Rønnebærgele

5

/5

45 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

45 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Rønnebærgele er en skøn bitter og sød gele, der går godt til vildt og andre kødretter. Når rønnebærene bliver modne, er det bare med at komme ud og plukke løs, de finder nemlig overalt. Læs med her og få den nemme opskrift på klassisk rønnebærgele.

rønnebærgele i klare glas med rønnebær i baggrunden

Syrlige og bitre bær

Rønnebær er syrlige røde frugter, som næsten ligner små røde æbler i klaser på træerne. De er modne sidst på sommeren eller i starten af efteråret. Først på sæsonen er bærene mest bitre, men indeholder også mest pektin, og er derfor velegnede til gele som denne.

Rønnebær er let giftige når de er rå, så de skal enten varmebehandles eller fryses ned for at fjerne det lidt giftige stof. Du skal altså ikke spise rå rønnebær.

Det er ikke alle der er vilde med den bitre smag på rønnebærgeleen, men den passer særligt godt til vildt eller andre kødretter.

Hvis du gerne vil skære lidt af den bitre smag, kan du komme bærene i fryseren et par dage inden du laver gele, men det vil også reducere peltinindholdet, og derfor er det ikke sikkert at en gele vil stivne. Jeg bruger friskplukkede bær, og er vild med den lidt bitre smag det giver geleen.

Smagen er lidt hen af tyttebærsyltetøj, og rønnebærgele skal altså også have denne her lidt bitre smag. Hvis du ikke er vild med smagen, så kan du prøve at fryse bærene, og så bruge en syltesukker, der indeholder pektin, eller du kan komme æbler i når du koger saften til geleen. Det vil også reducere bitterheden af den færdige gele.

Geleen kan holde længe hvis du kommer den på skoldede glas der er skyllet i atamon, så lav bare en stor portion, så du har til hele vinteren.

lille glas med rønnebærgele og friske rønnebær i baggrunden

Ingrediensnoter

Rønnebær – Rønnebær kan du samle i naturen. Her hvor vi bor er de overalt hvor man kigger hen her om sensommeren og efteråret. Så det er bare med at komme ud og gå og plukke i naturen.

Sukker – Her først på sæsonen kan du sagtens bruge almindeligt sukker, det har jeg gjort her. Senere på sæsonen når bærene er mindre bitre og indeholder mindre pektin, kan du med fordel bruge syltesukker, da det indeholder pektin.

Hvordan laver man rønnebærgele?

Det er faktisk ikke svært at lave rønnebærgele selv. Det tager også kun ganske kort tid. Først skal du klargøre glassene. De skal skoldes og skylles i atamon.

Rønnebær og vand kommes i en gryde, og koger til bærene smatter ud, det tager cirka 30 minutter. Herefter sies saften, og kommes i en ren gryde sammen med sukkeret. Smag på geleen for at se om den skal have mere sukker, der er stor forskel på surheden af bærene.

Lad geleen koge i 10-15 minutter, og hæld den så på de rene glas. Lad dem stå med et viskestykke over sig til dagen efter, og luk så med lågene og sæt dem på køl så de kan sætte sig helt.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

tre glas med rønnebærgele

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man rønnebærgele?

Køligt og mørkt. Hvis du har et køligt viktualierum ellers i køleskabet.

Hvor længe kan hjemmelavet gele holde sig?

Den kan holde sig meget længe hvis du skolder glassene og skyller dem i atamon eller vodka. Det høje sukkerindhold konserverer, og du kan sagtens gemme geleen hele vinteren.

Hvad gør jeg hvis geleen ikke stivner?

Hvis din gele ikke stivner, kan du koge den op igen og tilsætte geleringspulver til gele. Det kan du købe i de fleste supermarkeder. Det er meget forskelligt hvor meget pektin der er i rønnebær. Sidst på sæsonen er der ikke så meget pektin i, så der kan du med fordel bruger syltesukker der indeholder pektin.

Andre opskrifter du måske vil synes om

rønnebærgele i glas med friske rønnebær

Opskrift på gele på rønnebær

Her får du vores opskrift på en helt klassisk rønnebærgele. Det har en syrlig og bitter smag, som passer virkelig godt til vildt og andre stege eller kødretter.

