Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Butterdejsstang med kylling og bacon

Butterdejsstang med kylling og bacon

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Lækker og nem aftensmad til en travl hverdag. Butterdejsstang med kylling og bacon er en nem og velsmagende ret for hele familien, det tager ikke så lang tid at lave, og vores unger er vilde med det. Læs med her og se hvor nemt det er at lave.

butterdejsstang med kylling og bacon på skærebræt med et par skiver af stangen.

Hverdagsmad for hele familien

En gang imellem skal det bare gå hurtigt. Ungerne er trætte, vi er trætte, lige om lidt er der bueskydning, håndbold, badminton og alt det andet. Så er det godt at man har nogle nemme opskrifter at gå til, som de fleste kan lide.

Butterdejsstagen er en klassiker, det smager godt og det er næsten kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan fylde dem med. Vi vælger den nemme løsning, færdig butterdej og færdige kyllingetern, så går det hurtigere med at få maden på bordet. Og det er faktisk helt ok at springe over hvor gæret er lavest, så bare “snyd” og brug den færdige dej.

Når man så skal finde på noget tilbehør, så ville jeg gå med en grøn salat, noget gnavegrønt eller lignende, Så er der også lidt sundt på bordet.

Hvis du ikke har kastet dig ud i butterdejsstængerne endnu, så er det bare om at komme i gang, prøv dig frem og find på dine egne opskrifter. Du kan bruge vores som udgangspunkt og ændre ingredienserne til lige det du bedst kan lide.

flettet butterdejsstang med bacon, kylling, grøntsager og flødeost.

Mere hverdagsmad

Ingrediensnoter

Bacon – Tilfører fedme, salt og røget smag.

Løg – Giver en god smag, her kan du bruge rødløg, forårsløg, skalotteløg og lignende.

Peberfrugt – Rød peberfrugt, kunne lige så godt være en gul eller grøn.

Hvidløg – Kan springes over hvis man ikke bryder sig om smagen.

Majs – Giver god fylde, fibre og sødme, og børnene elsker majs.

Salt & Peber – Husk at krydre til kanten med salt og peber. Selvom bacon tilfører en masse salt, så kan det trække rimeligt meget.

Kyllingetern – Helt almindelige kyllingetern. Kan erstattes af kogt brystkød eller rester fra en grillet kylling.

Flødeost – Neutral flødeost som Buko eller lignende.

Butterdej – Helt almindelig rulle med butterdej fra køl.

Æg & Sesam
– Den skal pensles med æg, så den bliver flot gylden og drysses med sesamfrø for smagens skyld.

Alternative ingredienser

  • Udskift for eksempel kylling med skinke eller stegt hakket oksekød
  • Udskift for eksempel majs med ærter eller andre grøntsager I godt kan lide hjemme hos Jer.

Hvordan laver man butterdejsstang med kylling og bacon?

Her kommer der en kort gennemgang af hvordan du laver den bedste butterdejsstang med en masse lækkert fyld.

sådan fletter du din butterdejsstang med fyld.
  1. Du skal forvarme din ovn til 200 grader sat op til almindelig over- og undervarme.
    I en pande eller gryde varmes olien op og de forberedte bacontern svitses til de er gyldne. Der tilsættes hakkede løg samt fint revet hvidløg samt den røde peberfrugt der er skåret i tern.
    Det svitses i nogle minutter inden majs tilsættes, og herefter krydres det med salt og peber.
  2. Lad nu blandingen køle helt af inden den røres sammen med flødeosten og kyllingetern.
  3. Butterdejen foldes ud ( behold papiret under) og fyldet placeres i en “pølse” på langs i midten. Der skæres skrå snit i dejen og enderne foldes ind.
  4. Fold de skrå dejstrimler ind over fyldet skiftevis fra hver side, så fyldet lukkes helt inde. Pensel med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.

    Træk butterdejsstangen på papiret over på en bageplade og placer den i den forvarmede ovn. Bag den nu til den er helt gylden og sprød.

    Når den er færdig tages den ud, hvorefter den køles lidt af inden servering.

    Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
skiver af butterdejsstang med kylling og bacon samt flødeost.

Ofte stillede spørgsmål

Kan men fryse resterne ned?

Ja, du kan sagtens fryse rester ned. Placer dem i en plastikbøtte og lad det køle helt ned inden det kommes i fryseren.

