Ciabattabrød – Hjemmelavet ciabatta med store lufthuller

Ciabattabrød er et af de brød vi bager igen og igen. Mest af alt fordi det er så mega nemt, og så smager det jo bare rigtig lækkert. Vi bager det gerne hvis vi skal spise noget lækkert tapas, for det passer så godt til pesto, skinker og den slags. Det bliver helt i topklasse hvis man lige gnider sådan en skive ristet ciabattabrød med lidt hvidløg!

Vi kan også finde på at bruge brødet til at lave sandwich af eller panini. Det egner sig rigtig godt til en panini med pesto, skinke og frisk mozzarella – Mums!

opskrift på det bedste ciabattabrød - perfekt brød til tapas, brunch eller sandwich

Ciabattabrød opskrift

Her kommer vores ciabattabrød opskrift, den er simpel og nem at lave, men den kræver lidt tålmodighed pga. den lange hævetid. Man kan evt. lave den inden man går i seng, og bage brødet om morgenen, eller lade det hæve mens man er på arbejde, og så bage det om eftermiddagen inden aftensmaden skal laves.

For at få det bedste resultat og den bedste hævning under bagningen, anbefaler vi at du bager dit brød på andennederste rille i ovnen, derudover er det meget vigtigt at ovnen er rigtig godt varm inden du kommer brødet i – det samme gælder bagepladen.

Derudover anbefaler vi at bruge en type hvedemel med et højt indhold af protein, gerne over 12%. Det er vores erfaring, at man får de bedste lufthuller ved at bruge noget ordenligt hvedemel. Det kan for eksempel være en god manitobamel med 14% protein.

Ciabattabrød opskrift

Lækkert og luftigt ciabattabrød på den nemme måde!
Ret Tilbehør
Køkken Italiensk
Keyword Brød
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 8 timer
Samlet tid 8 timer 30 minutter
Portioner 1 Brød

Ingredienser

  • 400 g Hvedemel Gerne med højt protienindhold
  • 350 g Vand 25 Grader
  • 11 g Fint Salt
  • 3 g Sukker
  • 3 g Gær

Fremgangsmåde

  • Bland vand, salt, sukker samt gær i en skål og rør det sammen til det hele er opløst.
  • Tilsæt melet og blad det hele sammen til alt melet er vådt, det er vigtigt at man ikke ælter.
  • Dæk nu skålen til med et låg eller husholdningsfilm og lad den hæve til dobbelt størrelse. Det burde tage 7 – 9 timer.
  • Forvarm ovnen til 275 grader, gerne en time før der skal bages, og sæt også bagepladen i ovnen for at den bliver godt varm.
  • Når dejen er hævet op kommes rigeligt mel på et bord og dejen vendes ud på bordet. Dejen er meget våd, så sørg for at have våde fingre. Fold nu dejen 2 gange. Første gang foldes den helt over den ene vej og anden gang modsat.
  • Nu skal dejen overføres til den forvarmede bageplade. Kom bagepapir på pladen og løft nu dejen hurtigt over på pladen. Det kan godt drille lidt da dejen er meget flydende, og måske skal du lige prøve nogen gange før du helt har teknikken. Det handler om at arbejde hurtigt.
  • Kom bagepladen i ovnen på andennederste rille og bag brødet ved 275 grader i 18 – 20 min. Det er meningen at brødet skal have de klassiske sorte blærer på overfladen.
  • Tag brødet ud af ovnen og lad det køle af på en rist inden det serveres.
Har du prøvet denne opskrift?Nævn os på dit billede med @madformadelskere brug #madformadelskere!

Prøv også: Nemme sprøde flutes eller Hurtigt ølandshvedebrød

Ciabattabrød udstyr

Vi laver altid dejen til denne type brød i en af de store plastkasser med låg fra IKEA, de er helt fantastiske til dette formål. Derudover skal du ikke bruge andet end en ovn og så anbefaler vi en god bageplade, gerne en med huller i som denne (reklamelink)

Sending
User Review
0 (0 votes)

Reader Interactions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mad for madelskere - nem hverdagsmad for hele familien

Hej - Velkommen til...

Bag Mad for Madelskere gemmer der sig en lille familie bosat i Sønderjylland. Familien består af mor Tina, far Rasmus, Johannes på 4 år og Ellen på 3 år. Familiehunden Lasse er også med når der skal smages på retterne.

Relaterede indlæg

shares