Populært:

Rugbrød


Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Rugbrød er en stor del af vores hverdag herhjemme, og sikkert også i mange andre danske familier. Vi spiser det til frokost, på madpakken og til særlige lejligheder som jule- og påskefrokost.

Fordi vi spiser så meget rugbrød, er det særligt vigtigt at det smager godt, er mættende og sundt, og vigtigst af alt så skal det helst holde sig friskt i lang tid. Denne opskrift rammer plet på alle punkter. Det er efter vores mening det ultimative rugbrød, og det er det rugbrød vi bager hver eneste uge herhjemme.

Rugbrød - Nem opskrift på klassisk rugbrød med kerner og surdej - Perfekt til frokost og madpakken

Rugbrød opskrift

Opskriften her giver 2 store rugbrød. Formene jeg bruger er 30 cm lange og 10 cm brede. De kan købes her (reklamelink). Hvis du bruger små rugbrødsforme, vil denne opskrift give 3 rugbrød.

Rugbrød - Nem opskrift på klassisk rugbrød med kerner og surdej - Perfekt til frokost og madpakken
5 fra 1 stemme

rugbrød opskrift

Smagfuldt og lækkert rugbrød der holder sig frisk længe
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 1 time 15 minutter
Hævetid 1 time 15 minutter
Samlet tid 3 timer
Ret Brød, Frokost, Rugbrød
Køkken Dansk
Antal 2 store brød
Kalorier 2828 kcal

Ingredienser

  • 200 g knækkede rugkerner
  • 470 g vand
  • 900 g vand
  • 20 g gær, (kan undlades hvis din surdej er meget aktiv)
  • 25 g salt
  • 300 g surdej
  • 130 g solsikkekerner
  • 130 g hørfrø
  • 20 g maltmel (reklamelink)
  • 550 g fuldkornsrugmel
  • 130 g fuldkornshvedemel
  • 260 g hvedemel

Drys:

  • Sesamfrø

Sådan gør du

  • Kog de knækkede rugkerner og 470 g vand op i en gryde. Lad kernerne koge 10 minutter til de har absorberet alt vandet, og tag dem herefter af varmen og lad dem køle af.
  • Kom 900 g vand i en skål (jeg bruger røremaskinen da dejen skal æltes længe). Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og surdej og rør sammen. Tilsæt de resterende ingredienser samt rugkernerne fra gryden. Ælt dejen i 15 minutter.
  • Lad dejen hvile 15 minutter i røreskålen.
  • Smør 2 store rugbrødsforme og fordel dejen i formene. Brug en våd dejskraber eller bagsiden af en ske for at jævne dejen ud. Drys evt. med sesam.
  • Lad rugbrødene hæve på køkkenbordet til dobbelt størrelse. Det tager ca. 1 time.
  • Varm ovnen op til 250 grader. Sæt en bradepande i bunden af ovnen.
  • Sæt rugbrødene i den varme ovn, skru ned på 220 grader og hæld ca 2. dl vand i bradepanden i bunden af ovnen for at lave damp. Bag brødene i ca. 1 time og 15 minutter. Mål temperaturen med et stegetermometer – Brødene skal være 96 grader i midten for at være færdigbagte.
  • Lad brødene hvile 5 minutter i formen før de vendes ud på en rist og køler helt af inden der skæres af rugbrødet.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1brødKalorier: 2828kcalKulhydrater: 478gProtein: 105gFedt: 74gMættet fedt: 7gNatrium: 4917mgKalium: 3413mgFibre: 112gSukker: 6gA-vitamin: 63IUC-vitamin: 1mgCalcium: 477mgJern: 38mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

En god rugbrødsform

For at bage gode brød er det vigtigt med en god rugbrødsform. Vi har købt 2 virkelig lækre professionelle rugbrødsforme som denne (reklamelink). Med dem får vi perfekte rugbrød hver gang, og denne opskrift passer lige præcis til 2 forme på denne størrelse.

Tips og tricks til de bedste hjemmebagte rugbrød

  • Lad dejen koldthæve i køleskabet i formene natten over, det giver masser af god smag til brødet. Tag formene ud og lad dem stå på køkkenbordet mens ovnen varmer op og bag dem som angivet i opskriften.
  • Brødene kan sgtens fryses. Vi deler dem i halve og fryser dem ned i fryseposer. Så er det nemt at tage et halvt brød op. Du kan også skære brødet i skriver og fryse skiverne ned, så kan du tage enkelte skriver op hvis du ikke spiser så meget rugbrød som vi gør af gangen.
  • Du kan eksperimentere med andre kerner end solsikkerkerner og hørfrø. Sesam, chia, græskarkerner og mandler er også super lækkert i brødet.

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

2 kommentarer til “Rugbrød”

  1. Hej jeg har prøvet at bage Jeres rugbrød, men endte ud med et neget klægt brød. Derfor spørger jeg nu om Jeres ovn temperatur er med varmluftovn, eller uden varmluft. Det smager ellers vildt godt

    Svar
    • Hej Rie
      Det er uden varmluft. Prøv at måle temperaturen på brødet når du har bagt det, det skal nogen gange have lidt længere alt efter størrelse på formen og konsistensen på din surdej. Temperaturen målt midt i brødet med et stege termometer skal være 96-98 grader. Der er stor forskel på mel, så du kan prøve at bruge en skefuld ekstra mel næste gang du bager brødet 🙂
      God fornøjelse.
      Mvh Tina

      Svar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering




Om madformadelskere

Redaktionen består af:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt

[email protected]
Læs mere om os her

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge vores materiale i hverken privat eller kommercielt henseende uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.

Følg med her