Madformadelskere / Søde sager / Kager / Banankage med chokoladestykker

Banankage med chokoladestykker

/5

50 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Der er altså ikke noget som en god svampet banankage, og det er noget vi bager igen og igen. Denne gang er det en banankage med chokoladestykker, som er både nem og super lækker.

banankage med chokoladestykker skåret i stykker.

Svampet banankage med chokolade

Er der noget vores børn er vilde med, så er det banankage. Den der svampede søde banansmag, og så gerne med chokolade i, det er altså bare godt.

Hvis der ligger nogle brune bananer i frugtskålen og venter, så er det altså også nemt lige at bruge dem til en skøn kage. Og den bliver hurtigt spist.

Hvis du nu ikke er lige så hurtig til at få spist sådan en kage som vi er, så kan den også fint fryses ned til senere.

banankage bagt i bradepande skåret ud i stykker.

Flere søde sager


Ingrediensnoter

Bananer – Gerne godt modne og lidt brune bananer, de er sødest, og så er det en god måde at undgå madspild og få de der bananer brugt som ingen gider at spise.

Chokolade – Jeg bruger oftest mørk chokolade i sådanne kager, for jeg synes det smager bedst, og så er det jo også lidt sundere. Du kan selvfølgelig bruge den chokolade du har lyst til.

Hvordan laver man banankage med chokoladestykker?

Banankage er en af de nemmeste kager du kan bage vil jeg sige. Denne version er ingen undtagelse.

Først tænder du ovnen, så den kan varme op mens du rører dejen sammen.

Du skal starte med at piske æg og sukker rigtig godt sammen, indtil det bliver helt lyst og luftigt. Derefter sigter du mel og bagepulver i, og tilsætter smeltet smør, og rører det hele forsigtigt sammen.

Til sidst kommer du moste bananer og hakket chokolade i dejen, og så skal den bare hældes i en bradepande der er beklædt med bagepapir, og så skal den i ovnen.

Den skal bage i 40-45 minutter indtil der ikke hænger dej på når du stikker en stegenål eller en gaffel ned midt i kagen.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

bradepande med nybagt banankage.

Ofte stillede spørgsmål

Kan kagen fryses?

Ja det kan den fint. Du kan eventuelt skære den i stykker og fryse dem ned i mindre portioner, så det passer til hvad I kan spise.


Andre kageopskrifter du måske vil synes om

stykker af banankage med chokoladestykker.

Tips og Tricks

  • Chokoladestykkerne
    • Det er vigtigt at hakke chokoladen inden den kommer i dejen. Også hvis du bruger chokoladeknapper. Hvis stykkerne er for store, så vil de synke til bunds i dejen, og så vil alt chokoladen ligge i bunden. Så hak chokoladen groft, så fordeler den sig fint i hele kagen.
  • Lav en stor bradepande
    • Vil du lave en helt store bradepande af dem der passer i ovnen, så skal du bare lave en dobbeltportion af opskriften her. Bagetiden er den samme.

Serveringsforslag

  • Server kagen til eftermiddagskaffen eller til en god film om aftenen.
  • Lav den til klassens time, uddeling til fødselsdag eller når børnene får venner på besøg. Den plejer altid at være et hit hos ungerne.

Har du flere bananer du skal have brugt?

Prøv også vores opskrifter på Bagt havregrød med banan og blåbær eller Sunde bananpandekager

stykke af banankage med chokoladestykker på tallerken med kagegaffel.

Opskrift på banankage i bradepande

Her får du vores opskrift på en klassisk og meget nem kage, nemlig banankage med lækre chokoladestykker.

Det er en perfekt kage hvis du har nogle brune bananer liggende, som skal bruges, og den smager altså bare godt.

banankage med chokoladestykker skåret i stykker.
Ingen stemmer endnu

Banankage med chokoladestykker

Nem og lækker kage med bananer og chokolade. Den er god at lave hvis du har nogle overmodne bananer, og så er den altid et hit hos både børn og voksne.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 15 stykker
Kalorier 331 kcal

Udstyr

Ingredienser

  • 280 g sukker
  • 6 æg
  • 1 vaniljestang
  • 150 g smør
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 3 bananer, gerne godt modne
  • 200 g mørk chokolade

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader almindelig over- og undervarme.
  • Start med at piske sukker og æg godt så det bliver tykt og skummende. 
    280 g sukker, 6 æg
  • Tilsæt vaniljekorn fra vaniljestangen. Smelt smørret i en gryde og sigt mel og bagepulver sammen. Tilsæt skiftevis mel/bagepulver og smeltet smør.
    1 vaniljestang, 150 g smør, 250 g hvedemel, 2 tsk bagepulver
  • Mos bananerne med en gaffel, og hak chokoladen groft. Det er vigtigt at chokoladestykkerne ikke er for store, da de så vil synke til bunden af kagen. Vend bananmos og chokoladestykker i dejen.
    3 bananer, 200 g mørk chokolade
  • Hæld dejen i en bradepande beklædt med bagepapir på ca. 25×33 cm og bag den ved 175 grader i 40-45 min. Stik i kagen med en kødnål eller gaffel, når der ikke hænger dej ved, er den færdig.
  • Lad kagen køle ned og server den lun eller helt afkølet.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1stykkeKalorier: 331kcalKulhydrater: 43gProtein: 5gFedt: 16gMættet fedt: 9gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 4gTransfedt: 0.3gKolesterol: 87mgNatrium: 158mgKalium: 225mgFibre: 3gSukker: 25gA-vitamin: 365IUC-vitamin: 2mgCalcium: 62mgJern: 3mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.