Vores børn elsker at få nogle lækre snacks med i madpakken, og de her butterdejspakker med skinke og ost er klart en af favoritterne. De er heldigvis virkelig nemme at lave.

Sprøde lunch bites
Du kender sikker de der gode lunch bites og hvad de ellers hedder, dem man kan købe i koisken eller andre steder hvor de har lidt let mad.
De smager altså dejligt, og så er de perfekte til madpakken. Det er meget nemmere, og også billigere at lave dem selv.
Du kan jo komme det fyld i, som du selv synes. Her er det skinke, ost, tomatsovs og oregano, så de får denne her gode pizzasmag som børnene elsker. En slags indbagt pizza i butterdej faktisk.

Flere madpakkeideer
Ingrediensnoter
Butterdej – Jeg køber en rulle færdig butterdej i supermarkedet, det er virkelig nemt at arbejde med, og passer lige til 6 butterdejspakker.
Skinkestrimler – Jeg køber færdig skinkestrimler, men du kan selvfølgelig også skære det ud selv. Hvis du har en rest hamburgerryg fra aftensmaden, kan den også sagtens bruges.
Ost – Jeg bruger her revet mozzarella, men du kan også bruge en anden slags ost. Vær opmærksom på, at frisk mozzarella kan afgive noget væske, så det anbefaler jeg ikke du bruger, da bunden ellers vil blive våd og lidt slatten.
Pizzasovs – Du kan købe en færdig eller lave din egen. Find vores opskrift på pizzasovs her.
Alternative ingredienser
- Prøv også at lave pakkerne med kyllingestrimler i stedet for skinke.
Hvordan laver man butterdejspakker med skinke og ost?
De her små lækre pakker er virkelig nemme at lave. Du kan se billeder og beskrivelse af fremgangsmåden her.

- Start med at rulle butterdejen ud, og skære den i 6 lige store stykker.
- Smør halvdelen af hvert stykke med pizzasovs, og læg derefter skinke og ost ovenpå. Krydder fyldet med oregano, salt og peber. I den anden halvdel, det der bliver låget på pakken, skærer du 5-6 riller.
- Pensel kanten med sammenpisket æg, og luk pakkerne. Tryk dem godt sammen rundt i kanten.
- Læg pakkerne på en bageplade, og pensel dem med sammenpisket æg. Bag dem derefter i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du sagtens gøre. Så du kan fint lave en stor portion i weekenden, så der er nok til hele ugens madpakker.
Andre madpakkesnacks du måske vil synes om
- Butterdejspakker med pepperoni
- Pizzaruller i tortillas
- Luftige pølsehorn
- Pizzasnegle
- Pirogger med skinke

Tips og Tricks
- Frys pakkerne før de bliver bagt
- Du kan fryse de ubagte butterdejspakker ned, og tage dem op efter behov. Lad dem lige tø op på bordet mens du varmer ovnen op, og så er de klar til at blive bagt.
Serveringsforslag
- Send en pakke med i ungernes madpakker, det vil med garanti være et hit.
- Tag dem med på udflugt eller på picnic.
Elsker dine børn pizza med skinke?
Prøv også vores opskrifter på Tortilla pizza med skinke og ost eller Pita pizza med skinke og ost

Opskrift på sprøde pizzapakker med skinke og ost
Her får du vores nemme og lækre opskrift på butterdejspakker med skinke til madpakken eller som en skøn eftermiddagssnack.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og at I også vil være helt vilde med dem hjemme hos Jer.

Butterdejspakker med skinke og ost
Ingredienser
- 1 rulle butterdej
- 1 dl Pizzasauce
- 200 g skinkestrimler
- 120 g Revet mozzarella
- Oregano
- Salt
- Peber
- 1 Æg, til pensling
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Rul butterdejen ud på bordet, og skær den ud i 6 lige store stykker med en skarp kniv.1 rulle butterdej
- Smør cirka en spiseskefuld pizzasauce på en ene side af hvert dejstykke. Det skal være sådan at der er dej nok uden fyld, til at lukke hen over fyldet til sidst som et låg.1 dl Pizzasauce
- Kom derefter skinkestrimler ovenpå pizzasaucen, og drys med revet mozzarella. Krydder til sidst med oregano, salt og peber.200 g skinkestrimler, 120 g Revet mozzarella, Oregano, Salt, Peber
- Pisk ægget sammen med en gaffel, og smør lidt sammenpisket æg rundt langs kanten af pakken. Skær 5 riller i låget, og fold det hen over fyldet. Tryk pakkerne godt sammen, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.1 Æg
- Pensel toppen af butterdejspakkerne med sammenpisket æg, og bag dem derefter i den forvarmede ovn i 15 minutter ved 200 grader eller til de er gyldne og sprøde ovenpå.
- Lad butterdejspakkerne køle ned på en rist inden de pakkes ned.
Tips og noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her