Fyldte æg med rejer er et must på frokostbordet når vi holder påskefrokost. Det er nemt at lave, og så smager det bare godt! Det er en ret som både børn og voksne elsker at spise, og sammen med andre påskefrokostlækkerier, så et det bare lækkert. Læs med her og få vores nemme opskrift på deviled eggs med rejer.
En klassikker til påskefrokosten
Fyldte æg med rejer på toppen er en klassiker på påskebordet.
Den er nem at lave, og både børn og voksne er vilde med de halve æg med fyld. Æg og rejer er jo en rigtig god kombi, og med en god mayonnaise og lidt purløg bliver det kun endnu bedre.
Æggene kan være en del af en større påskefrokost med mange mindre kolde eller lune retter som leverpostej, sild, fiskefileter og alle de her klassiske retter.
Men de kan altså også sagtens gå som en lille frokost alene med et stykke godt rugbrød til.
Der er ting der altid er på bordet hjemme hos os når vi snakker påskemad. Det er blandt andet fyldte æg med rejer, men også solæg nyder vi virkelig at spise i påsken, eller faktisk hele året. Hvis du ikke kender solæg, så bør du prøve dem, de smager simpelthen så godt, og det er nemt at lave. Det er en Sønderjysk specialitet, og vi spiser den gerne til jul og påske og andre specielle lejligheder.
Lam er også noget vi gerne spiser i påsken. Det er som regel langtidsstegt lammebov, Langtidsstegt lammekølle eller lammekoteletter i ovn med kartofler og citron og selvfølgelig masser af hvidløg. Vi kan rigtig godt lide lam, og spiser det ofte, både i påsken og resten af året. Men lam hører selvfølgelig påsken til.
Ligesom æg og rejer hører påsken til!
Mere gæstemad
Ingrediensnoter
Æg – Du skal selvfølgelig bruge æg til denne ret.
Rejer – Rejerne er ikke et must, men de løfter altså lige æggene til helt nye og lækre højder.
Mayonnaise – Gerne en hjemmelavet mayonnaise eller en god købeversion.
Purløg – Purløg på toppen er lige prikken over i’et. Hvis du ikke har purløg, kan du bruge karse eller dild i stedet.
Hvordan laver man fyldte æg med rejer?
Det er heldigvis ikke svært at lave de lækre fyldte æg med rejer.
Først skal æggene koges til de er hårdkogte. Det tager cirka 10 minutter hvis de har gennemsnitlig størrelse.
Når æggene er kogte og kølet ned, deles de på langs, og æggeblommen tages ud. Æggeblommerne røres sammen med mayonnaise, fintklippet purløg, salt og peber, og fyldes tilbage i æggene.
Pynt æggene med rejer og purløg på toppen, og så er de klar til servering.
Ofte stillede spørgsmål
Ja du kan sagtens lave æggene nogle timer i forvejen og stille dem i køleskabet indtil servering. Du kan også koge æggene dagen før hvis du gerne vil være i god tid.
Du kan bruge det fisk eller skaldyr du har lyst til. Prøv også med krebsehaler eller lidt koldrøget laks. Du kan også bruge sprød bacon i tern hvis du får gæster der ikke spiser skaldyr.
Har du ikke purløg til at komme på toppen? så kan du også med godt resultat bruge karse eller dild til at pynte med.
Andre påskefrokost retter du måske vil synes om
Tips og tricks til fyldte æg med rejer
- Vil du have en lettere creme i dine æg, så prøv at skifte halvdelen af mayonnaise ud med creme fraiche.
- Vil du have lidt mere spark i æggene, så kom en teske sennep i sammen med æggeblommerne og giv dem et drys paprika på toppen.
- Prøv at røre hakkede krydderurter i cremen for eksempel hakket ramsløg, karse, purløg eller dild.
Serveringsforslag
- Server som en del af frokostbordet til årets påskefrokost eller julefrokost.
- Server med godt rugbrød til en frokost med familien.
Er du vild med rejer? Så prøv vores lækre Rejesalat
Opskrift på djævleæg med rejer
Her er vores bud på lækre halve æg fyldt med æggecreme og med rejer på toppen. Du kan sagtens eksperimentere med andre smage når du laver dine æg, prøv for eksempel at skifte purløg ud med karse eller ramsløg.
Du kan også vælge at tilføje lidt ekstra smag i form af krydderier til cremen. Det kan for eksempel være lidt karry eller paprika eller en teske sennep. Hvis du synes cremen bliver for fed med mayonnaise, kan du eventuelt lave den med halv mayonnaise og halv creme fraiche. Vi kan dog bedst lide den med mayo.
Fyldte æg med rejer
Ingredienser
- 6 æg
- 4 spsk mayonnaise
- 2 spsk purløg, fintklippet
- Salt
- Peber
- 150 g rejer
Til pynt
- 1 spsk Purløg, fintklippet
Sådan gør du
- Kog æggene i rigeligt med vand i 10 minutter.
- Køl dem af under den kolde hane, og pil herefter æggene.
- Halver æggene og skrab blommen ud i en skål.
- Bland blommerne med mayonnaise og fintklippet purløg og smag cremen til med salt og peber.
- Fyld cremen tilbage i de halve æg, brug en teske eller en sprøjtepose hvis vi gerne vil have det ekstra fint.
- Fordel rejerne på toppen af æggene og drys lidt purløg på toppen. Pynt eventuelt fadet med citronskiver til at presse ud over rejerne, og spis med rugbrød til.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Flere billeder af fyldte æg med rejer
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 13. april 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her