Rabarber Gin Hass

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Mange af os kender og elsker den dejlige drink Gin Hass. Her får du opskriften på en anden version af den cocktail, nemlig en skøn Rabarber Gin Hass, som er en dejlig sommerdrink med gin, rabarber, lime og lemonsodavand.

rabarber gin hass cocktail med rabarbersirup og gin.

Flere drikkevarer

HOP DIREKTE TIL

    Drinken er god fordi

    For de fleste – Denne drink kan de fleste lide, for smagen er mild, sød og let syrlig.
    Hurtig at lave – Den er ikke svær at lave, og det tager ikke lang tid. Du kan lave den med hjemmelavet rabarbersirup eller købe en færdig sirup.
    Også god uden alkohol – Du kan nemt springe gin over i opskriften, så kan børn, gravide og dem der skal køre hjem også være med.

    Ingrediensnoter

    Rabarbersirup – Rabarbersirup er en af hovedingredienserne i denne cocktail. Det kan godt købes i butikker, men det er altså super nemt at lave selv. Hvis du har rabarber i haven, så er det bare at komme i gang.

    Det tager ikke ret lang tid at lave en portion skøn rabarbersirup, og den kan også spises oven på skyr eller på is eller andre desserter. Det er en fantastisk ting at have i køleskabet. Find vores opskrift på rabarbersirup her.

    Lime – Vælg økologiske lime hvis du gerne vil servere en skive i glasset, så du er sikker på at undgå sprøjtemidler.

    Gin – Her kan du bruge din yndlingsgin. Vi er blevet glade for den økologiske gin fra Nordic by Nature – den fås fx i Føtex.

    Andre sirupper

    Du kan faktisk variere denne drink i det uendelige, alt efter hvilken sirup du vælger at tilsætte. Prøv at skifte rabarbersirup ud med:

    Mangosirup (den originale Gin Hass)
    Blåbærsirup
    Passionsfrugtsirup
    Jordbærsirup
    – Sirup af dine yndlingsfrugter eller bær.

    Her har du mulighed for både at lege med smagen og farven på drinken, og lave den lige præcis som du har lyst til.

    Hvordan laver man rabarber gin hass?

    Drinken er ikke spor svær at lave.

    1. Først finder du dit glas, og fylder det med is.
    2. Så blander du gin og limesaft i glasset, og tilsætter så lemon sodavand.
    3. Til sidst hælder du den smukke rabarbersirup over, og drinken får sin smukke farve.

      Find den fulde opskrift længere nede på siden.

    Drinks-tips

    Farven

    Denne drink er super smuk og har en flot rød eller lyserød farve. Du kan servere denne cocktail enten med det tydelige lag rabarbersirup i bunden, og den smukke røde farve, eller du kan blande drinken og få en smuk lyserød drink. Det bestemmer du helt selv.

    Alkoholfri version

    Du kan sagtens lave denne drink i en alkoholfri version. Vores børn elsker den. Du skal bruge samme fremgangsmåde og ingredienser, men blot udelade gin fra drinken. Den alkoholfri drink er super læskende og lækker på en varm sommerdag.

    to rabarber gin hass cocktails på havebord med rabarbersirup og grøn have i baggrunden

    Er du sulten efter mere? Følg Madformadelskere på Instagram, Facebook og Pinterest for at få de nyeste opskrifter!

    rabarber gin hass cocktail med rabarbersirup og gin.
    4.72 fra 7 stemmer

    Rabarber Gin Hass

    Forfriskende sommerdrink med gin og rabarber. Hvis du også elsker den klassiske cocktail Gin hass, så må du prøve denne version med rabarbersirup. Det er en fantastisk sommerdrink til en varm sommerdag på terrassen eller som velkomstdrink.
    Opskrift af: Tina Westergaard Møller
    Udskriv Pin
    Forb. tid 2 minutter
    Tilb. tid 3 minutter
    Samlet tid 5 minutter
    Ret Drinks
    Køkken Dansk
    Antal 1 glas
    Kalorier 215 kcal

    Ingredienser

    • 4 cl gin
    • 2 cl limesaft, svarer til cirka 1 lime pr glas
    • 1 dl lemon sodavand
    • 2 cl rabarbersirup
    • Isterninger

    Sådan gør du

    • Fyld isterninger i et glas.
      Isterninger
    • Hæld gin og limesaft i glasset, og herefter lemon sodavand.
      4 cl gin, 2 cl limesaft, 1 dl lemon sodavand
    • Hæld til sidst rabarbersirup over.
      2 cl rabarbersirup
    • Rør drinken rundt så den bliver helt lyserød, eller server den med den todelte farve. Pynt eventuelt med lime på kanten af glasset.

    Tips og noter

    1. Virgin rabarber gin hass – Du kan undlade gin i opskriften her og få en børnevenlig version, der smager skønt. Hvis du gerne vil have ginsmagen, men stadig en alkoholfri version, kan du bruge en alkoholfri gin.

    Hvad skal du huske til næste gang?



    Ernæringsinformation

    Serving: 1glasKalorier: 215kcalKulhydrater: 32gProtein: 1gFedt: 1gNatrium: 14mgKalium: 52mgFibre: 1gSukker: 30gC-vitamin: 6mgCalcium: 17mgJern: 1mg
    Vilkår for beregning af ernæringsdata
    Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

    Servering

    Drinken er perfekt til de varme sommerdage. Den er læskende og sommerlig. Den er også perfekt til en dejlig velkomstdrink, og vil med garanti imponere dine gæster. Hvis du er vild med den klassiske Gin Hass, vil du med garanti også elske denne Gin Hass med rabarber.

    Opdatering

    Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 15. maj 2020 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

    Denne opskrift er senest opdateret:

    4.72 from 7 votes (7 ratings without comment)

    Skriv en kommentar

    Opskriftsvurdering





    Om madformadelskere

    Redaktionen:
    Tina Westergaard Møller
    Rasmus Juul Møller

    Mad for Madelskere udgives af:
    WM Media
    CVR: 38046799
    Egevej 3, 6520 Toftlund

    [email protected]

    Rettigheder

    Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.