Lækre og møre halve spidskål tilberedt på pande i smør og olie. Stegt spidskål er det perfekte tilbehør til en god grillet kylling, til fisk eller til en bøf. Der er fuld drøn på smagen af parmesan, smør, timian og den milde smag af kål. Hvis du vil se hvor nemt det er at lave det perfekte pandestegte spidskål, så læs med her og få vores opskrift.
Det bedste spidskål på panden
Vi elsker spidskål herhjemme, og vi spiser det ofte. Det kan for eksempel være Grillet spidskål eller en Spidskålssalat med avocado og blåbær, men også som her stegt på panden.
Når man steger spidskål, får det bare en ekstra lækker karamelliseret smag, og sammen med rigeligt med smør og en god håndfuld parmesanost, så bliver det altså ikke meget bedre.
Tilmed så er det virkelig nemt tilbehør til aftensmaden, det tager ikke ret lang tid at lave, og det passer sig selv det meste af tiden.
Vi spiser stegt spidskål til alle slags kød, fisk og fjerkræ, lige fra bøffer til frikadeller er grillspyd. Det er kun fantasien der sætter grænsen, for spidskål passer til det meste.
Hvis du serverer spidskålen som tilbehør sammen med andet tilbehør, så plejer det at passe med et kvart stort spidskål, men hvis I er meget glade for spidskål som vi er, så kan man altså godt spise et halvt selv.
Ingrediensnoter
Spidskål – Vi beregner et kvart spidskål til 4 personer når der også er andet tilbehør. Hvis I er meget glade for spidskål og der ikke er andet tilbehør, så kan du også beregne et halvt spidskål pr person.
Smør – Smør og spidskål kan bare noget sammen. Det må du endelig ikke springe over, for det giver en fantastisk god smag.
Parmesan – Parmesan smager bare super godt, og giver en god saltet smag, som passer godt til retten. Har du ikke parmesan, så kan du godt bruge andre typer af oste for eksempel feta.
Timian – Timian og spidskål smager bare super godt sammen. Hvis du ikke har frisk timian, kan du også bruge tørret.
Hvordan laver man stegt spidskål?
Det er slet ikke svært at lave en omgang lækker stegt spidskål med parmesan og timian som tilbehør til aftensmaden, og det tager ikke ret lang tid.
Først skal spidskålet deles på midten og krydres inden det steges med skærefladen nedad på panden med olie og smør. Når skærefladen er lækker og gylden, vendes spidskålene om, drysses med parmesan, timian og smørret fordeles på toppen.
Spidskålen dækkes med staniol, og så skal de bare tilberedes til de er møre og lækre. Det tager cirka 20 minutter.
Herefter er spidskålen klar til servering som tilbehør til en god bøf, frikadeller eller lige hvad du har lyst til.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Parmesanosten giver en god saltet smag, men du kan også bruge andre typer af oste. Vi elsker også at lave stegt spidskål med feta.
Ja du kan sagtens bruge andre typer af friske krydderurter for eksempel persille eller estragon, eller du kan bruge tørrede krydderurter.
Andre opskrifter med spidskål du måske vil synes om
- Grillet spidskål
- Ristet spidskål med sprød jamón og parmesan
- Spidskålssalat med avocado og blåbær
- Spidskålssalat med æbler
- Rød spidskålssalat med mandarin og granatæble
Tips og tricks til stegt spidskål
- Vil du servere kålen med lidt knas på toppen? Så prøv at komme list ristede hasselnødder eller pinjekerner på toppen.
- Giv spidskålen lidt citronsaft inden servering, det giver et lækkert syrligt pift.
Serveringsforslag
- Server til en god bøf på grillen eller klassiske frikadeller
- Server til kylling eller fisk for eksempel Laksespyd på grill
Elsker du at grille? Så prøv også Grillet spidskål
Opskrift på spidskål på panden
Her får du vores opskrift på lækkert pandestegt spidskål med parmesan og timian. Det er lækkert tilbehør med spidskål, som du kan servere til alt fra kød til fjerkræ eller fisk.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og servere et lækkert stegt spidskål for din familie. Det er både nemt og lækkert!
Stegt spidskål
Ingredienser
- 1 spidskål
- Salt
- Peber
- 3 spsk olivenolie, eller rapsolie
- 150 g smør
- 100 g parmesan
- 1 spsk frisk timian
Sådan gør du
- Start med at forberede spidskålen. Fjern de yderste blade skær det derefter i halve.
- Skyl dem under den kolde hane og lad dem dryppe af. Når de er dryppet af krydres skærefladen med salt og peber efter smag.
- På en stor pande varmes 50 g smør op sammen med olivenolien op til middelhøj varme.
- Når smørret er bruset af kommes de halve spidskål på panden med skærefladen ned. Tilbered dem i ca. 5 minutter, eller til de har fået en god karamelliseret farve, dog uden at være brændte.
- Når man er tilfreds med farven vendes de halve spidskål med skæresiden opad, og der skrues ned til middel varme. Drys parmesanost og fordel resten af smørret og timian ud over skærefladen og dæk det hele med folie.
- Tilbered nu de halve spidskål under folien til de blevet møre, det tager cirka 20-25 minutter.
- Når de halve spidskål er møre tages folien af, og og de er klar til servering.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her