Vegetarburger

5

/5

25 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

25 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Der er ikke noget som en god hjemmelavet burger! Vegetarburger er et rigtigt lækkert og velsmagende alternativ til den traditionelle burger med kød. Serveret i en lækker briochebolle og med noget lækkert fyld, så mangler man slet ikke kødet. Hvis du vil se hvor nemt det er at lave den bedste vegetarburger, så læs med her og få vores opskrift.

vegetarburger med bøf af linser og kikærter

Vegetarbøf til burger

Det er da løgn!

Det er nok sådan folk der kender os vil sige når de hører at vi med stort velbehag spiser vegetarburgere, men den er altså god nok!

Hemmeligheden er selvfølgelig den perfekte vegetarburgerbøf. Og lad mig lige slå det fast, jeg mangler ikke den traditionelle burgerbøf, og det gør ungerne heller ikke.

Vores 2 dejlige unger er smagsdommere over alt hvad vi tilbereder i vores lille køkken, og vegetarburgeren blev en omgående succes. Faktisk fik de ikke noget at vide før de havde spist op, men de sagde samstemmigt at det var de bedste burgere de havde fået.

Vi har en tradition der hedder fredagsburgere, og det er selvfølgelig ikke hver fredag den går, men en gang i mellem, så står den på burgere, fritter og sofahygge!

Det har altså taget nogle forsøg, før vi ramte plet med en opskrift på vegetarburgerbøffer og dermed en vegetarburger vi syntes at vi kunne dele med Jer.

Jeg havde som krav at den skulle kunne grilles, føles som en rigtig bøf, og så have masser af smag. Det er jo uden tvivl bøffen der danner rammen for en god burger, og nu synes jeg vi har ramt plet.

Som en bonus, så er det faktisk også en del billigere at lave plantebøffer, frem for at lave dem af oksekød.

vegetarburger med linse og kikærtebøf serveret med pommes frites

Ingrediensnoter

Kikærter – Kikærter en den ene halvdel af protein i burgeren, de bidrager også med en masse smag og konsistens.

Brune Linser – Brune linser har også et rimeligt højt indhold af protein, og bidrager også med smag og konsistens.

Champignoner – Champignoner er med til at give bøffen en dyb umamismag.

Havregryn – Havgryn giver stivelse og er med til at samle farsen, så den hænger sammen og kan formes.

Tomatkoncentrat – Tomatkoncentrat giver også smag og umami til farsen.

Salt – Salt kan ikke undværes, og der skal en del til.

Løgpulver – Er med til at fremme det samlede smagsindtryk og så passer løgsmagen bare godt til bøffen.

Hvidløgspulver – Giver en lækker krydret smag til bøffen.

Røget paprika – Giver en let røget smag.

Soyasauce – Salt, umami. Det er derfor jeg kommer soya i plantefarsen.

Hvordan laver man vegetarburger?

Det er efterhånden blevet ret nemt at finde plantefars i supermarkederne, men det er faktisk virkelig nemt at lave selv. Med denne opskrift får du smagfulde og saftige bøffer til din vegetarburger.

Først skal vi have stegt skiver af champignoner på planden, og de skal have noget soyasauce for at få masser af god smag.

Så skal man hakke havregryn til mel inden resten af ingredienserne hakkes i foodprocessoren og til sidst blandes havregrynsmelet i farsen.

Farsen formes til bøffer, som pensles med olie og steges på panden eller på grillen. Vi synes den bedste smag kommer når de grilles, men det fungerer også fint at stege dem på panden.

Når bøfferne er klar, er det bare at gøre fyldet klar og lune burgerbollerne, og så er vi klar til at spise.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

hjemmelavet vegetarburger på tallerken med pommes frites ved siden af

Ofte stillede spørgsmål

Kan man stege bøfferne på panden i stedet for på grillen?

Ja det kan du sagtens. Vi kan bedst lide at grille dem, da de får den gode grillsmag, men de kan også sagtens steges på en stegepande med lidt olie.

Kan bøfferne fryses?

Ja de stegte bøffer kan sagtens fryses ned, og gemmes til senere.

Andre vegetarretter du måske vil synes om

tallerken med hjemmelavet vegetarburger

Tips og tricks til vegetarburger

  • Er der rester tilbage? Så vil børnene helt sikkert blive glade for en burger i madpakken dagen efter, eller du kan selv spise den til frokost.
  • Du kan sagtens lave farsen dagen i forvejen og så stille den på køl.
  • Prøv med forskellige krydderier og varier smagen af bøffen.
  • Du kan sagtens stege bøfferne på panden, men de bliver altså bedst på grillen. Du skal bare huske at smøre dem med olie inden de kommer på grillristen.

Serveringsforslag

Vil du gerne servere mindre kød til familien? Så vil I med garanti også elske vores opskrift på Vegetar nuggets

vegetarburger med bøf af linser og kikærter
vegetarisk burger med kikærte og linsebøf

Opskrift på vegetarbøffer til burgere

Her får du vores opskrift på en lækker og nem vegetarisk burger. Det er en klassisk burger, men med en plantebøf i stedet for den traditionelle hakkebøf af oksekød.

Det er en burger som både børn og voksne elsker herhjemme, og den er skøn at servere på de kødfridage hvis I vil hygge lidt ekstra. Du kan selvfølgelig bygge din burger helt som du vil, og børnene kan selv komme det fyld i de bedst kan lide.

vegetarburger med bøf af linser og kikærter
5 fra 2 stemmer

Vegetarburger

Opskrift på vegetarburger
En klassisk burger helt uden kød. Den lækre plantebøf er lavet af kikærter, brune linser og champignoner, og den kan fuldt ud måle sig med en klassisk hakkebøf.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Amerikansk
Antal 8 burgere
Kalorier 668 kcal

Ingredienser

Vegetarbøffer:

  • 1 ds kikærter, 240 g, drænet vægt
  • 1 ds brune linser, 240 g, drænet vægt
  • 400 g champignoner
  • 1 spsk olivenolie
  • 3 spsk soya sauce
  • 150 g havregryn
  • 70 g tomatkoncentrat
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk løgpulver
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk røget paprika
  • 3 spsk frisk persille

Andet:

  • 8 burgerboller
  • 100 g salat
  • 3 tomater
  • 1 agurk
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 dl ketchup

Sådan gør du

Plantebøffer

  • Skyl kikærter og linser under vandhanen, og lad dem dryppe af i en si.
  • Champignonerne skylles, renses og skæres i tynde skiver.
  • På en pande opvarmes 1 spsk. olivenolie og skiverne af champignoner svitses nu ved jævn varme til alt væde er fordampet. Når væden er fordampet, skrues der ned for varmen, og soyasaucen tilsættes. Svits nu svampene ved lav varme til soyasaucen er kogt ind, og svampene er glaseret.
    – Stil dem til siden når de er færdige.
  • I en Foodprocessor hakkes havegrynene med knivindsatsen til det bliver en melet i konsistensen. Hæld det derefter op i en skål.
  • I samme foodprocesser tilsættes nu de øvrige ingredienser til vegetarbøfferne inklusiv champignon og kikærter samt linser. Det hakkes derefter til en jævn masse eller til den ønskede konsistens er opnået. Tilsæt derefter melet af havregryn og hak det kort sammen med de andre ingredienser.
  • Tag plantefarsen op en i en skål og ælt den helt sammen. Form derefter 8 bøffer på ca. 1 centimeters tykkelse.
  • Bøfferne er nu klar til at blive stegt på panden eller på grillen. pensel dem med en smule olie og grill eller steg dem ca. 4 minutter på hver side til de bruner i overfladen.

Servering

  • Vask og bræk salaten i mindre stykker. Vask og skær agurk og tomat i skiver.
  • Lun burgerbollerne i ovnen inden servering.
  • Smør burgerbollerne med mayonnaise og ketchup, og fyld dem med en vegetarbøf, salat, tomat og agurk. Nu er de klar til at spise.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1burgerKalorier: 668kcalKulhydrater: 78gProtein: 24gFedt: 30gMættet fedt: 13gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 2gTransfedt: 1gKolesterol: 149mgNatrium: 1326mgKalium: 901mgFibre: 14gSukker: 9gA-vitamin: 2014IUC-vitamin: 15mgCalcium: 110mgJern: 5mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.