Vi bager stort set alt vores brød selv. Det er der mange gode grunde til, men det vigtigste grund er, at vi synes det er mega sjovt at bage brød. At så få ingredienser kan blive til et helt fantastisk lækkert brød med sprød skorpe er nærmest magisk. At bage grydebrød med surdej er ingen undtagelse – det er nemt, sjovt, og så kommer der altid fantastisk brød ud af gryden når bagetiden er slut.
Vi bager brød på mange forskellige måder, men en af favoritmetoderne er helt klart grydebrød. Brød bagt i en støbejernsgryde i ovnen! Det giver et dejligt saftigt brød med en sprød skorpe.
Grydebrød med surdej opskrift
Her er vores standard opskrift på grydebrød. Du kan følge opskriften slavisk eller eksperimentere med andre meltyper. Vi bruger for eksempel ofte ølandshvede eller fuldkorns hvedemel i vores brød. Når man først har fået taget på at lave grydebrød, kan de varieres i det uendelige.

Grydebrød med surdej
Ingredienser
- 550 g Hvedemel, Gerne med højt proteinindhold
- 295 g Lunkent Vand
- 220 g Rugsurdej
- 13 g Salt
Sådan gør du
- Bland salt og mel godt sammen i skålen til røremaskinen. Tilsæt vand og surdej og ælt nu dejen ved mellem hastighed i 10 – 15 min.
- Hvis man er i tvivl om hvornår dejen er æltet tilstrækkeligt, kan man med fordel lave en glutentest. Gør dine fingre godt våde, tage en klump dej op og stræk den så meget at den bliver helt tynd og næsten gennemsigtig. Hvis man kan det uden at den brister, så er dejen klar. Hvis ikke, skal dejen æltes mere.
- Når dejen er klar, dækkes skålen til med et fugtigt klæde eller husholdningsfilm. Dejen skal nu hæve ved stuetemperatur i 3 – 4 timer eller til den er vokset til dobbelt størrelse.
- Når dejen er klar kommes godt med mel på et bord. Hæld dejen ud på bordet og stræk den godt igennem. Tryk dejen ud og fold den nu ind mod midten, sådan at den bliver godt spændt op, slut af med at vende den om og form den med hænderne til en pæn kugle.
- Find en hævekurv frem og drys den med mel. Placer dejen med bunden i vejret i kurven og dæk den til med et klæde. Lad dejen hæve i kurven i ca. 3 timer.
- Forvarm ovnen til 250 grader på varmluft med undervarme. Lad ovnen varme op i ca. en time før du skal bage. Når der er gået en halv time kommes støbejernsgryden i ovnen for at varme med op.
- Når ovnen og gryden er helt varm, tages gryden ud og låget tages af. Tag hævekurven og vend dejen ud i den varme gryde, snit brødet i det ønskede mønster før låget kommes på igen.
- Placer nu gryden med låg midt i ovnen, skru ned på 230 grader, og bag brødet med låg på i ca. 25 min. Efter 25 minutter tages låget af og brødet bages yderligere 10 – 15 min. eller til det er blevet gyldent og lækkert.
- Når brødet er klart, vendes det ud på en rist og køles helt af inden det serveres.
- Velbekomme.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Har du ikke en støbejernegryde, eller synes du det der med surdej er for besværligt, kan du stadig bage lækkert brød, prøv for eksempel: Hurtigt ølandshvedebrød.
Har du lyst til at se andre opskrifter på brød og boller, så klik her.
Grydebrød med surdej udstyr
Vi bager vores grydebrød med surdej i en støbejernsgryde som denne (reklamelink). Derudover er det en god ide at ælte dejen på en røremaskine. I denne opskrift har vi brugt vores Ankarsrum Assistent (reklamelink), men du kan bruge stort set alle røremaskiner med en kraftig motor.
Alternativt kan du bage dit grydebrød i stegeso, hvis du har sådan en. Det giver også et rigtig fint resultat. Husk at lægge din stegeso i vand i min 15 min. og varm den herefter op i ovnen i 15 min. før du kommer brødet i.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her