Det her brød er bare lækkert! Det er nemt at lave, blødt og saftigt inden i, og sprødt og lækkert på toppen. Måske har du set de virale videoer af et lignende brød på de sociale medier, her får du vores version af det populære pull apart hvidløgsbrød.
Nemt hvidløgsbrød med persille
Det startede med at jeg så en video af den sjove måde at forme brødet her på Instragam. Det skulle jeg selvfølgelig prøve!
Da vi allerede har en super god opskrift på Hvidløgsbrød med urter, tilpassede jeg den opskrift, og formede brødet på denne måde.
Det var overraskende nemt, og så smagte det helt fantastisk.
Toppen på brødet bliver sprødt og knasende, og med et blødt og saftigt indre med alt den gode hvidløgssmør. Mums!
Det skal du altså prøve at lave derhjemme, det vil du ikke fortryde.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Mælk – Jeg bruger mælk i dejen, hvis du ikke tåler det, kan du også erstatte det med vand.
Hvedemel – Det er en god ide at bruge hvedemel med et højt proteinindhold når du skal bage brød. Så får du den bedste struktur og hævning i brødet. Gå efter en proteinprocent på minimum omkring 12% hvis du kan finde det.
Persille – Jeg kommer persille i min hvidløgssmør, fordi det smager virkelig godt, og så er det også smukt med lidt grønt i brødet. Vil du hellere bruge en anden krydderurt eller helt springe det over, så gør du bare det.
Alternative ingredienser
- Prøv også at lave brødet med timian, basilikum, purløg eller en blanding af forskellige krydderurter.
Hvordan laver man pull apart hvidløgsbrød?
Det her brød er virkelig nemt, og det tager heller ikke så lang tid at lave.
Først skal du lave dejen. Det er en helt almindelig gærdej, som laves ved at opløse gær i lunt mælk, og tilsætte salt og sukker. Derefter skal der hvedemel i, og så skal dejen bare æltes virkelig godt, og derefter skal den have lov til at hæve.
Når dejen har hævet, rulles den ud på et meldrysset bord. Smør den med en blanding af blødt smør, presset hvidløg og hakket persille, og skær den så ud med en pizzaskærer eller en skarp kniv.
Læg alle stykkerne ovenpå hinanden, og stil dem op på højkant i en brødform der er smurt med smør.
Lad brødet efterhæve i cirka en halv time, og varm i mens ovnen op.
Sæt brødet i ovnen, og bag det i 15-18 minutter til det er gyldent og sprødt på toppen og gennembagt.
Server gerne brødet lunt, og bræk stykker af det ved bordet.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du fint gøre. Det smager virkelig lækkert når det stadig er lidt lunt, så prøv at vent så længe du har mulighed for. Det er dog stadig lækkert når det også er kølet af.
Andre hjemmebagte brød du måske vil synes om
- Fletbrød
- Grove sandwichbrød med fuldkorn
- Franskbrød med birkes
- Hvidløgsbrød med urter
- Pull apart hvidløgsbrød med ost
Tips og Tricks
- Brug røremaskinen
- Dejen her skal æltes rigtig godt for at få den rette struktur, så derfor anbefaler jeg at du bruger en røremaskine til at ælte den på. Du kan nok godt gøre det i hånden, men det kræver nogle gode hænder at ælte så længe.
Serveringsforslag
- Server brødet som tilbehør til sommerens grillmad.
- Server som tilbehør til efterårets og vinterens gode gryderetter eller suppe.
Elsker du at prøve virale opskrifter fra Sociale Medier?
Prøv også vores opskrift på Fladbrød med hytteost eller Pasta med bagt feta og tomater
Opskrift på nemt hvidløgs/persillebrød
Her får du vores opskrift på et nemt og lækkert brød, som virkelig også smager af noget. Vi elsker at spise det til både grillmad, supper og gryderetter, og hele familien synes det er sjovt at brække det fra hinanden ved bordet.
Vi håber meget at du får lyst til at prøve opskriften på vores version af det lækre pull apart hvidløgsbrød.
Pull apart hvidløgsbrød
Ingredienser
Dej:
- 2 dl mælk
- 25 g gær
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- 325 g hvedemel
Hvidløgs/persillesmør:
- 80 g smør, blødt
- 2 fed hvidløg
- 1 dl persille
Sådan gør du
Dej
- Lun mælken let i mikroovnen så den er lillefingervarm.2 dl mælk
- Opløs gæren i mælken, og tilsæt salt og sukker.25 g gær, 1 tsk salt, 1 tsk sukker
- Tilsæt hvedemelet lidt af gangen mens dejen æltes på røremaskinen. Ælt ca. 10-15 minutter til dejen er glat og smidig.325 g hvedemel
- Lad dejen hæve lunt i 30 minutter mens du går videre med kryddersmørret.
Hvidløgs/kryddersmør
- Kom blødt smør, hakket persille og presset hvidløg i en skål. Rør det sammen til en ensartet hvidløgssmør med en gaffel.80 g smør, 1 dl persille, 2 fed hvidløg
Formning af brødet
- Når dejen har hævet i 30 minutter, rulles den ud til en rektangel på cirka 25×45 cm.
- Smør hvidløgs/persillesmørret ud i et jævnt lag på dejen.
- Skær dejen ud i 6×3 stykker. Brug en pizzaskærer eller en skarp kniv.
- Smør en brødform på cirka 12×23 cm med sprayfedt eller smør.
- Læg stykkerne af dej med hvidløgssmør ovenpå hinanden, og stil dem på højkant i brødformen.
- Dæk brødet med et viskestykke, og lad brødet efterhæve et lunt sted i 30 minutter. Varm i mens ovnen op til 225 grader.
- Bag dit hvidløgsbrød i ovnen ved 225 grader i ca. 15-18 minutter.
- Serveres lunt eller afkølet.
Se video til opskriften
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her