Kan man bruge andet end majs?

Ja, du kan bruge ærter eller lignende. Generelt kan du skifte grøntsager og kød ud med andre varianter efter hvad I bedst kan lide.


Andre nemme aftensmadsretter du måske vil synes om

flettet butterdejsstang med fyld af kylling, bacon, grøntsager og flødeost.

Tips og Tricks

  • Køl fyldet af
    • Lad fyldet køle helt af inden du kommer det på butterdejen, så bliver det nemmere at folde dejen på plads.
  • Køl den lidt af
    • Det gør ikke noget at den køler lidt af inden du serverer den, så bliver den nemmere at skære ud.

Serveringsforslag

  • Server som en nem aftensmad sammen med en frisk salat eller gnavegrønt.
  • Brug som lun ret på buffeten eller til sammenskudsgilde i skolen, det er altid et hit.

Elsker du butterdej?

Prøv også vores opskrift på Skinkestang med champignon eller Butterdejspakker med skinke og ost

smuk flettet butterdejsstang med bacon og kylling.

Opskrift på nem butterdejsstang

Her får du vores opskrift på en lækker og velsmagende butterdejsstang. Du kan servere den som nem aftesmad på en travl hverdag, eller som en god frokostret i weekenderne.

Server den med en lækker grøn salat og lidt brød, så er det et kongemåltid, som hele familien elsker.

butterdejsstang med kylling og bacon på skærebræt med et par skiver af stangen.
Ingen stemmer endnu

Butterdejsstang med kylling og bacon

Nem og lækker butterdejsstang med kylling og bacon. Smager rigtig godt og er nem hverdagsmad for hele familien.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 50 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 924 kcal

Ingredienser

  • 2 spsk olie
  • 150 g bacon, skåret i tern
  • 1 løg, skåret i fine tern
  • 1 rød peberfrugt, skåret i fine tern
  • 2 fed hvidløg, revet fint
  • 140 g majs, drænet for væske og afdryppet
  • 1 tsk salt
  • Peber, eller efter smag
  • 300 g kyllingetern, købt færdigtilberedt
  • 200 g flødeost, neutral
  • 1 rulle butterdej
  • 1 æg
  • 1 spsk sesamfrø

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 200 grader, almindelig over- og undervarme. Sæt en bageplade i ovnen, så den kan blive varm.
  • På en pande med olie, svitses bacontern til de begynder at blive gyldne, tilsæt løg, hvidløg samt rød peber i tern. Svits det ved middel varme i 5-8 minutter inden majs, salt og peber tilsættes.
    150 g bacon, 1 løg, 1 rød peberfrugt, 2 fed hvidløg, 140 g majs, 1 tsk salt, Peber, 2 spsk olie
  • Tag det af varmen og lad det køle helt af før næste trin.
  • Rør det afkølede fyld samt kyllingetern sammen flødeosten og smag det hele til med ekstra salt og peber hvis nødvendigt.
    200 g flødeost, 300 g kyllingetern
  • Rul butterdejspladen ud på et stykke bagepapir, og læg fyldet i en bane midt på butterdejspladen. Skrå snit skæres i butterdejen. Fold herefter de skrå dejstrimler ind over hinanden, fra skiftevis højre og venstre side. Indtil stangen er helt lukket på toppen, og alt fyldet er lukket inde.
    1 rulle butterdej
  • Ægget piskes sammen. Pensel toppen af butterdejen med det sammenpiskede æg. Herefter drysses med sesamfrø.
    1 æg, 1 spsk sesamfrø
  • Træk bagepapiret med butterdejsstangen over på den varme bageplade, og sæt den midt i ovnen i 35 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme.
  • Når tilden er gået og butterdejsstangen er blevet helt gylden, tages den ud. Lad den køle lidt af inden servering.

Tips og noter

Samling – Se højere oppe i blogindlægget for at se billeder til hvordan du skærer, folder og samler butterdejsstangen.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 924kcalKulhydrater: 44gProtein: 25gFedt: 73gMættet fedt: 24gFlerumættet fedt: 11gEnkeltumættet fedt: 33gTransfedt: 0.1gKolesterol: 154mgNatrium: 709mgKalium: 485mgFibre: 3gSukker: 6gA-vitamin: 1841IUC-vitamin: 43mgCalcium: 102mgJern: 3mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.