Det bedste fra begge verdener kan man vel sige. Burger-pizza er en fantastisk kombination af en burger og en pizza i skøn forening. Ungerne elsker den, og det gør vi faktisk også. Læs med her og se hvor nemt den er at lave.
Junk – Pizza og burger
“Hvad skal vi spise?” og så bliver svaret tit burger eller pizza, men til trods for at det oftest er det der bliver bedt om, så er det faktisk ikke så tit at maden ender i junkfood.
Men når det så gør, så er det tit ved pizza, eller en eller anden form for burger det ender. Vi er så heldige at vi har en pizzaovn, og det er der efterhånden rigtig mange der har. Det giver et helt andet resultat, end hvis man bager dem i ovnen, på en eller anden måde, så kommer de bare til at smage meget bedre.
Vi har alle vores foretrukne burgere og pizzaer, for mit vedkommende, så er en pizza med kødboller favoritten og i burgerkategorien, så en crispy chicken burger. Men det er forskelligt for hele familien, og hvis jeg skulle indfri begge kategorier på en pizza, så ville det blive noget snavs!
Så det ender som regel med en helt simpel cheeseburger-pizza. Ikke så meget pjat, pizzasovs, ost, kød, salat, lidt surt, løg og en god burgerdressing. Mere skal der ikke til, og den smager bare godt.
Så hvis du ikke har prøvet det endnu, så kast dig ud i det! Ungerne vil i hvert flad sætte pris på det.
Ingrediensnoter
Pizzadej – Lav din egen dej, du kan eventuelt bruge vores opskrift. Ellers kan du sagtens købe færdige pizzabunde og springe over hvor gærdet er lavest.
Pizzasauce – Det er så nemt at lave sin egen pizzasauce, og den bliver altså bedre! Lav en stor portion og frys resterne ned, så er der til næste gang.
Oksekød – Find noget oksekød med en god relativ høj fedtprocent. Form det til små flade “bøffer” eller klumper.
Løg – Løget giver en fin smag på pizzaen og er også en fast ingrediens i en cheesburger.
Iceberg salat – Icberg salat plejer der ikke altid at være i en cheeseburger, men det smager altså godt, og giver lidt “friskhed”.
Agurkesalat/syltede agurker – Giver det der lækre syrlige strejf der også er i en cheeseburger.
Mozzarella/Cheddar – Ost skal der til og det bliver rigtig godt med kombinationen af de 2.
Oregano – Oregano hører normalt ikke til i en burger, men på en pizza er det ret godt, og det er jo en kombination.
Salt – Bare en smule lige til at løfte smagen.
Hvordan laver man en burger-pizza?
Den forberedte pizzadej deles i 4 – 3 portioner. Tryk, stræk og form pizzadejene til bunde. Fordel et jævnt lag pizzasauce på hver bund. Kom derefter mozarella efterfulgt af revet cheddar på. Nu fordeles de små klumper af kød ud over pizzaerne efterfulgt af en smule oregano og salt.
Bag pizzaerne i ovn på bagestål, eller pizzasten eller i pizzaovn til kanterne er sprøde og gyldne. Når pizzaerne er bagt fordeles salat, løg og hakket agurkesalat ud over. Slut af med at komme burgerdressing på hver pizza.
Server med det samme.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du godt. Vi kommer kun salat og dressing på det vi kan spise, for så kan resterne nemt gemmes og varmes op igen og toppes med salat og dressing efterfølgende.
Andre pizzaopskrifter du måske vil synes om
- Pizza med oksekød og peberfrugt
- Pizza med oksekød og bacon
- Kartoffelpizza med pesto
- Bøf bearnaise pizza
- Hvid pizza med kartofler
Tips og Tricks
- Dressingen
- Lav dressingen i god tid, og sæt den i køleskabet. Den bliver kun bedre af lige at stå og trække lidt, og så er du klar til servering.
Serveringsforslag
- Server til pizzaaften med familien en fredag eller lørdag aften når I skal forkæles lidt ekstra.
- Den er altid et hit hos børn herhjemme, så den vil være perfekt til børnefødselsdagen eller når der er kammarater på besøg.
Elsker du at bage din egen pizza?
Prøv at lave en lækker Bøf bearnaise pizza næste gang.
Opskrift på pizza med oksekød, salat og burgerdressing
Her får du vores opskrift på en lækker og meget børnevenlig burger-pizza. Det er altså den ultimative aftensmad hvis din familie også elsker både pizza og burger.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, det er altså en pizza ud over det sædvanlige!
Burger-Pizza
Udstyr
Ingredienser
- 1 portion pizzadej, Giver 4 pizzaer
- Durummel
Fyld:
- 3 dl pizzasauce
- 300 g hakket oksekød
- 1 løg
- ¼ iceberg
- 10 skiver agurkesalat, eller 3 syltede agurker
- 150 g frisk mozzarella, eller efter smag
- 150 g revet cheddarost, eller efter smag
- 2 tsk tørret oregano
- Salt, efter smag
Burgerdressing:
- 1 dl mayonaise
- 1 spsk ketchup
- 1 spsk chilisauce
- 1 spsk sød sennep
- 1 spsk brun farin
- ½ spsk æbleeddike
- ½ tsk salt
Sådan gør du
- Pizzadejen laves som beskrevet i opskriften i ingredienslisten. Når dejen er klar, formes den ud til pizzastørrelse. Dejen giver 3-4 pizzaer alt efter størrelse. Brug durummel på bordet når du former dine deje, så hænger den ikke fast.1 portion pizzadej, Durummel
- Alle ingredienserne til burgerdressingen blandes grundigt sammen i en lille skål og stilles på køl til det skal bruges.1 dl mayonaise, 1 spsk ketchup, 1 spsk chilisauce, 1 spsk sød sennep, 1 spsk brun farin, ½ spsk æbleeddike, ½ tsk salt
- Icebergsalaten skæres i tern eller tynde strimler og stilles til siden. Løget pilles og skæres i små tern eller hakkes fint og stilles til siden. Agurkesalaten hakket til små tern og stilles til siden.1 løg, ¼ iceberg, 10 skiver agurkesalat
- Form oksekødet til små klumper og flad dem ud. Stil dem til siden når alt kødet er formet.300 g hakket oksekød
- Tryk pizzadejene ud, og form dem til pizzabunde. Fordel derefter pizzasaucen ud over over bundene i et jævnt lag med en ske.3 dl pizzasauce
- Mozzarallaen skæres i mindre stykker, og fordeles på pizzaerne, efterfulgt af den revne cheddarost.150 g frisk mozzarella, 150 g revet cheddarost
- Fordel derefter de små stykker oksekød ud over pizzaerne.
- Drys pizzaerne med en smule tørret oregano og et drys salt.2 tsk tørret oregano, Salt
- Derefter skal pizzaerne bages en af gangen på en varm bagesten eller bageplade i ovnen eller på grillen ved 250-275 grader. Den skal have ca. 8-10 minutter men hold godt øje med den. I en varm pizzaovn skal den have 2-4 minutter alt efter temperatur, husk at vende den jævnligt.
- Når pizzaerne kommer ud af ovnen, fordeles salat, de hakkede løg og agurker ud over hver pizza i et jævnt lag.
- Slut af med fordele burgerdressing ud over pizzaerne.
- Server de færdige pizza med det samme.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her