsforslag
- Server til fastelavnsfesten når I har slået katten af tønden.
- Lav fastelavnsboller med forskelligt slags fyld, så alle kan få deres egen favorit.
- Lad børnene være med til at pynte deres egen fastelavnsbolle med forskellige farver glasur og krymmel. Det er altid et hit.
Elsker du fastelavnsboller?
Prøv også vores opskrift på Fastelavnsboller med saltkaramel
Opskrift på wienerbrødsboller med hindbærfyld
Her får du vores nemme opskrift på “snyde”-fastelavnsboller. Det er frosne wienerbrødsboller, som du nemt og hurtigt kan bage derhjemme og fylde med lækker hjemmelavet hindbærskum.
På denne måde kan du nemt diske op med en portion lækre og imponerende fastelavnsboller til fastelavnsfesten eller når familien skal forkæles lidt ekstra. Vi håber du får lyst til at prøve opskriften.

Fastelavnsboller med hindbærskum
Ingredienser
- 4 frosne fastelavnsboller, fx fra Mette Munk
- 100 g frosne hindbær
- 40 g sukker
- 2,5 dl piskefløde
- 4 spsk hindbærmarmelade
- Flormelis
- Hvid chokolade, til pynt, kan undlades
Sådan gør du
- Bag fastelavnsbollerne efter anvisningen på pakken. Alternativt kan du lave dine egne wienerbrødsboller efter denne opskrift.
- Kom de frosne hindbær i en gryde sammen med sukkeret og kog op. Lad det småkoge indtil du har en jævn og udkogt bærcoulis, det tager cirka 5 minutter. Lad coulisen køle helt ned inden den skal bruges i skummet.
- Når bærcoulisen er kølet ned, piskes fløden til flødeskum, og vendes forsigtigt sammen med hindbærcoulisen. Kom skummen i en sprøjtepose.
- Skær de færdigbagte fastelavnsboller over og fordel en skefuld hindbærmarmelade på hver underbolle.
- Fordel hindbærskummen oven på marmeladen, og læg toppen af bollen på.
- Pynt med et drys flormelis, en dut skum og hakket hvid chokolade eller alternativt med glasur.
- Server straks eller opbevar på køl til servering.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her