Stifado

4.62

/5

2 timer

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

Photo of author

Rasmus Juul Møller

Lækkert og mørt oksekød i en lækker og krydret sauce med løg. Græsk stifado er noget nær den perfekte simreret, der med sin karakteristiske smag af kanel og andre krydderier er en gryderet man simpelthen bare skal prøve. Hvis du vil have den bedste opskrift på retten, så læs med her.

græsk stifado med oksekød, løg og kanel i sort skål

Ferieminder fra Cypern

Denne ret bringer gode ferieminder frem for mig. For mange år siden var jeg på Cypern sammen med min søster. Det var en helt fantastisk tur, der bød på både fremragende madoplevelser og masser af fester.

På hotelværelset ved siden af vores boede der et ægtepar, jeg faldt i snak med manden en dag på altanen og han anbefalede mig at prøve retten hvis vi skulle ud og spise.

Jeg fulgte selvfølgelig hans råd og bestilte det den samme aften, MUMS! det smagte simpelthen fantastisk. Jeg kan kun anbefale Jer at prøve den her dejlige gryderet krydret med kanel og allehånde, I bliver med garanti ikke skuffede!

Stifado kan tilberedes med oksekød eller lam. Kødet bliver braiseret i rødvin, bouillon og lækre krydderier og det giver en smagfuld og varm ret.

Vi spiser den med et godt stykke brød, det bruger vi til at dyppe i den skønne sovs. Den har så meget smag og kraft, at man ikke behøver andet tilbehør.

Hvis du gerne vil servere lidt tilbehør, kan du for eksempel lave en grøn salat til, eller servere ris eller kartofler sammen med.

Simremad som denne ret er, er specielt gode til de kolde måneder, vi elsker at lave mad der skal stå hele dagen og hygge på komfuret om efteråret og om vinteren. Det giver altid et fantastisk resultat, og man opbygger en dejlig sult af at dufte til retten hele eftermiddagen.

gryde med græsk stifado med løg og oksekød

Ingrediensnoter

Løg – Jeg plejer at bruge skalotteløg. Men man kan også bruge perleløg, eller helt almindelige løg. Mange af dem koger lidt ud, og bliver den del af den fantastisk lækre sauce.

Oksekød – Man kan også lave retten med lammekød eller svinekød. Jeg fortrækker den dog med oksekød. Brug mellemskært oksekød det gør ikke noget at der en en smule fedtmarmorering i kødet, det er med til at give smag til retten.

Kanel – Jeps! Der skal hel kanel i, og når duften breder sig i huset, så bliver det svært at vente til maden er færdig. Som mange fejlagtigt tror, så kommer det altså slet ikke til at smag af jul. Det får derimod en lækker aromatisk smag, der med garanti vil begejstre de fleste.

Rødvin – Gå efter en god kraftig rødvin, da det er den der danne grundlaget for saucen. Her må man godt ofre lidt og købe en god en.

Hvordan laver man stifado med oksekød?

Her kommer der en kort gennemgang af fremgangsmåden.

I en stor gryde brunes løgene godt af, de tages op stilles til siden. I samme olie brunes kødet af ved høj varme. Når kødet er brunet af tilsættes de øvrige ingredienser og retten for nu lov till at simre under låg.

Når den har simret kommes løgene i og retten skal igen simre til løgene er kogt en smule ud. Retten smages til med salt og peber inden den stilles på bordet, hvor den serveres med et godt brød, grøn salat, ris eller kartofler til.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

græsk stifado med løg og oksekød

Ofte stillede spørgsmål

Kan retten fryses?

Yes! Du kan sagtens lave retten i forvejen. Lav en stor portion og frys det ned i mindre portioner, så er der altid nem aftensmad til en dag hvor man ikke gider stå længe i køkkenet.

Kan man bruge andet end oksekød?

Ja, du kan også bruge stykker af svine- eller lammekød. I princippet kan det også laves med kylling hvis du synes.

Hvad spiser man som tilbehør til stifado?

Vi spiser et godt madbrød til. Det er godt til at suge sovsen op. Du kan servere ris, salat eller kartofler til hvis du synes, men vi synes ikke det er nødvendigt.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Du behøver ikke noget specielt udstyr for at lave denne ret andet end en god tykbundet gryde. Hvis du har en trykkoger, kan du korte kogetiden noget ned og få et rigtig godt resultat. Vi laver også af og til denne ret i vores trykkoger, da det går hurtigt og kødet bliver super mørt.

Til trykkoger-opskriften har vi brugt vores Crock Pot Express (reklamelink) – Du kan også bruge en anden type trykkoger. Det smarte ved denne er, at du kan brune kød direkte i maskinen, så du behøver ikke ekstra gryder osv.

Kan jeg lave retten i slow cooker?

Ja det kan du sagtens. Kog retten til kødet er helt mørt. Det tager cirka 6-8 timer på lav varmeindstilling.

Andre gryderetter du måske vil synes om

Andre græske opskrifter du helt sikkert vil elske

tallerken med græsk stifado med løg og oksekød

Tips og tricks til opskriften

  • Prøv at lave retten med lam eller svinekød, det er også super lækkert.
  • Det er en simreret, så den skal stå og koge noget tid. Jo længere jo bedre næsten.
  • Lav gerne retten dagen i forvejen, den bliver kun bedre af at stå og trække til næste dag.

