Leder du efter en opskrift på surdej? Så er du kommet til det rette sted!
Brød med surdej bliver bare bedre, og det er faktisk ikke så svært at lave et rigtig lækkert og luftigt brød hvis man bare har en velfungerende surdej. Her er den opskrift vi bruger, den er nem og gå til, og er klar til brug efter 4-5 dage.
Hvor hurtigt din surdej er klar til brug afhænger meget af både temperaturen og hvilket mel du bruger. Rugmel er nemmest at starte en surdej med, og det går forholdsvist hurtigt.
Måske er du vandt til at bage brød med gær, og tænker måske “Hvorfor bruger man surdej?” – Men når du først har smagt et godt hjemmebagt surdejsbrød, er du ikke længere i tvivl. Det er en sand fornøjelse at bage brød med surdej uden gær. Det smager af så meget mere, hæver godt op, og giver en saftig og lækker krumme samtidig med en knasende sprød skorpe.

Surdej opskrift
Der findes uendelig mange opskrifter rundt omkring på nettet. Men her er den vi bruger hver gang. Den er nem og enkel, og så er den hurtigt klar til brug. Vi bruger denne dej til både rugbrød og hvedebrød – både lyse og mørke. Den er altså meget alsidig og er en god surdej til begyndere

Surdej opskrift
Ingredienser
Opstart af surdej
- 2 dl vand
- 2 dl rugmel
Fodring af surdej
- 1 dl vand
- 1 dl rugmel
Sådan gør du
Dag 1
- Ingredienserne til opstart af surdej blandes godt sammen og stilles på køkkenbordet uden låg på. Rør i dejen et par gange om dagen.
Dag 4
- Tilføj på 4. dagen, eller når surdejen er boblet godt op, 1 dl. vand og 1 dl rugmel.
- Efter 12-24 timer skulle dejen gerne boble lystigt og lugte syrligt som et friskbagt rugbrød, og er så klar til brug.
- Dejen skal bare stå utildækket på køkkenbordet, og kan bruges til både lyse og mørke brød. Når man har taget noget af surdejen skal man bare tilføje 1 dl. vand og 1 dl. rugmel og røre godt i dejen. Dejen skal helst have vand og mel hver anden dag når den står ved stuetemperatur. Hvis man ikke bager så tit, kan man kassere 1 dl. af surdejen og derefter tilføje mel og vand, for ikke at ende ud med alt for meget surdej.
- Hvis man ikke skal bruge surdejen i en længere periode kan den stilles i køleskabet og overleve med mel og vand ca. hver 14. dag. Inden den bruges skal den have mel og vand og stå på køkkenbordet i en lille dags tid før den er klar til brug.
Hvad skal du huske til næste gang?
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Hvordan opbevares og fodres surdej
Dejen skal fodres med mel og vand. Hvis du opbevarer den ved stuetemperatur skal den fodres hver 2-3 dag, men hvis du opbevarer den i køleskabet kan den stå op til 14 dage uden at blive fodret.
Opbevaring af surdej er lidt smag og behag. Vi kan godt lide at have den i køleskabet, for så glemmer vi ikke at fodre den. Så kan vi tage den ud og fodre den dagen inden vi skal bage, og så stille den på køkkenbordet til dagen efter. Hvis du derimod godt kan lide at have mere føling med dejen og være over den hele tiden, så er det en fin løsning at have den på køkkenbordet hele tiden. Det afhænger også af hvor tit du skal bruge af din dej.
Surdejsbrød
Du kan lave mange lækre brød når du først har en levende og boblende grundsurdej. Vi elsker at bage surdejsbrød i en gryde i ovnen, og vender altid tilbage til denne opskrift på grydebrød med surdej.
Derudover kan vi slet ikke undvære vores rugbrød med surdej, som vi bager hver uge. Det spiser vi både til morgenmad og frokost og selvfølgelig får ungerne det med på madpakken.
Hvad synes du om vores surdej opskrift?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 14. april 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Hej
Hvad gør jeg galt. Jeg har blandet efter forholdene men min surdej bobler ikke!
Den står ude i mit køkken i en plastbeholder.
Venlig hilsen
Dorthe Fjordholt
Hej Dorthe.
Det er svært at vide helt hvad det er der driller dig. Det kan være et spørgsmål om temperaturen. Hvis du har den stående tæt på et vindue og det er lidt køligt, så kan det godt bremse gæringsprocessen. Stil den lidt lunt, uden låg selvfølgelig og så giv den et par dage mere, det må næsten være mit bedste råd. Der burde være gærceller og mælkesyrebakterier i luften hjemme hos dig, så giv det lidt længere tid, så skal de nok lande i din surdej. Prøv med 4 uden låg, kom låg på og lad den stå yderligere 4 dage, så burde der altså ske noget.
Med venlig hilsen
Rasmus og Tina
Hvordan doseres surdejen hvis der i opskriften står man skal bruge gær? Er lige over, 10 g gær = 10 g surdej? Ændre doseringen sig ved langtidshævning?
Hej Tonny.
Man siger normalt at man skal bruge 20 – 30 procent surdej i forhold til den samlede melmængde i opskriften. Det er altså noget mere end “lige over” Med hensyn til langtidshævning, så er man nød til at prøve sig lidt frem. Der er utrolig meget forskel på surdeje og på hvor hurtigt de hæver dejen op. Men prøv at holde dig til de 20 – 30 procent, så kan det ikke gå helt galt. Håber det kan hjælpe dig lidt på vej, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Med venlig hilsen
Tina og Rasmus
Hej,
Jeg har i onsdags lavet min første surdej, og rørt i den et par gange pr dag minimum. allerede igår bobler den op. Men her til morgen så det ud til at der var kommet et par mug-pletter på. Er det normalt. Den er kun påbegyndt døgn tre, og igår boblede den allerede. Skulle jeg have fodret den allerede igår og kunnet bruge den idag – eller?
Vh. Marianne
Hej Marianne.
Som udgangspunkt vil jeg råde dig til at kassere den, hvis der er mug pletter på.
Der er meget forkel på hvor hurtigt der kommer gang i en surdej, men begynder den først at boble, så er den i gang.
Her kan man med fordel fodre den og skifte beholder.
Når vores er kommet godt i gang, så ryger den på køl. Så tager vi den ud og fodrer den når den, tager det fra vi skal bruge og lader det boble op ved stuetemperatur.
Jeg håber du har mod på at starte en ny surdej op 🙂
De bedste hilsner
Rasmus – Madformadelskere
Er allerede gjort, “muggen” slog den alligevel ihjel. Så jeg prøver igen. Måske er luften her bare god og hurtig. Kommer du låg på når den er på køl?