Hjemmelavet foccacia brød på den helt nemme måde! Dejlig sprød skorpe og med rosmarin og flagesalt, det er bare lækkert! Det perfekte brød til tapas og som tilbehør fra noget lækkert fra grillen. Hvis du har lyst til at se hvordan du bager verdens bedste foccacia brød, så læs med her og få vores opskrift.
Hvad er foccacia brød?
Foccacia stammer fra Italien og er et fladt ovnbagt brød. Selve krummen minder en del om pizzadej, og det egner sig rigtig godt som tilbehør til antipasto, forretter og hovedretter. Foccacia al rosmarino, eller foccacia med rosmarin, er nok den vi alle bedst kender og også det vi kommer med opskriften på her.
Mere bagværk
Foccacia i fryseren
Når jeg bager rosmarinbrød som vore datter Ellen kalder det, så laver jeg altid dobbelt portion, så der altid foccacia til ungernes madpakke, og også lige hvis vi mangler noget lækkert brød til at stille på bordet sammen med aftensmaden.
Hjemmelavet foccacia er bare bedst! Man kan selv bestemme smagen , og resultatet er det samme hver gang. Når vi spiser tapas eller antipasto, så er der altid foccacia på bordet. Jeg plejer at skære en del af det i tynde skiver og riste det i ovnen, så det er dejlig sprødt.
Hvordan laver man foccacia?
Koldhævet madbrød når det er bedst, sådan vil jeg beskrive vores opskrift på det her fantastiske Italienske madbrød med rosmarin. Opskriften er helt enkel! ikke noget med at ælte eller noget. her kommer en lille gennemgang af ingredienser og fremgangsmåde.
- Vand
- Salt
- Tørgær
- Hvedemel
- olivenolie
- Frisk rosmarin
- Flagesalt
Man starter med at blande salt og gær i lunkent vand. Dernæst tilsættes melet og det blandes grundigt sammen med en grydeske, dog uden at ælte det. Når alt melet er vådt, kommes der film over skålen og dejen stilles på køl i minimum 8 timer.
Når dejen er koldhævet deles den i 2 portioner og hver klump kommes i en springform smurt med olie og foret med bagepapir i bunden. Dejen foldes ind over sig selv et par gang i formen, inden de dækkes til med film. Dejen hæves ved stuetemperatur i 2-3 timer. Når dejen er hævet tilstrækkeligt fordeles olivenolie ud over begge deje.
Der trykkes nu med fingrene ned i dejen, så der kommer fordybninger. Drys efterfølgende med rosmarin og flagesalt. Begge brød bages i en forvarmet ovn ved 220 grader i cirka 25 minutter, eller til de er gyldne og sprøde i top og bund.
Foccacia brød opskrift
Her kommer vores opskrift på et helt klassisk Italiensk foccacia, med rosmarin og flagesalt. Det er æltefrit og koldhævet, og smager helt fantastisk som tilbehør til alt lige fra tapas til hovedretten.
Focaccia brød opskrift
Ingredienser
- 475 ml vand, ca. 25 grader
- 13 g salt
- 6 g tørgær
- 500 g hvedemel, gerne med højt proteinindhold
- 2 spsk olivenolie
- ½ dl olivenolie, til at smøre forme
- 2 spsk frisk rosmarin
- 1 spsk flagesalt
Sådan gør du
- I en stor skål blandes det lune vand og salt til saltet er opløst.
- Tilsæt tørgær til blandingen og pisk det grundigt til gæren er opløst.
- Tilsæt derefter mel og bland det grundigt samme, uden at ælte det. Når al melet er vådt, kommes film over skålen og den stilles på køl. Nu kan man vælge at koldhæve dejen fra 8 – 24 timer.
- Når dejen har hæver tages den ud af køleskabet.
- 2 springforme på Ca. 22 cm. i diameter forberedes ved at smøre dem grundigt ind olivenolie cirka 1 spsk. i hver form. Der kommes bagepapir i bunden.
- Del dejen i 2 portioner og kom nu en portion i hver form. Kom godt med olivenolie på hænderne og fold hver dejklup ind over sig selv nogle gange. Dæk forme til med film. Nu skal dejen hæve i 2 – 3 timer ved stuetemperatur.
- Forvarm ovnen til 230 grader alm. ovn.
- Når dejen er hævet godt op og fylder formene fordeles der ½ dl olivenolie ud over hver dej. Gør derefter dine hænder våde og "prik" dejen med fingrene så der kommer fordybninger i dejen.
- Drys derefter dejene med hakket frisk rosmarin samt flagesalt.
- Placer nu formene midt i den forvarmede ovn. Skru ned til 220 grader og bag brødene i cirka 25 minutter, eller til de er gyldne og sprøde på toppen og i bunden.
- Tag brødene ud og lad dem køle af på en rist inden de skæres ud.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Kan du lide denne opskrift? Så prøv også vores nemme ciabattabrød
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her