Vi elsker fisk herhjemme, og særligt laks er en af favoritterne, især hos børnene. Her får du vores opskrift på en asiatisk inspireret soyamarineret laks med sesam. Det smager helt fantastisk, og så er det nemt at lave.
Asiatisk inspireret laks med soya og sesam
Laks er en af de ting vi laver igen og igen herhjemme. Mest fordi ungerne er så vilde med det.
Denne gang stod den på en asiatisk inspireret laks med marinade af soya, sød chili og ingefær og drysset med sesam på toppen.
Det var bestemt et hit, og der blev spist op af alle mand. Det plejer nu heller ikke at være et problem når der kommer laks på bordet.
Det kan være ret dyrt at købe god fisk, og det er selvfølgelig at foretrække at købe laks hos fiskemanden, men her i januar hvor pengepungen måske er blevet lidt lettere, så fungerer denne opskrift altså også super godt med de lidt billigere laksefileter man kan købe i mange supermarkeder. Brug den laks du selv foretrækker.
Ud over at være både nem og hurtigt at lave, så er laks jo også bare sund mad. Hvis du serverer den med lidt sundt og grønt tilbehør, så har du altså et rigtig fint måltid mad, som sikkert vil glæde hele familien.
Ingrediensnoter
Laksefilet – Du kan købe laksefilet i portionsstykker enten ferske eller på frost i supermarkedet eller hos fiskemanden. Du kan også købe et stykke laksefilet og skære det ud eller tilberede det helt. Hvis du tilbereder det helt, skal det nok have 4-5 minutter længere i ovnen end angivet i opskriften her.
Marinade til laks – Marinaden laver jeg af soya sauce, jeg bruger en saltreduceret soya, men du kan bruge din favorit. Derudover skal der sweet chili sauce i, det finder du i de fleste supermarkeder, samt frisk ingefær, hvidløg og limesaft.
Sesam – Helt almindelig sesamfrø, som kan købes i de fleste supermarkeder.
Hvordan laver man soyamarineret laks med sesam?
Laksen her smager fantastisk, den er sund, og så er den både hurtig og nem at lave.
Alle ingredienserne til marinaden skal bares piskes godt sammen, og så skal den fordeles ovenpå laksestykkerne. Så skal laksen drysses med sesam og krydres med salt og peber, og så i ovnen i 13-15 minutter til den er færdigtilberedt.
Lad laksen hvile et par minutter, og server den med ris og grøntsager eller dit favorittilbehør.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du sagtens. Brug helt samme fremgangsmåde, men tilbered laksen 4-5 minutter længere tid end i opskriften her for et stykke laksefilet på cirka 600 gram.
Andre lakseopskrifter du måske vil synes om
- Laks med spinat i flødesovs
- Laksefilet på grill
- Lakseside i ovn med brunet smør
- Laks i airfryer
- Ovnbagt laks
Tips og tricks til opskriften
- Du kan også tilberede din laks i airfryeren. Der skal portionsstykker som disse tilberedes omkring 10 minutter ved 180 grader.
Serveringsforslag
- Server med ris, salat og edamamebønner.
- Server med dit favorittilbehør.
Elsker du laks? Prøv også vores opskrift på Lakseside i ovn med brunet smør
Opskrift på lækker og nem laks
Her får du vores opskrift på nem og lækker soyamarineret laks med sesam. Det er en ret som hele familien elsker, også selvom der er godt gang i smagen.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og servere laksen for din familien. Du kan servere den med dit yndlingsgrønt og eventuelt ris til. Læs mere om ideer til tilbehør til laks her.
Soyamarineret laks med sesam
Ingredienser
- 450 g laksefileter, i portionsstykker
- 3 spsk soya sauce
- 4 spsk sweet chili sauce
- 2 spsk limesaft
- 2 spsk frisk ingefær
- 1 fed hvidløg
- 4 spsk sesamfrø
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 225 grader almindelig over- og undervarme.
- Læg laksefileterne i et ildfast fad.450 g laksefileter
- Pisk soya sauce, sød chili sauce, limesaft, fintrevet ingefær og finthakket hvidløg sammen.3 spsk soya sauce, 4 spsk sweet chili sauce, 2 spsk limesaft, 2 spsk frisk ingefær, 1 fed hvidløg
- Fordel marinaden over laksefileterne, drys sesamfrø på toppen, og krydder med salt og peber.Salt, Peber, 4 spsk sesamfrø
- Sæt fadet i ovnen, og giv det 13-15 minutter ved 225 grader alt efter tykkelsen på laksen.
- Lad laksen hvile 2 minutter når den kommer ud af ovnen, og server den med dit favorittilbehør.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her