Salat er nemt, sundt og lækkert tilbehør at servere til aftensmaden. Her får du vores opskrift på den bedste spidskålssalat med avocado og blåbær med en cremet parmesandressing og ristede solsikkekerner på toppen. Den er nem at lave, og den smager så godt!
Salat med spidskål
Der er mange gode grunde til at lave salat med spidskål.
For det første er spidskål en ret billig råvare at købe, den smager fantastisk, mætter godt, og så er den fyldt med gode fibre.
Den er noget mildere at spise end for eksempel hvidkål, og herhjemme er både børn og voksne vilde med spidskål.
Hvis man giver spidskålen lidt kærlighed med en god dressing og få andre ingredienser, kan man nemt få en fantastisk salat, som kan serveres som tilbehør til aftensmaden eller som en let salat til madpakken.
Vi spiser den til alt fra grillet kød og fisk til frikadeller eller andet klassisk dansk mad. Den går nemlig til det meste.
Her i opskriften har vi brugt blåbær i salaten, men det kunne nemt være andre bær der er i sæson eller dem du har i haven.
Solsikkekernerne er med til at give fylde og knas, men du kan sagtens bruge andre nødder eller kerner i stedet for eksempel græskarkerner, mandler eller hasselnødder.
Ingrediensnoter
Spidskål – Spidskål kan man få i de fleste supermarkeder. Det er ikke så dyrt, og man får meget mad for pengene.
Avocado – Avocado er fyldt med sunde fedtstoffer, og så giver det en god og mættende salat.
Blåbær – Eller andre bær. Vælg dem du bedst kan lide.
Solsikkekerner – Giver lidt knas til salaten. De kan skiftes ud med andre kerner eller nødder.
Parmesan – Der skal parmesan i dressingen. Det giver en cremet dressing, og det passer utrolig godt til spidskål. Parmesanen giver selvfølgelig også masser af god smag.
Hvordan laver man spidskålssalat med avocado?
Det er slet ikke svært at lave denne salat.
Først laver vi dressingen. Det gør vi ved bare at blende alle ingredienserne sammen med en stavbender eller minihakker.
Så snittes spidkålen fint, og vendes sammen med dressingen. Du kan bruge et mandolinjern eller en kniv til at skære din spidskål. Kålen og dressingen må gerne stå og trække lidt sammen mens du forbereder de sidste elementer.
Rist solsikkekernerne på en varm og tør pande nogle minutter til de får lidt farve.
Skær avocadoen i tern. Bland spidskål og avocadotern sammen, og anret det på et fad med blåbær og ristede solsikkekerner.
Nu er salaten klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja du kan gemme resterne i en plastbøtte i køleskabet.
Det er en god ide at snitte kålen og blande den med dressingen nogle timer inden den skal serveres. Solsikkekernerne kan også ristes på forhånd. Så skal du bare skære avocadoen og anrette på fadet ved servering.
Ja du kan bruge alle andre slags bær. Den smager også skønt med hindbær og brombær.
Ja du kan bruge de fleste typer af nødder og kerner for eksempel hakkede mandler, hasselnødder eller græskarkerner.
Andre salater du måske vil synes om
- Grønkålssalat med mormordressing
- Rød spidskålssalat med mandarin og granatæble
- Vandmelonsalat med feta og mynte
- Græsk salat
- Spinatsalat med grillet agurk, tomat og mozzarella
Tips og tricks til spidskålssalat med avocado
- Skift blåbærene ud med andre bær for eksempel hindbær, brombær eller jordbær.
- Brug saltede mandler eller ristede pinjekerner i stedet for solsikkekerner hvis du synes.
- Forbered spidskålen et par timer inden salaten skal serveres, og lad spidskål stå med dressingen i en skål i køleskabet. Så falder den lidt sammen med får masser af god smag.
Serveringsforslag
- Spis som tilbehør til alt fra Lakseside på grill til Kyllingefrikadeller eller Oksecuvette.
- Spis salaten som en lækker frokostsalat.
Prøv også vores Spidskålssalat med æbler
Opskrift på nem salat med spidskål og parmesandressing
Her får du vores opskrift på en nem salat med spidskål, avocado og blåbær. Salaten er med en cremet parmesandressing og toppet med ristede solsikkekerner.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og servere salaten for din familie. Herhjemme er den et hit hos både børn og voksne.
Spidskålssalat med avocado og blåbær
Ingredienser
- 1 spidskål, cirka 300 gram
- 1 avocado
- 100 g blåbær
- 30 g solsikkekerner
Dressing:
- 4 spsk olivenolie
- 2 spsk æblecidereddike
- 1 spsk honning
- 10 g parmesan, revet
- ½ tsk salt
- Peber
Sådan gør du
- Start med at lave dressingen. Blend alle ingredienserne med en stavblender, til dressingen bliver cremet. Smag til med salt og peber.
- Snit spidskålen fint med en kniv eller brug et mandolinjern. Vend spidskålen sammen med dressingen i en skål.
- Rist solsikkekernerne på en varm og tør pande til de bliver lidt gyldne. Tag dem af panden, og lad dem køle ned.
- Skær avocadoen i tern, og vend dem sammen med spidskålen.
- Anret salaten på et fad med blåbær og ristede solsikkekerner på toppen.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her