Serveringsforslag

  • Server med madbrød eller et godt flute.
  • Server med kartofler eller ris hvis du vil have lidt mere stivelse.
  • Lav en grøn salat eller en græsk salat til, hvis du vil have lidt mere grønt.

Elsker du græsk mad? Prøv vores opskrift på Græsk kylling med citron

gryde med græsk stifado med løg og oksekød
skål med græsk stifado med oksekød og løg

Opskrift på Græsk Stifado

Her kommer vores opskrift på Græsk stifado med oksekød. Det smager simpelthen fantastisk, og selvom der er relativt få ingredienser, så går de alle sammen op i en højere enhed.

Prøv at lave det næste gang der skal en lækker gryderet på menuen. Vi håber du vil synes lige så godt om opskriften som vi gør. Det er nemlig en vi selv laver igen og igen herhjemme.

græsk stifado med oksekød, løg og kanel i sort skål
4.62 fra 13 stemmer

Græsk Stifado

Opskrift på græsk stifado
Den traditionelle græske simreret i gryde eller trykkoger. Du kender måske retten fra en ferie på Cypern eller Kreta. Den smager også skønt hjemme i Danmark. Vi laver retten med oksekød, og det smager bare fantastisk, men du kan nemt bruge lam eller svinekød i stedet.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 45 minutter
Trykkoger 45 minutter
Samlet tid 2 timer
Ret Hovedret
Køkken Græsk
Antal 4 personer
Kalorier 603 kcal

Ingredienser

  • 0,5 dl olivenolie
  • 1 kg mellemskært oksekød
  • 500 g skalotteløg
  • 4 fed hvidløg, hakkede
  • 3,5 dl rødvin
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 1 spsk rødvinseddike
  • 1 spsk brun farin
  • 2 stænger kanel
  • 1 knsp allehånde, stødt
  • 3 dl oksebouillon
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du

Tilberedning i gryde

  • Start med at pille løgene og brun dem godt af i en tykbundet gryde med olivenolie, tag dem op og læg dem til side. 
    0,5 dl olivenolie, 500 g skalotteløg
  • Brun kødet ved høj varme i den overskydende olie, det kan med fordel gøres af et par omgange så man undgår at der trækker for meget kødsaft ud.
    1 kg mellemskært oksekød
  • Når alt kødet er brunet, kommes det tilbage i gryden sammen med rødvin, tomatkoncentrat, rødvinseddike, brun farin, kanel, allehånde, hvidløg samt oksebouillon. 
    4 fed hvidløg, 3,5 dl rødvin, 2 spsk tomatkoncentrat, 1 spsk rødvinseddike, 1 spsk brun farin, 2 stænger kanel, 1 knsp allehånde, 3 dl oksebouillon
  • Nu skal der låg på og der skues ned for varmen. Retten skal simre ved svag varme i ca. 40 min. hvis det koger for meget ind tilsættes der mere bouillon eller vand.
  • Imens retten simrer kan men tage løgne og give dem et snit i siden, så tilberedes de lidt hurtigere. Når der er gået ca. 40 min. kommes løgene i gryden, nu skal det hele simre yderlige en time. Det er vigtigt at løgene koger godt ud, da de udgør en del af saucen. rør i gryden af og til, tilsæt mere væske om nødvendigt. Smag til med salt og peber. 
    Salt, Peber
  • Når løgene er kogt godt ud og kødet er mørt er retten færdig. 

Tilberedning i trykkoger

  • Start med at pille skalotteløgene og brun dem godt af i olivenolie. Når løgene har fået en flot gylden farve tages de op og lægges til siden.
  • Brun derefter kødet af i den overskydende olie fra løgene. Gør det af et par omgange, så kødet ikke koger i stedet for at stege.
  • Når alt kødet er brunet godt af, kommes det hele i trykkogeren.
  • Tilsæt derefter rødvin, bouillon, rødvinseddike, brun farin, salt, peber, allehånde, kanel, hvidløg, tomatkoncentrat samt de brunede løg. Kom låg på og kog nu retten under tryk i  35 – 40 min.
  • Når tiden er gået tages trykket af gryden til låget kan tages af, smag retten til med yderlige salt og peber.

Noter

Tilbehør

Serveres med ris eller groft brød og salat.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 603kcalKulhydrater: 17gProtein: 59gFedt: 25gMættet fedt: 6gKolesterol: 155mgNatrium: 298mgKalium: 1285mgFibre: 3gSukker: 7gC-vitamin: 10mgCalcium: 110mgJern: 6mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere
gryde med græsk stifado med oksekød og løg
tallerken med græsk stifado

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 1. oktober 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar

4 kommentarer til “Stifado”

    • Hej Mette.

      Er glad for at du kunne lide det.

      Det er ikke alle der er til en lige kraftig smag af krydderier, så det må være op til den enkelte hvor meget man synes der skal i.
      Mit bedste råd må være, at man smager til undervejs og finder frem til en mængede der passer til ens smagsløg, og det har du jo også gjort.
      Der er også stor forskel på hvor meget “Drøn” der er på smagen af de krydderier man har og bruger, så min erfaring siger at det er bedre at starte i den lave ende og så smage til undervejs.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
4.62 from 13 votes (12 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.