Du kan lige nu finde rønnebær i naturen omkring dig, så prøv at gå en tur og se dig omkring. Det er et hyggeligt og nemt projekt at lave, som hele familien kan være med til.

rønnebærgele i klare glas med rønnebær i baggrunden
5 fra 3 stemmer

Rønnebærgele

Opskrift på rønnebærgele
Rønnebærgele kan du lave af efterårets røde rønnebær. Geleen er syrlig og bitter, og den passer godt til efterårets vildtretter, stege eller andre kødretter. Den er også god til at tilsmage sovsen! Den har en smuk rød farve, og kan gemmes til hele vinteren.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Antal 3 glas
Kalorier 798 kcal

Ingredienser

  • 1 l rønnebær
  • 4 dl vand
  • 500 g sukker

Sådan gør du

  • Klargør glas. Skold dem i kogende vand, og skyl dem med atamon eller spiritus.
  • Kog rønnebær og vand op i en gryde under låg. Lad bærene koge i 20-30 minutter indtil bærene smatter ud.
  • Si saften over i en ren gryde, og tilsæt sukkeret. Kog saften op, og lad den koge i 10-15 minutter.
  • Hæld geleen på de rene glas, og dæk dem over med et viskestykke.
  • Næste dag sættes lågene på, og de sættes på køl for at geleen kan sætte sig helt.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1glasKalorier: 798kcalKulhydrater: 207gProtein: 1gFedt: 1gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 1gNatrium: 15mgKalium: 287mgFibre: 15gSukker: 180gA-vitamin: 200IUC-vitamin: 44mgCalcium: 32mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

2 kommentarer til “Rønnebærgele”

  1. Der er to ting som undrer mig, og det er brugen af konserveringsmiddel og så det at man venter med at lukke sine glas til dagen efter.
    Jeg gør ingen af delene.
    Når saften er klar, og glassene er vasket rene i opvaskeren, med mindre du da har vasket dem da de sidst var i brug, så sættes glassene og deres låg i ovnen og den tænders på 90 grader C. Indtil denne denne temp. er opnået, hvorefter temperaturen hæves til 100 grader. Dette for at ovnen ikke skal lave et for stort temperatur “overshoot”. Dette sker parallel med at saften varmes op, og sukker tilsættes, hvorefter det hele gennemkoges i min 15 til 30 minutter.
    Geléen er klar hældes den på glas, et ad gengen, og lågene skrues godt fast på det fyldte glas øjeblikkelig efter det er fyldt. Herved skabes et steril miliø som IKKE vil blive inficeret med noget somhelst.
    De fleste syltetøjsglas af i dag har en “testknap” midt på låget. Hvis du, når din gele er kold, trykker på den og låget klikker, så er det ikke tæt, og du skal bruge indholdet rimeligt snart (indenfor Ca. 3 uger) hvis det ikke klikker, så er holdbarheden adskillige år.
    Forøvrigt kan man fornøje sig med at høre de høje klik som lågene giver mens de køler ned, forhåbentlig det sidste før indholdet længe efter skal bruges.
    Grunden til at et tæt låg ikke klikker er at det vacuom som opstår i glasset når dampen over geléen fortsættes, suger låget nedad, så det er i spænd. Det kan derfor ikke presses nedad når man prøver dette.
    Ved denne proces får du ren gele bestående af frugtsaft vand og sukker. Ingen kemi overhovedet.

    Svar
    • Hej Ernst

      Tak for din kommentar, det er dejligt du har lyst til at dele hvordan du gør.

      Konserveringsmiddel er noget man lidt selv bestemmer, og man kan gøre som man har det bedst med. Jeg er også gået væk fra at bruge det i de fleste tilfælde nu. Jeg skolder glassene og skyller dem i for eksempel vodka i stedet.

      Jeg har nogle gange oplevet at min gele ikke vil stivne når jeg lukker glasset med det samme, men jeg vil da klart prøve din metode og se hvordan det går 🙂

      Nu er dine tips i hvert fald delt med andre her på siden, tak for det.

      Mvh Tina

      Svar
5 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.