Ægte fynsk brunsviger med masser af snasket remonce på toppen. Det er sådan jeg bedst kan lide brunsviger, og her får du min opskrift på en klassisk snasket brunsviger.
Kagen der kan laves på 100 måder
En kage der med sikkerhed findes i mange hundrede varianter er brunsviger.
Brunsviger varierer rigtig meget fra landsdel til landsdel, nogle steder serveres den med vaniljecreme eller flødeskum på toppen.
Som en ægte fynbo er en af mine favoritkager helt klart brunsviger, og den hører sig til til en hver fødselsdag skåret ud som en kagemand eller -kone og dekoreret med slik.
Der findes som sagt mange måder at lave brunsviger på, og denne opskrift har jeg kaldt ægte fynsk brunsviger. Det er altså sådan en fynbo som mig gerne vil have sin brunviger! Eller Brånsviger som vi siger på fyn.
Hemmeligheden ligger i remoncen. Der er nemlig nogle fifs der er virkelig gode at kende når du skal lave en perfekt svampet brunsviger med masser af snask på toppen. Den skal nemlig være snasket, og må ikke være tør eller knasende ovenpå.
Ingrediensnoter
Dejen – Dejen er en gærdej, så du skal bruge frisk gær og mælk. Derudover består dejen af helt almindelige ingredienser som salt, sukker, hvedemel, æg og smør. Her skal du bruge rigtig smør, det giver klart den bedste smag.
Remonce – Remoncen er det vigtigste! Den består af margarine, brun farin og kagecreme.
Du skal ikke bruge smør i din remonce, margarine giver et meget bedre resultat, da det ikke smelter så nemt som smør. Kagecreme er en meget vigtig ingrediens for at give en god snasket brunsviger, og du kan lave den selv eller bruge en af de færdige løsninger, der bare skal piskes op med mælk.
Hvordan laver man fynsk brunsviger?
Mange tror det er svært, men det er det faktisk ikke. Det første du skal gøre, er at lave dejen til din brunsviger.
Du starter med at opløse gæren i lun mælk, og så tilsætter du salt, sukker og æg. Herefter skal melet æltes ind i dejen, og når dejen har samlet sig og slipper skålen, så æltes det bløde smør i.
Nu skal dejen hæve i 45 minutter inden du kommer dejen i en bradepanden og trykker den ud i formen. Lad dejen efterhæve i yderligere 45 minutter, og i mens laver du remoncen.
Smelt margarinen i en gryde og rør så brun farin i. Når du har en jævn remonce, tager du gryden af varmen og lader den køle ned. Rør herefter kagecremen i, og fordel den færdige remonce ud over bunden.
Bag din brunsviger i ovnen ved 210 grader almindelig over- og undervarme i 16-18 minutter og tag så kagen ud af ovnen.
Lad kagen køle ned inden den skal serveres. Den kan med fordel serveres mens den stadig er lidt lun.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du sagtens. Du kan lune den i ovnen når den er tøet op, og så smager den skønt.
Andre lækre kager du måske vil synes om
- Chokoladekage med smørcreme i bradepande
- Gulerodskage med ostecreme
- Kanelsnegle i fad
- Mormors banankage i bradepande
- Æblekage med kanel
Tips og Tricks
-
Bagetid
- Du skal holde godt øje med din brunsviger under bagningen. Der er ikke to ovne der varmer ens, så det er vigtigt at tjekke undervejs. Det er vigtigt at din kage ikke bliver overbagt, for så bliver den tør og kedelig, så stik i den undervejs, og tag den ud så snart dejen er bagt.
Serveringsforslag
- Server din kage til eftermiddagskaffen med en god kop kaffe.
- Server brunsviger i stykker til din næste brunch eller til morgenmad med familien.
Elsker du denne opskrift?
Prøv også vores opskrift på Brunsviger i kop, som tager under 5 minutter at lave.
Se hvordan du laver opskriften
Opskrift på snasket brunsviger
Her får du vores opskrift på en lækker og snasket brunsviger. Sådan en rigtig fynsk klassiker, som bare smager helt fantastisk.
Herhjemme elsker både børn og voksne sådan et stykke, og vi håber at du også får lyst til at prøve at servere den for din familie.
Fynsk brunsviger
Udstyr
- bradepande 25×30 cm
Ingredienser
Dej
- 2 dl mælk
- 50 g gær
- 50 g sukker
- ½ tsk salt
- 1 æg
- 400 g hvedemel
- 100 g smør, blødt
Remonce
- 150 g margarine
- 225 g brun farin
- 1,5 dl kagecreme
Sådan gør du
Dej
- Det er en god ide at lave dejen på en røremaskine, da den skal æltes længe.
-
Lun mælken til den er lillefingervarm. Rør gæren ud i den lune mælk, og tilsæt herefter salt, sukker og æg. Rør det hele godt sammen.2 dl mælk, 50 g gær, 50 g sukker, ½ tsk salt, 1 æg
-
Tilsæt hvedemelet, og ælt dejen godt. På min røremaskine skal den ælstes cirka 10 minutter. Den skal samle sig, slippe skålen, og blive smidig og elastisk.400 g hvedemel
-
Tilsæt herefter det bløde smør i mindre stykker, og ælt dejen igen indtil alt smørret er arbejdet ind i dejen.100 g smør
- Lad dejen hæve et lunt sted i 45 minutter.
- Find en bradepande frem på 25×30 cm, og læg et stykke bagepapir i den.
- Hæld dejen over i bradepanden, og tryk den ud i formen, så den dækker bunden. Lad dejen efterhæve 45 minutter i bradepanden. Mens dejen hæver, kan du forberede remoncen og varme ovnen op til 210 grader almindelig over- og undervarme.
Remonce
- Vil du lave din kagecreme selv, kan du bruge vores opskrift på kagecreme. Ellers kan du bruge pulverversionen, og lave den efter anvisning på pakken.
-
Smelt margarinen i en gryde. Rør brun farin i, og tag herefter gryden af varmen. Lad det køle ned ind til du skal bruge remoncen. Tilsæt så kagecremen, og rør det godt sammen til remoncen er jævn og ensartet.150 g margarine, 225 g brun farin, 1,5 dl kagecreme
Samling og bagning
- Når dejen er hævet, skal du forsigtigt trykke fingrene ned i dejen, så du får lavet en masse huller. Du skal ikke trykke hullerne helt ned til bunden, for så risikerer du at dejen går i stykker, og remoncen vil løbe ud.
- Hæld remoncen ud over dejen, og brug en dejskraber til at fordele den jævnt ovenpå dejen.
- Sæt bradepanden i ovnen, der er forvarmet til 210 grader almindelig over- og undervarme, og bag din brunsviger i 16-18 minutter. Hold godt øje med at den ikke får for meget, for så kan du risikere den bliver tør.
- Tag kagen ud og lad den køle lidt ned. Server den gerne lun, men ikke direkte fra ovnen, da remoncen så vil være meget flydende.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 21. juni 2015 – Vi har efterfølgende gennemprøvet, opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret og genudgivet:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her