Fyldte æg med rejer er et must på frokostbordet når vi holder påskefrokost. Det er nemt at lave, og så smager det bare godt!

Mere gæstemad
Opskriften er god fordi
Nemt – Det er en super nem lille ret, som de fleste kan lide, både børn og voksne.
Kan laves på forhånd – Skal du bruge æggene til påskefrokosten, så kan de fint laves klar på forhånd inden gæsterne kommer.
Ingrediensnoter
Æg – Du skal selvfølgelig bruge æg til denne ret, vælg gerne nogle lidt store æg, så der kan være noget fyld i.
Mayonnaise – Gerne en hjemmelavet mayonnaise eller en god købeversion.
Purløg – Purløg på toppen er lige prikken over i’et. Hvis du ikke har purløg, kan du bruge karse eller dild i stedet.
Alternative ingredienser
Rejer – Hvis du ikke vil have rejer på toppen, så kan du også bruge krebsehaler på dine æg, og ellers er stenbidderrogn, kaviar eller koldrøget laks også lækkert.
Hvordan laver man fyldte æg med rejer?
Det er heldigvis ikke svært at lave de lækre fyldte æg med rejer.
- Først skal æggene koges til de er hårdkogte. Det tager cirka 10 minutter hvis de har gennemsnitlig størrelse.
- Når æggene er kogte og kølet ned, deles de på langs, og æggeblommen tages ud.
- Æggeblommerne røres sammen med mayonnaise, fintklippet purløg, salt og peber, og fyldes tilbage i æggene.
- Pynt æggene med rejer og purløg på toppen, og så er de klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden.
Tips og Tricks
Servering – Æggene kan være en del af en større påskefrokost med mange mindre kolde eller lune retter som leverpostej, sild, fiskefileter og alle de klassiske retter. Men de kan altså også sagtens gå som en lille familiefrokost med et stykke godt rugbrød til.
En lettere version – Vil du have en lettere creme i dine æg, så prøv at skifte halvdelen af mayonnaise ud med creme fraiche.
Ekstra smag – Du kan tage smagen i mange retninger. Vil du have lidt mere spark i æggene, så kom en teskefuld sennep i sammen med æggeblommerne og giv dem et drys paprika på toppen.
Prøv også at røre hakkede krydderurter i cremen for eksempel hakket ramsløg, karse, purløg eller dild, det smager fantastisk godt.

Ofte stillede spørgsmål
Ja du kan sagtens lave æggene nogle timer i forvejen og stille dem i køleskabet indtil servering. Du kan også koge æggene dagen før hvis du gerne vil være i god tid.
Flere æggeretter til påske

Fyldte æg med rejer
Ingredienser
- 6 æg
- 4 spsk mayonnaise
- 2 spsk purløg, fintklippet
- Salt
- Peber
- 150 g rejer
- 1 spsk Purløg, til pynt
Sådan gør du
- Kog æggene i rigeligt med vand i 10 minutter.6 æg
- Køl æggene af under den kolde hane, og pil dem herefter.
- Halver æggene og skrab blommen ud i en skål.
- Bland blommerne med mayonnaise og fintklippet purløg og smag cremen til med salt og peber.4 spsk mayonnaise, 2 spsk purløg, Salt, Peber
- Fyld cremen tilbage i de halve æg, brug en teske eller en sprøjtepose hvis vi gerne vil have det ekstra fint.
- Fordel rejerne på toppen af æggene og drys lidt fintklippet purløg på toppen.150 g rejer, 1 spsk Purløg
Tips og noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 13. april 2019 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:


