Soutzoukakia, som de krydrede græske kødboller i tomatsauce, så fint hedder, er en klassisk smagfuld Græsk ret der traditionelt serveres med ris.

Mere hverdagsmad
Grækerne kan bare noget med smage, og hvis du også er fan af græsk med som en fyldig stifado eller en græsk pastitsio, så skal du altså også prøve disse græske kødboller.
Opskriften er god fordi
Autentisk smag – Smagene i denne ret er autentiske, som vi kender dem fra Grækenland. Det smager næsten præcist som vi husker det fra sommerferien, selvom alt selvfølgelig smager bedre når man faktisk er der.
Ingrediensnoter
Hakket oksekød – Du skal bruge noget kød med en relativt høj fedtprocent. Der er mest smag i og er det giver også nogle saftigere kødboller, så lad være med at tage det magre kød i køledisken.
Kanel – Du skal bruge både stødt og hel kanel. Kanel er et af de krydderier man skal være lidt varmsom med, da det lige pludselig kan tage overhånd og overdøve smagen helt.
Rødvin – Du skal bruge en god kraftig rødvin. Det giver god dybde i tomatsaucen.
Alternative ingredienser
Persille – Hvis du ikke er vild med persille, kan du bruge mynte i stedet.
Oksekød – Kødbollerne kan også laves med hakket lammekød, som nok i virkeligheden er endnu mere autentisk græsk.
Hvordan laver man soutzoukakia?
Det er er egentlig en ret nem ret at lave, og hvis du er presset på tid, så kan du lave farsen i forvejen og stille den på køl. Så står den og trækker smag og bliver endnu bedre.
- I en skål blandes de forberedte ingredienser til farsen og røres grundigt sammen. Den stilles efterfølgende på køl i mens tomatsovsen forberedes.
- I en stor sauterpande varmes olien op, og det hakkede løg svitses til det bliver klart. Tilsæt nu hvidløg og svits det kort med inden resten af ingredienserne tilsættes og saucen smages til. Lad den simre uden låg.
- I mens saucen simrer, formes nu aflange kødboller/frikadeller af farsen. De steges på begge sider i varm olie på en pande.
- Efterfølgende kommes de i tomatsaucen. Lad dem simre med i saucen i et kvarters tid.
Når retten er færdig, serveres den sammen med kogte ris.
Find den fulde opskrift længere nede på siden.
Tips og Tricks
Lav farsen på forhånd – Farsen tager bestemt ikke skade af at trække på køl i et par timer inden den skal bruges. Så hvis du har tiden, så lav den i god tid og lad den trække.
Steg en prøvedelle – Farsen kan tage en del salt, og det vil give god mening at stege en lille prøvedelle af farsen for at se om man er tilfreds med smagen inden man former og steger resten af kødet.
Servering – Retten serveres med kogte ris og frisk persille. Du kan også servere en frisk græsk salat til.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, du kan sagtens fryse resterne ned. De kan holde sig på køl et par dage eller kommes i en frysepose eller plastikbeholder og fryses ned til senere brug.
Mere græsk mad

Soutzoukakia
Ingredienser
Kødboller
- ¾ dl rasp, eller 2 skiver hvidt brød
- 1 dl mælk
- 500 g hakket oksekød
- 1 ½ tsk salt
- 3 fed hvidløg
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 ½ tsk tørret oregano
- 1 tsk stødt kanel
- 1 dl frisk persille
- 2 æg
- 1 spsk rødvin
- 1 spsk rødvinseddike
- Peber, efter smag
- 2 spsk olivenolie, til stegning
Tomatsauce
- 2 spsk olivenolie
- 1 løg
- 4 fed hvidløg
- 2 ds hakkede tomater
- 2,5 dl rødvin
- 2 laurbærblade
- 1,5 tsk stødt spidskommen
- 2 kanelstang
- 1,5 tsk sukker
- 1,5 tsk salt
- peber, efter smag
Sådan gør du
- Start med at lave farsen til kødbollerne. Pil hvidløg og riv dem fint, hak persillen fint, og kom hvidløg og persille i en skål sammen med de andre ingredienser til farsen. Rør det hel grundigt sammen og stil farsen på køl til den skal bruges.¾ dl rasp, 1 dl mælk, 500 g hakket oksekød, 1 ½ tsk salt, 3 fed hvidløg, 1 tsk stødt spidskommen, 1 ½ tsk tørret oregano, 1 tsk stødt kanel, 1 dl frisk persille, 2 æg, 1 spsk rødvin, 1 spsk rødvinseddike, Peber
- Nu hvor farsen er gjort klar, laves tomatsovsen. I en stor pande med høje kanter varmes olien op. Pil og hak løget fint, og kom den i olien. Svits nu det hakkede løg ved middel varme til de bliver klare. Pil og riv hvidløget fint, og tilsæt det til panden og svits det med i et par minutter.2 spsk olivenolie, 1 løg, 4 fed hvidløg
- Tilsæt resten af ingredienserne til saucen og smag den til. Skru ned for varmen så det simrer.2 ds hakkede tomater, 2,5 dl rødvin, 2 laurbærblade, 1,5 tsk stødt spidskommen, 2 kanelstang, 1,5 tsk sukker, 1,5 tsk salt, peber
- Nu skal der steges kødboller af farsen. Varm olien op til middel varme i en pande. Form aflange kødboller/frikadeller af farsen og steg dem i den varme olie til de får en god stegeskorpe på alle sider. De behøver ikke være gennemstegt, da de tilberedes færdig i saucen. Når alle kødbollerne er stegt, kommes de op i tomatsaucen.2 spsk olivenolie
- Nu skal kødbollerne ligge og simre i tomatsaucen i 15 – 20 minutter, inden de er klar til servering.
- Server med kogte ris og frisk persille.
Tips og noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Lige fra hjertet
Jeg elsker Grækenland! Det er både maden, vejret og kulturen der tiltrækker mig. Helt specielt Kreta har en stor plads i mit hjerte.
Vi er igennem nogle somre kommet på Kreta, og der er vanen tro nogle af retterne jeg hvert år glæder til at spise. En af dem er Soutzoukakia, de smager simpelthen fantastisk og når man sidder der om om aftenen med en tallerkenfuld af de lækre kødboller serveret med ris og et glas koldt øl eller rødvin, så bliver det bare ikke meget bedre.
– Rasmus
Vi har mange græske retter på vores livretsliste, og denne er nu også kommet med blandt vores favoritter 😍