Herhjemme elsker vi at hygge os med hjemmelavede pommes frites, de skal selvfølgelig være sprøde udenpå og lækre bløde indeni. Det er far, der står for frituren, og den stilles gerne frem på terrassen, for lugten hænger lidt i luften indenfor.
Ungerne elsker det, og der går ikke lang tid fra pomfritterne er hevet op af gryden, til børnene står klar til en smagsprøve. Den første knasende sprøde fritte er altid SÅ god, det er en af de små glæder, man ikke kan lade være med at smile af.
Vi serverer dem allerhelst til en god bøf med hjemmelavet bearnaise og bagte tomater til. Vil du undvære kødet, er en god chilimayo eller hjemmelavet ketchup heller ikke helt hen i vejret.
Prøv også at krydre med: Hjemmelavet pommes frites krydderi

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skyl kartoflerne og skræl dem.1 kg bagekartofler
- Trim ender og sider på kartoflerne væk, så man kan skære helt perfekte pomfritter.
- Skær nu kartoflerne i skiver á ca. 1 cm. Dernæst skæres skiverne til pomfritter, så de er ca. 1×1 cm. Det er vigtigt at de er samme størrelse så de bliver tilberedt ens.
- Kom pomfritter op i en stor skål med koldt vand. Her skal de ligge i ca. 15 min. Det er for at fjerne så meget stivelse som muligt.
- I mens pomfritterne ligger i vandet, varmes olien op til 130 grader.2 l olie
- Hæld vandet fra pomfritterne, og skyl den grundigt igen i vand. Nu skal pomfritterne tørres i et viskestykke eller lignende.
- Så er de klar til at komme i frituren. Blancher nu pomfritterne i den varme olie i 8 -10 minutter. Tag pomfritterne op af olien og lad dem dryppe af. Spred dem ud på en bageplade og lad dem køle af.
- Varm olien op til 180 grader. Kom de afkølede pomfritter tilbage i olien og steg dem til de er helt gyldne og sprøde.
- Når de er færdige, tages de op så de kan dryppe af, drys med dit favorit krydderi eller kryddersalt og server som tilbehør til en lækker bøf eller en grillkylling.Groft salt
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Udstyr
En frituregryde giver det bedste resultat, da det er nemmest at styre temperaturen præcist. Har du ikke en frituregryde, kan du bruge en almindelig gryde med olie, men vær opmærksom på at olien ikke bliver for varm.Forberedelse i god tid
Du kan sagtens forberede pomfritterne i forvejen. Lav de første trin og blancher dem ved 130 grader, og lad dem derefter ligge i køleskabet indtil lige før spisetid. Så skal de blot steges gyldne og sprøde ved 180 grader, og så er de klar til servering.Serveringsforslag
- Server til en god rød bøf med hjemmelavet bearnaise og bagte tomater.
- Server med en god chilimayo eller hjemmelavet ketchup, hvis du ikke vil have kød til.
- Prøv dem også som tilbehør til en grillkylling sammen med remoulade og en god agurkesalat.
- De er super lækre med pommes frites krydderi hvis du vil give dem lidt ekstra smag.
Tilføj dine egne noter



Bliver slet ikke gyldne eller sprøde
Hej Martin
Det er så ærgeligt når en opskrift ikke lykkes. Dog er det denne opskrift vi bruger igen og igen og ved virker.
Der er flere ting der er vigtigt i processen.
1. Kartoffelstængerne skal ligge i koldt vand for at trække stivelse ud.
2. Så skal de steges møre ved 130 grader.
3. Til sidst skal de steges sprøde ved 180 grader.
Mit bud er at din olie ikke har været varm nok.Jeg håber du får lyst til at give det et forsøg mere, for hjemmelavede pommes frites er bare det bedste.
God weekend
Mvh Tina
Super lækre og sprøde pommes og flot gyldne 😍
Godmorgen Kasper.
Er glad for at fritterne sad lige i skabet 🙂
De bedste hilsner
Tina og Rasmus – Mad For Madelskere