Blinis med rejer

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi elsker lækre forretter med fisk og skaldyr, og disse små blinis med rejer og kaviar er ingen undtagelse. De små lækre blinis pandekager er nemme at lave, og rejer er noget hele familien elsker herhjemme. Læs med her og få vores opskrift på denne skønne forret til nytårsaften eller andre festlige lejligheder.

Blinis er oprindeligt en russisk ret. I Rusland ser man dem ofte større end vi normalt laver dem herhjemme, og de spises ikke kun som forret. Vi spiser dem oftest som forret herhjemme, og i en noget mindre udgave end de traditionelle russiske blinier. Originalt laves de med boghvedemel, og hvis jeg har boghvedemel hjemme, bruger jeg gerne 50% hvedemel og 50% boghvedemel. Hvis du ikke har det, kan de sagtens laves helt uden boghvedemel.

Blinisdejen laves med her gær, og dejen skal derfor hæve, inden der vendes stiftpiskede æggehvider i, og den luftige dej steges på en pande.

Blinis med rejer ørredrogn, dressing og dild.

Mere gæstemad

Opskrift

Blinis med rejer

4.67 fra 3 stemmer
Nem opskrift på små blinis med dressing og rejer – perfekte kanapeer til forret eller som en snack for eksempel til nytårsaften eller andre festlige lejligheder.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 1 time 30 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

Blinis
  • 2 spsk vand
  • 10 g gær
  • ½ tsk salt
  • 100 g hvedemel, skift eventuelt halvdelen ud med boghvedemel
  • 1 ½ dl mælk
  • 1 æg, deles i blommer og hvider
  • 10 g smør, smeltet
  • 15 g smør, til stegning
Dressing
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 ½ tsk ketchup
  • 1 tsk sherry, kan udelades
  • ½ tsk paprika
  • Salt
  • Peber
Fyld
  • 200 g rejer
  • 50 g Ørredrogn, eller kaviar
  • Frisk dild

Fremgangsmåde
 

Blinis
  1. Rør gæren ud i vandet. Rør salt og hvedemel i, og tilsæt så mælk og æggeblommer. Rør godt sammen og hæld til sidst afkølet smeltet smør i dejen. Lad dejen hæve lun 1 time.
    2 spsk vand, 10 g gær, ½ tsk salt, 100 g hvedemel, 1 ½ dl mælk, 1 æg, 10 g smør
  2. Pisk æggehvider helt stive, og vend dem så forsigtigt i dejen.
  3. Varm en pande op på middel varme, smelt lidt smør, og kom blinisdejen på panden i små klatter. Jeg bruger en stor spiseskefuld dej pr blini. Du kan godt stege flere på panden samtidig. Steg dine blinis 1-2 minutter på hver side, til de er gyldne og gennembagte. Læg dem på en rist og lad dem køle lidt af.
    15 g smør
Dressing
  1. Bland en dressing af mayonnaise, ketchup, eventuelt lidt sherry, paprika og smag den til med salt og peber.
    2 spsk mayonnaise, 1 ½ tsk ketchup, 1 tsk sherry, ½ tsk paprika, Salt, Peber
Servering
  1. Kom en teskefuld dressing på hver blini, fordel rejerne hen over, og pynt med lidt dild og rogn. Slut af med lidt friskkværnet peber på toppen.
    200 g rejer, 50 g Ørredrogn, Frisk dild

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 190kcalKulhydrater: 22gProtein: 8gFedt: 8gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 2gTransfedt: 0.2gKolesterol: 102mgNatrium: 139mgKalium: 154mgFibre: 1gSukker: 2gA-vitamin: 393IUC-vitamin: 2mgCalcium: 65mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hvedemel – Du kan bruge udelukkende hvedemel eller du kan skifte halvdelen ud med boghvedemel hvis du gerne vil det.
Rejer – Vi bruger helst nogle store grønlandske rejer, men du kan bruge dine favoritrejer. Det kan være frosne rejer du tøer op, eller rejer i lage.
Ørredrogn – Du kan bruge kaviar, ørredrogn stenbidderrogn eller hvad du lige foretrækker af rogn.

Mængde

Beregn 3-4 styk pr person som en forret når der er fyld på. Bliver der blinis tilbage, kan de kommes i fryseren og lunes i ovnen inden de skal spises. Du kan også fint lave dem dagen i forvejen og blot lune dem et minut i ovnen før servering.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
4.67 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.