Madformadelskere / Forretter / Blinis med hønsesalat

Blinis med hønsesalat

5

/5

1 time 30 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

Photo of author

Rasmus Juul Møller

Blinis med hønsesalat er den perfekte forret til nytårsaften. Server blinis med fyld til nytårstalen, som en lækker appetizer før hovedretten, eller som en del at en lækker tapasmenu. Hvis du vil se hvor nemt der er at lave blinis med hjemmelavet hønsesalat med bacon, så læs med her og få vores opskrift.

blinis med hønsesalat og sprød bacon på toppen

Blinis til hverdag og fest

Der er ikke noget som en blinis med lækkert fyld. Vi spiser dem tit, ikke kun til fest, men også når vi laver tapas sammen med ungerne. Det bedste ved blinis er, at man helt selv kan bestemme hvad der skal på.

Det kan være alt fra røget laks og avocadocreme, til en lækker og velsmagende hønsesalat lavet helt fra bunden.

Specielt til nytår er blinis blevet rigtig populære, nok fordi de er nemme at lave og man kan variere fyldet, så der er noget der falder i alles smag.

I den her udgave er der hjemmelavet hønsesalat på, og det er min personlige favorit. Den smager bare helt fantastisk, og hvis man gider at gøre arbejdet og lave hønsesalaten fra bunden, så er det hele arbejdet værd.

blinis med hønsesalat, bacon og purløg

Ingrediensnoter

Blinis – Det skal selvfølgelig være hjemmelavede blinis. De smager bare bedre og de er slet ikke så svære at lave.

Hjemmelavet hønsesalat – Det skal være hjemmelavet. Det er bare det bedste og dine gæster vil rose den til skyerne.

Hvordan laver man blinis med hønsesalat?

Her kommer der en kort beskrivelse af hvordan du laver blinis selv helt fra bunden og den bedste hjemmelavede hønsesalat.

Som det første skal dejen til blinis laves, så den kan stå og hæve. Rør gæren ud i vandet, og tilsæt salt og hvedemel. Derefter skal der mælk og æggeblommer i, og til sidst det smeltet smør. Nu skal dejen stilles til hævning.

Når dejen er hævet piskes æggehviderne stive og vendes forsigtigt i dejen.

På en pande smeltes smør, kom dejen på i små portioner og steg de små blinis 1-2 minutter på hver side. Derefter stilles de til afkøling på en rist.

I mens dejen til blinis hæver kan man lav hønsesalaten. Kyllingebrysterne koges i bouillon tages op og afkøles. Svampene rensen og svitses i smør til væden er fordampet. Stil de færdige svampe til siden. Baconen svitses til den er gylden og sprød, fedtet hældes fra og kasseres.

Bland ingredienserne til dressingen og kom de hvide aspargesstykker i sammen med kyllingebrysterne der er skåret i tern, svampene samt det meste af den sprøde bacon. Vend hønsesalaten rundt og smag den til.

Som det sidste før servering samles dine blinis. Kom en lille skefuld hønsesalat på en blinis, drys med lidt hakket purløg og lidt sprød bacon.

Server dem sammen med et glas koldt hvidvin eller champagne.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

4 blinis med hjemmelavet hønsesalat og bacon

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan man lave de hele på forhånd?

Ja, det kan du sagtens forberede dagen i forvejen. Det skal bare stå på køl og tages ud lige før anretning og servering.

Andre blinisopskrifter du måske vil synes om

forret med 4 blinis med hønsesalat

Opskrift på blinis med hjemmelavet hønsesalat

Her får du vores opskrift på hjemmelavede blinis og den bedste hønsesalat. Du kan servere blinis til fest eller bare som en lækker lille mundfuld til en hyggelig tapasmenu.

Du kan lave det hel på forhånd, så det er hurtigt at at anrette lige før servering.

blinis med hønsesalat og sprød bacon på toppen
5 fra 1 stemme

Blinis med hønsesalat

Opskrift på blinis med hønsesalat
De er perfekte som kanapeer til forret eller som en snack til et godt glas vin. De er fine at servere til nytår, eventuelt sammen med blinis med andet fyld også. Blinis med hjemmelavet hønsesalat er den perfekte forret forud for et lækkert måltid mad.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 20 min
Hævetid 1 t
Samlet tid 1 t 30 min
Ret Forret
Køkken Russisk
Antal 4 personer
Kalorier 823 kcal

Ingredienser

Blinis:

  • 2 spsk vand
  • 10 g gær
  • ½ tsk salt
  • 100 g hvedemel, skift eventuelt halvdelen ud med boghvedemel
  • 1 ½ dl mælk
  • 1 æg, deles i blommer og hvider
  • 10 g smør, smeltet
  • 15 g smør, til stegning
  • 1 tsk citronsaft
  • ½ tsk salt
  • Peber

Hønsesalat:

  • 400 g kyllingebryst
  • 1 hønsebouillonterning
  • 30 g smør
  • 350 g champignoner
  • 200 g bacon
  • 1 dl mayonnaise
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 spsk frisk timian
  • 1 tsk citronsaft
  • 0,5 tsk dijonsennep
  • 125 g aspargessnitter
  • 1 tsk salt
  • 0,5 tsk sukker
  • Peber
  • 1 spsk frisk purløg, til pynt

Sådan gør du

Blinis:

  • Rør gæren ud i vandet. Rør salt og hvedemel i, og tilsæt mælk og æggeblommer. Rør godt sammen og hæld til sidst afkølet smeltet smør i. Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
  • Pisk æggehvider helt stive, og vend dem forsigtigt i dejen, uden at slå for meget luft ud af dem.
  • Varm en pande op til middel varme. Kom dejen på panden i små klatter på cirka en stor spiseskefuld dej pr blini. Du kan godt stege flere på panden samtidig. Steg dine blinis 1-2 minutter på hver side, til de er gyldne og gennembagte. Læg dem på en rist, og lad dem køle af.

Hønsesalat:

  • I mens dejen til blinis hæver laves hønsesalaten. Kom kyllingebrysterne i en gryde og dæk dem med koldt vand. Tilsæt bouillonterningen og bring vandet i kog.
  • Skru ned for varmen og lad kyllingebrysterne simre i ca. 15 minutter. Når tiden er gået tages kyllingebrysterne op og stilles til afkøling.
  • Champignonerne renses og skæres i kvarte. I en gryde smeltes smørret og svampene svitses ved middel varme til alt væde er fordampet. Når svampene er færdig stilles de til siden til afkøling.
  • I mens man svitser svampene tages en anden gryde eller pande frem. Kom baconen på og svits den ved middel varme til den er gylden og sprød. Når baconen er færdig hældes fedet fra og baconen stilles til afkøling.
  • I en skål blandes cremefraiche og mayonnaise samt dijonsennep.
  • Den friske timian hakkes og kommes i. Tilsæt salt, peber, sukker, citronsaft og rør dressingen grundigt sammen.
  • De hvide asparges samt kyllingebrysterne skæres i mundrette stykker og kommes i dressingen sammen med ¾ af baconen samt champignoner.
    Det sidste bacon gemmes til pynt.
  • Vend hønsesalaten rundt og smag den til med ekstra salt peber og citronsaft.

Servering:

  • Kom en lille skefuld hønsesalat på hver blini, Pynt med lidt frisk hakket purløg og en smule sprød bacon, slut af med lidt friskkværnet peber på toppen.

Noter

Beregn 3-4 styk pr person som en forret når der er fyld på. Bliver der blinis tilbage, kan de kommes i fryseren og lunes i ovnen inden de skal spises. Du kan også fint lave dem dagen i forvejen og blot lune dem et minut i ovnen før servering.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 823kcalKulhydrater: 31gProtein: 39gFedt: 61gMættet fedt: 22gFlerumættet fedt: 16gEnkeltumættet fedt: 19gTransfedt: 1gKolesterol: 199mgNatrium: 1463mgKalium: 1048mgFibre: 3gSukker: 6gA-vitamin: 1045IUC-vitamin: 9mgCalcium: 155mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
KEYWORDS / SØGEORD Blinis med kylling, Blinis pandekager, Forret med hønsesalat, Forret til nytår, Forret uden fisk, Nytår, Nytårsforret, Russiske pandekager
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Photo of author

Opskrift af Rasmus Juul Møller

Rasmus er familiefar og madelsker med stort M. Han elsker at stå bag grillen eller pizzaovnen og servere mad, som familie og venner elsker at spise. Rasmus er uddannet teknisk designer, og hans kreativitet ses også i køkkenet, hvor han elsker at frembringe nye retter og kombinationer, der får smagsløgene til at synge. Han elsker gadgets og mad der kan grilles, laves i sous vide eller med noget nyt sejt udstyr.

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering




KONTAKT

Redaktionen består af:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund
[email protected]

COPYRIGHT

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge vores materiale i hverken privat eller kommercielt henseende. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.