En af de opskrifter altid laver til påske er djævleæg, eller deviled eggs, som de også kaldes. Det er kogte halve æg med fyld, som både er smukke på påskebordet, og som smager fantastisk.

Mere gæstemad
Påsken nærmer sig, og der må aldrig mangle disse æg til en god påskefrokost.
Opskriften er god fordi
Nem – Den er virkelig nem, og resultatet bliver altid godt.
Kan laves på forhånd – Skal du have gæster til påskefrokost, så er denne opskrift perfekt, da du kan lave æggene inden gæsterne kommer.
Ingrediensnoter
Mayonnaise – Mayonnaise er det der holder æggeblommecremen sammen. Vælg en god mayonnaise, det kan smages. Vi bruger ofte Hellmann’s hvis det ikke er en hjemmelavet version.
Sennep – Jeg bruger to forskellige slags sennep i denne opskrift, en sød og klassisk dijon for styrke. Du kan bruge den sennep du bedst kan lide, og du kan smage cremen til så den får styrke som du gerne vil have det.
Paprika og dild – Kommes på toppen. Det ser smukt ud, og så giver det selvfølgelig også noget til smagen. Du kan også bruge et par dråber tabasco eller chilisauce hvis du vil have ekstra meget styrke.
Hvordan laver man djævleæg?
Det er så nemt at lave djævleæg til påskefrokosten.
- Først skal æggene koges til de er hårdkogte. Det tager cirka 10 minutter i kogende vand.
- Så skal æggene køles ned og pilles inden de kan deles på langs, og blommen skrabes ud i en skål.
- Æggeblommerne blandes med mayonnaise, sennep, æblecidereddike, salt og peber, og smages til.
- Så kommes cremen i en sprøjtepose og fyldes tilbage i de halve æg.
Æggene pyntes med et drys paprika og dild, og så er de klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden.
Tips og Tricks
Tilsæt krydderurter – Prøv at komme hakkede krydderurter i æggeblommecremen. Det kan være dild, purløg, karse eller ramsløg.
Tilføj fisk eller skaldyr – Kom et par rejer, krebsehaler eller stenbiderrogn på toppen. Det er smukt og smager godt.
Servering – Server æggene til påskefrokosten sammen med andre lune og kolde retter.
Ofte stillede spørgsmål
Ja, det kan de sagtens. Fyld æggene og kom dem i en lufttæt plastbøtte med låg, og sæt bøtten i køleskabet. Vent med at pynte med dild og paprika til lige inden servering.
Flere æg til påskefrokosten

Djævleæg (Deviled eggs)
Ingredienser
- 6 æg
- ½ dl mayonnaise
- 1 tsk sød fransk sennep
- 1 tsk dijonsennep
- ½ tsk æblecidereddike
- ½ tsk salt
- Peber
- Paprika, til pynt
- Dild, til pynt
Sådan gør du
- Sæt en gryde med vand over. Når vandet koger, kommes æggene i, og koges i 10 minutter. Når tiden er gået, køles æggene ned i koldt vand. Herefter pilles æggene.6 æg
- De kogte æg deles på langs, og blommen skrabes ud i en skål.
- Tilsæt mayonnaise, sennep, æblecidereddike, salt og peber, og mos det hele sammen med en gaffel til cremen er helt jævn.½ dl mayonnaise, 1 tsk sød fransk sennep, 1 tsk dijonsennep, ½ tsk æblecidereddike, ½ tsk salt, Peber
- Fyld cremen tilbage i de halve æg, enten med en ske eller i en sprøjtepose med en stjernetyl hvis du vil have et fint mønster.
- Kom et drys paprika og lidt dild på toppen af hvert æg, og så er æggene klar til servering.Paprika, Dild
Tips og noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 11. april 2022 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret: