Madformadelskere / Aftensmad / Suppe / Jordskokkesuppe med torsk

Jordskokkesuppe med torsk

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Lækker cremet jordskokkesuppe, med perfekt stegt torsk og sprød prosciutto. Det smager helt fantastisk, og er den perfekte varme suppe til en kold efterårs- eller vinterdag. Læs med her og få vores opskrift på cremet jordskokkesuppe med torsk.

jordskokkesuppe med torsk og sprød proscuitto.

Sæsonens supper

Nu er det suppetid, og selvom der er mange supper der passer fint til forår og sommer, så er det nu at de varme og fyldige vintersupper skal på bordet.

Og er der noget bedre en en skål rygende varm cremet jordskokkesuppe, med smørstegt torsk? Det sidste lille pift kommer fra sprødstegt prosciutto, der lige giver lidt lækkert salt knas. Jeg var faktisk usikker på om det var noget for ungerne, men det var heldigvis lige noget for dem, så alle blev dejligt mætte.

Jeg elsker suppe, faktisk ville jeg ønske at jeg kunne starte hvert måltid med suppe, som en lille forret. Der er så mange lækre supper man kan kaste sig ud i at lave, og de fleste af dem kan laves i forvejen og fryses ned, så man har nem mad til travle hverdage.

cremet jordskokkesuppe med torsk, sprød proscuitto og timian på toppen i sort tallerken.

Mere gæstemad

Ingrediensnoter

Jordskokker – De kan købes i de fleste supermarkeder. De er måske lidt mere omstændige at skrælle end kartofler, men de er altså hele besværet værd, og de smager forrygende i suppe.

Kartofler – Kartofler skal der også i. Sammen med den lidt mere kraftige jordskok, giver de altså en mild og cremet suppe i sidste ende.

Torsk – Vi bruger torskeloins. Det er et reelt og fint stykke torsk, som ikke er så svært at arbejde med eller at få fat i. Man kan købe det hos fiskemanden, og også i mange supermarkeder.

Hvordan laver man jordskokkesuppe med stegt torsk?

Når jeg laver jordskokkesuppe med torsk, så bager jordskokkerne inden jeg kommer dem i suppen, det giver sammen med de bagte hvidløg en mere intens smag til suppen.

Jordskokker og hvidløg bages i en forvarmet ovn. I mens de bager svitses løget i en gryde med smeltet smør. Kartoflerne skælles og kommes i gryden sammen med fond samt vand. Lad det simre til jordskokkerne er færdige.

Når jordskokkerne er blevet møre og gyldne, tages de ud af ovnen og kommes i gryden med suppen. Fjern skallen fra de bagte hvidløg og kom dem i suppen. Lad suppen simre ved svag varme.

I en pande smeltes smør og torsken der vendes i rugmel, steges i smørret til den er lige tilberedt.

Suppen blendes helt glat med en stavblender og smages til. Anret suppetallerkner med et stykke stegt torsk og fyld efter med suppe. Drys til sidst den sprøde prosciutto over sammen med frisk timian.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

jordskokkesuppe med torsk til forret eller hverdagsmad.

Ofte stillede spørgsmål

Kan suppen fryses ned?

Ja det kan den. Så du kan lave den i god tid hvis du skal servere den til gæster, eller du kan fryse eventuelle rester ned som nem aftensmad til en anden dag.


Andre supper du måske vil synes om

jordskokkesuppe med torsk og sprød proscuitto.

Tips og Tricks

  • Lav suppen på forhånd
    • Suppen kan fint laves på forhånd og varmes op lige inden den skal serveres. Så skal du blot stege torsk anrette lige inden den skal serveres.

Serveringsforslag

  • Server som en forret til festlige lejligheder, det kan være nytårsaften eller en anden dag hvor du serverer en 3 retters menu.
  • Server som hverdagsmad for hele familien på en kold efterårs- eller vinterdag.

Elsker du torsk?

Prøv også vores opskrift på Torskeloins i tomatsauce med basilikum

cremet jordskokkesuppe med torsk, sprød proscuitto og timian på toppen i sort tallerken.

Opskrift på cremet suppe med bagte jordskokker og torsk

Her kommer vores opskrift på en lækker og mættende suppe med bagte jordskokker og smørstegt torskeloin. Det smager virkelig godt, og er den perfekte mættende suppe til at varme sig på i det kolde vejr.

Denne opskrift er tilpasset at man spise suppen som et måltid i sig selv, hvis man skal bruge den til forret vil der være til flere personer end angivet, da man så vil servere en mindre mængde.

jordskokkesuppe med torsk og sprød proscuitto.
5 fra 1 stemme

Jordskokkesuppe med torsk

Opskrift lækker suppe med bagte jordskokker, torsk og sprød proscuitto. Den er perfekt at servere som aftensmad på en kold dag, og er også lækker som forret til nytårsaften eller ved andre festlige lejligheder.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 945 kcal

Ingredienser

  • 1 kg jordskokker
  • 1 spsk citronsaft
  • ½ dl olivenolie
  • 1 spsk frisk timian
  • 4 fed hvidløg, med skal, knuses med håndfladen
  • 3 spsk smør
  • 1 løg, eller 1 porre
  • 4 kartofler, store
  • 5 dl fond, hønsefond eller grøntsagsfond
  • 1 l vand
  • 2 dl piskefløde
  • 4 skiver prosciutto, eller anden lufttørret skinke
  • 500 g torskeloins
  • 1 dl rugmel
  • 2 tsk salt, eller efter smag
  • Peber, efter smag

Sådan gør du

  • Ovnen forvarmes til 220 grader almindelig over- og undervarme.
  • Jordskokkerne skylles i kold vand og skælles. De flækkes på langs og kommes i en skål. Kom olivenolie, citronsaft samt frisk timian over. Vend jordskokkerne godt rundt så olien bliver fordelt. Krydder med salt og peber.
    1 kg jordskokker, 1 spsk citronsaft, ½ dl olivenolie, 1 spsk frisk timian
  • Kom jordskokkerne samt knuste hvidløgsfed i skal på en bageplade med bagepapir, og stil dem i den forvarmede ovn.
    – Nu skal de bages i ovnen i ca. 45 minutter eller til de er gyldne og møre. Vend dem rundt når halvdelen af tiden er gået.
    4 fed hvidløg
  • Når der er en halv time tilbage af tilberedningstiden for jordskokkerne, varmes 1 spsk. smør op i en stor gryde. Hak løget fint, og svits det ved middelvarme i smørret til løgene bliver klare.
    3 spsk smør, 1 løg
  • Imens løgene klarer i smørret, skrælles kartoflerne og skæres i grove tern. Kom dem ned i gryden og tilsæt fond og vand. Kom låg på og lad det simre til jordskokkerne er færdige.
    4 kartofler, 5 dl fond, 1 l vand
  • Når jordskokkerne er blevet gyldne, tages de ud af ovnen og kommes i gryden. Skallen fjernes fra de bagte hvidløgsfed og hvidløgene kommes også i gryden. Lad det simre videre.
  • I mens suppen koger færdig tilberedes prosciutto og torsken.
    Prosciutto skiverne kommes i ovnen på en bageplade med et stykke bagepapir i cirka 10 minutter ved 200 grader til det er gyldent og sprødt.
    – Mens skinken er i ovnen steges fisken.
    4 skiver prosciutto
  • På en pande varmes resten af smørret op til middel varme. Vend torsken i rugmel krydret med salt og peber. Kom torsken på panden og steg den nu ved middel varme 5-7 minutter på hver side eller til den kun lige er tilberedt igennem.
    – Tag torsken forsigtigt af panden.
    3 spsk smør, 500 g torskeloins, 1 dl rugmel
  • Kom fløden i suppen og blend den helt glat med en stavblender. Smag den til med salt, peber og evt. en smule citronsaft.
    – Når man er tilfreds med smagen er suppen klar til servering.
    2 dl piskefløde, 2 tsk salt, Peber
  • Retten anrettes i suppetallerkener med et stykke torsk, fyld den varme suppe i og drys med sprød prosciutto og eventuelt ekstra frisk timian.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 945kcalKulhydrater: 105gProtein: 38gFedt: 44gMættet fedt: 20gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 18gTransfedt: 0.4gKolesterol: 138mgNatrium: 1903mgKalium: 2801mgFibre: 15gSukker: 30gA-vitamin: 1462IUC-vitamin: 61mgCalcium: 158mgJern: 13mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Opdatering

Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 27. januar 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Denne opskrift er senest opdateret:

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.