Fattoush er en libanesisk brødsalat, bestående af lækre sprøde grøntsager samt en dejlig syrlig dressing og sprødstegt roti brød eller pitabrød. Det er en super god måde at få brugt rester af brød på, det gør nemlig ikke noget at brødet er blevet lidt tørt i kanterne, da det skal steges sprødt i olivenolie på panden.

Fattoush som tilbehør
Her spiste vi salaten til lækre koftaspyd med chapati (indiske pandebrød) og raita med agurk og mynte. Salaten kan spises til alle slags kød, fjerkræ og fisk. Det er helt op til dig.
Du kan sagtens forbedrede salaten, dressingen og brødet i god tid, men vent med at komme brødet i salaten til lige inden servering, eller bliver det hurtigt lidt blødt. Salaten er bedst når brødet er knasende sprødt og lækkert.
Hvordan laver man fattoush
Opskriften på denne salat er ganske simpel. Start med at piske en dressing sammen af:
- Olivenolie
- Citronsaft
- Hvidløg
- Sumac, eller revet citronskal hvis du ikke kan finde sumak.
- Granatæble sirup, kan erstattes af balsamico eddike.
- Frisk mynte
Herefter steger du nogle rotibrød (eller pitabrød) sprøde på panden, og laver en salat af:
- Romaine salat
- Tomat
- Agurk
- Grøn peber
- Radiser
- Forårsløg
- Persille
Så er der kun tilbage at blande det hele sammen, og servere det til et dejligt måltid mad.
Fattoush opskrift
Her er vores opskrift på fattoush, en dejlig libanesisk brødsalat med syrlig dressing. Den er nem at lave, og passer godt til mange retter med kød, fisk eller grøntsager.

Fattoush opskrift
Ingredienser
- 1- 2 stk roti brød / pitabrød , flækket og skåret i mundrette stykker
- 3 spsk olivenolie
Salat
- 1 stk romaine salathoved, brækket i stykker
- 1 stk stor tomat, skåret i grove tern
- 1/2 stk agurk, skåret i tern
- 1/2 stk grøn peber, skåret i tern
- 4 stk radiser, skåret i skiver
- 2-3 stk forårsløg, skåret i tynde skiver
- 1 dl frisk persille, hakket fint
- salt og peber , efter smag
Dressing
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk citronsaft
- 1 fed hvidløg, knust
- 1 tsk sumac, kan erstattes af samme mængde revet citronskal
- 1 tsk granatæble sirup, kan erstattes af balsamico eddike
- 1 spsk frisk mynte, hakket fint
Sådan gør du
- Alle ingredienserne til dressingen kommes i en skål. Pisk det grundigt sammen og stil det til siden.
- Varm olivenolien op på en pande. Steg stykkerne af pitabrød helt sprøde. Når de er færdige stilles de til siden.
- Bland alle ingredienserne til salaten i en skål, tilsæt de sprøde stykker brød, hæld dressingen over og bland det hele godt sammen. Server med det samme.
Hvad skal du huske til næste gang?
Vilkår for beregning af ernæringsdata
I opskriften er der sumac. Sumac er et krydderi der laves af de røde bær fra planten. Det er syrligt i smagen, og bruges i rigtig mange mellemøstlige retter. Du kan købe det i store supermarkeder, på nettet eller hos arabiske grønthandlere. Hvis du ikke kan finde sumac, anbefaler vi at du i stedet bruger revet citronskal fra en økologisk citron. Du skal bruge ca. samme mængde som der er angivet for sumac i opskriften hvis du vælger citronskal i stedet.
Serveringsforslag
Vi elsker denne salat, og spiser den til mange forskellige typer af kød og fisk. Det er også en rigtig god frokostsalat hvis man har lidt rester. Man skal bare huske at brødet bliver lidt blødt. Derfor er det en god ide kun at komme brød i den mængde man regner med at spise, og at gøre det umiddelbart inden servering.
- Server til Kofte og rotibrød
- Spis som salat til libanesisk kylling på grill og dhal
- Brug som frokostsalat i madpakken (Kom først brødet i når den skal spises)
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Elsker den
Hej Pia
Dejligt at høre. Det er også en af vores favoritter!
God søndag Mvh Tina