Oksecuvette i ovn, er den nemme og sikre måde at tilberede en oksecuvette på. Serveret sammen med kartoffeltårne og en lækker rødvinssauce, så bliver det ikke meget bedre.

Mere gæstemad
Opskriften er god fordi
Perfekt hver gang – Når du tilbereder din cuvette på denne måde i ovnen med et stegetermometer, så er du sikker på at den bliver helt perfekt hver eneste gang.
Ingrediensnoter
Oksecuvette – Find en cuvette af god kvalitet. Det gør ikke noget at der er lidt fedt på oversiden og i kødet, det er i fedtet at smagen sidder!
Hvidløg – Det er en smagssag, men jeg er vild med den smag hvidløg giver til kødet. Det kan dog godt springes over.
Alternative ingredienser
Frisk timian – Du kan også bruge en anden frisk krydderurt, det kunne for eksempel være rosmarin hvis du bedre kan lide det.
Hvordan laver man oksecuvette i ovn?
Cuvetten, der er taget ud af køleskabet en halv time forinden, forberedes og krydres, den placeres på en rist over et ildfast fad og kommes nu en en forvarmet ovn. Her tilberedes den ved høj varme i ca. 15 minutter, inden der skrues ned til middel varme hvor tilberedningen fortsættes til den ønskede kernetemperatur er nået.
Cuvetten tages ud af ovnen og skal nu hvile utildækket inden den skæres i tynde skiver og serveres.
Find den fulde opskrift længere nede på siden.
Tips og Tricks
Kernetemperatur – Det er kernetemperaturen der afgør hvordan dit kød er tilberedt, rødt – medium eller gennemstegt. I vores opskrift går vi efter en kernetemperatur på 56 grader, så er den medium og stadig rigtig saftig.
Forberedelse – er halvdelen af arbejdet som man siger.. Og når man skal tilberede sådan et stykke kød, så kan man også med fordel marienere det i forvejen. Gnid den ind i en smule olivenolie, hvidløg, salt, peber og friske hakkede krydderurter efter smag, kom den så en en pose og lad den trække nogle timer i køleskabet. En af hemmelighederne bag en vellykket cuvette, er at proppe så meget smag ind i kødet som muligt.
Trækketid – Husk nu! kødet skal trække efter det kommer ud af ovnen. Det er vigtigt, så den ikke smider saften når man skærer i den. Et sted imellem 10-20 minutter kan man sagtens lade den hvile, inden man skærer den ud og serverer den.
Servering – Oksecuvette kan du sagtens invitere gæster til. Det er et smagsfuldt stykke kød, og hvis man kæler lidt for tilbehøret og serverer den med nogle lækre sprøde ovnkartofler og en lækker hjemmelavet sauce, så er det et sandt festmåltid. Hvis det skal være mere hverdagsmad, kan du servere stegen med en karrykartoffelsalat eller en græskinspireret pastasalat.
Rester – Resterne af cuvetten kommes på køl og kan holde sig et par dage, ellers det kan fryses ned.
Ofte stillede spørgsmål
Resterne af oksecuvette kan du bruge til en lækker steaksandwich, eller en god omgang luksus-biksemad. Kødet kan steges med lidt tacokrydderi som fyld i tortillas eller bruges på en Bøf bearnaise pizza
For at få en mediumstegt cuvettesteg skal du gå efter en kernetemperatur på 56 grader celcius. Det er her den er perfekt rosa og samtidig mør og saftig. Husk at lade den hvile, og at hviletiden også vil hæve temperaturen et par grader yderligere.
Andre tilberedninger af cuvette

Oksecuvette i ovn
Ingredienser
- 1,2 kg oksecuvette
- 1 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk salt
- Peber
- 1 spsk frisk timian
Sådan gør du
- Cuvetten tages ud af køleskabet en halv time før den skal i ovnen.1,2 kg oksecuvette
- Ovnen forvarmes til 220 grader almindelig varme.
- Cuvetten forberedes. Fjern sener og hinder på bagsiden. Vend cuvetten og rids nu fedtsiden med en skarp kniv, dog uden at skære ned i selve kødet.
- Gnid culotten ind i en smule olivenolie, og gnid den derefter ind i knust hvidløg, salt, peber og hakket timian. – Dette kan med fordel gøres nogle timer i forvejen, så cuvetten kan trække smag.1 spsk olivenolie, 2 fed hvidløg, 1 tsk salt, Peber, 1 spsk frisk timian
- Placer cuvetten på en rist over et ildfast fad og kom den i den forvarmede ovn.
- Nu skal cuvetten tilberedes i 15 minutter ved høj varme, hvorefter der skrues ned til 150 grader. Når kerne temperaturen er 56 grader tages cuvetten ud af ovnen og skal nu trække utildækket i ca. 10 minutter inden den skæres ud og serveres. – Vær opmærksom på at tilberedningstiden kan variere. Hvis cuvetten skal brunes yderligere, tændes der for grill ved en kernetemperatur på 54 grader. Cuvetten er stadig færdig når kernetemperaturen er 56 grader.
Tips og noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Lige fra hjertet
Oksecuvette er et overset stykke kød hvis du spørger mig. Ja ja.. Det er ikke en culotte, men smagen er der, og hvis man er lidt kræsen med kvaliteten, så er mørheden og smagen der også. Det gode ved oksecuvetten i forholdt til culotten, er helt klart prisen, den er billigere, men ikke nødvendigvis dårligere på nogen måde.
Jeg er typen der jagter gode tilbud på kød, så når jeg falder over oksecuvetter på tilbud, så napper jeg altid nogle stykker med til fryseren, og det gælder for alt kød og ikke kun cuvetter. Så er der altid et stykke lækkert kød til grillen eller ovnen, når man lige har lysten. At tilberede en oksecuvette i ovnen, er forholdsvis nemt. Jeg vil anbefale at man allierer sig med et godt stegetermometer, så man kan holde øje med kernetemperaturen på kødet under tilberedningen.
Under normale omstændigheder, så ville jeg til hver en tid fortrække at lave den på grillen, men hvis man ikke har den mulighed, så bliver den også helt fantastisk tilberedt i en helt almindelig ovn.
– Rasmus
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 26. september 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret: