Nem opskrift på en klassisk Sauce Blanquette. Lækker og cremet, frisk sauce der passer helt perfekt til fisk, skaldyr eller lyst kød. Læs med her, og se hvor nemt du kan imponere gæster med en perfekt sauce.
Sauce til fisk
Vi spiser generelt meget fisk hjemme hos os. Og selvom fisk er blevet en smule dyrt, så fastholder vi det i menuen. Du behøver ikke købe det hos fiskemanden, de fleste supermarkeder har fisk i køledisken, og du kan også bestille det over nettet.
Min favorit inden for fisk, må være torsk, eller en rødspætte. Torsken må gerne være stegt i rigeligt smør, og så serveret nogle friske ærter og en god sauce, det kan altså noget! Og saucen skal efter min smag helst være en Sauce Blanquette. Helt enkel og let syrlig, med en gennemgående smag af smør. Den passer perfekt til fisk!
Der er mange saucer der kan bruges til fisk, Blanquette, Beurre Blanc, og for os danskere har persillesovsen en helt speciel plads i hjertet. Det er med at finde den sauce der passer til fisken, og her er blanquetten noget af en mester, der passer til de fleste fisk.
Hvis du aldrig har kastet dig ud i at lave det før, så er det bare om at komme i gang, det vigtigste er næsten at du har en blender/stavblender, det gør det noget nemmere og sparer en for en “piskearm”.
Mere gæstemad
Ingrediensnoter
Smør – Jeg har bare brugt helt almindeligt saltet smør. Smørret bliver den gennemgående smag i saucen, og det skal være rigtig smør du bruger.
Bouillon – Hvis du laver saucen til fisk, så prøv at se om du kan få fat i fiskebouillon, hvis ikke kan du sagtens lave den på hønsebouillon.
Æg – Et helt æg og æggeblommer, emulgerer saucen og tykner den.
Creme fraiche – Giver syre til saucen og er også med til at give den konsistens. Det skal være den fede creme fraiche med 30% fedt for at du får den rette konsistens.
Citronsaft – Mere syre og giver den lige det sidste pift. Du kan også kommer lidt revet citronskal i hvis du vil en mere citrusagtig smag i saucen.
Salt & peber – Saucen skal naturligvis krydres, vent med at smage den til, til lige før den skal serveres.
Alternative ingredienser
- Du kan også tilsætte forskellige krydderurter til din blanquette. Det kan for eksempel være timian eller estragon.
Hvordan laver man sauce blanquette?
Det er ret nemt at lave en klassisk Sauce Blaquette. Jeg plejer at bruge en stavblender til projektet, og så en høj beholder til at blende den i. Resten er sådan set lige til.
I en gryde smeltes smørret sammen med bouillonen til det har en temperatur lige omkring 60 grader. Æg, æggeblommer samt creme fraiche kommes i en høj beholder, og blendes sammen med en stavblender. Tilsæt nu blandingen af smør og bouillon i en tynd stråle til blandingen af æg og creme fraiche imens der blendes.
Når alt bouillon og smør er blendet i, tilsættes citronsaft og saucen smages til med salt og peber. Kom saucen tilbage i en gryde og hold den varm til den skal serveres.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan man godt. Det skal dog være ved lav varme og under omrøring. Husk at temperaturen på saucen ikke må komme over 60 grader, heller ikke når du genopvarmer den.
Andre saucer du måske vil synes om
Tips og Tricks
- Tilsæt friske krydderurter
- Prøv at komme nogle friske krydderurter i saucen som frisk dild, salvie, estragon eller lignende.
Serveringsforslag
- Server saucen til stegte kammuslinger med radisespirer og smørstegt rugbrødsknas.
- Server til et stykke stegt torsk med friske ærter og dildolie.
Vil du prøve en anden god sovs til fisk?
Prøv også vores opskrift på Citronsovs
Opskrift på blanquette sauce
Her får du en opskrift på en virkelig lækker og nem sauce som alle vil kunne lave. Den passer som sagt helt perfekt til fisk eller til lyst kød.
Du kan prøve at tilsætte forskellige krydderurter til saucen for at give den lidt kant på smagen hvis du har lyst, men den er også dejlig helt klassisk som her.
Sauce blanquette
Ingredienser
- 200 g smør
- 2 dl bouillon, hønsebouillon eller fiskebouillon
- 1 æg
- 2 æggeblommer
- 2 spsk creme fraiche, 38 %
- ¾ spsk citronsaft, eller efter smag
- ½ tsk salt, eller efter smag
- Peber, efter smag
Sådan gør du
- Smørret smeltes ved mellem varme i en gryde hvorefter bouillonen tilsættes. Varm det op til temperaturen er 60 grader.200 g smør, 2 dl bouillon
- I en høj beholder blendes creme fraiche sammen med æg og æggeblommer.1 æg, 2 æggeblommer, 2 spsk creme fraiche
- Nu skal den varme blanding af smør og bouillon tilsættes til beholderen i en tynd stråle i mens der stadig blendes. Når det hele er blendet sammen til en helt glat sauce, tilsættes citronsaften og blendes i. Smag saucen til med salt og peber efter smag.¾ spsk citronsaft, ½ tsk salt, Peber
- Server den varme blanquette til fisk eller fjerkræ.
- – Hvis du ønsker at jævne saucen en smule, skal den blot varmes forsigtigt op i en gryde imens der piskes, husk at den ikke må bliver for varm. Hold den under 60 grader.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her