Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Blomkålsgratin

Blomkålsgratin

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Jeg elsker gratin, og helt specielt blomkålsgratin! Det er en ret der virkelig kan noget med smag og konsistens, og som vækker dejlige barndomsminder hver gang jeg laver den.

Hjemme hos os spiser børnene stort set alt vi sætter på bordet, og denne gratin er ingen undtagelse. Det fantastiske ved en gratin er, at den minder meget om en soufflé. En luftig, opbagt sauce løftet af stiftpiskede æggehvider, der hæver smukt op i ovnen. Det kræver bare lidt tålmodighed og at man holder ovnlågen lukket undervejs.

Retten er vegetarisk og skøn som selvstændig aftensmad, men du kan sagtens tilsætte rester af skinke eller kylling hvis du har noget i køleskabet. Server med en frisk salat og et godt flutes, så kunne man ikke ønske sig meget mere.

Prøv også: Bagt blomkål med persille og citron

blomkålsgratin i springform.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Blomkålsgratin

5 fra 2 stemmer
Helt klassisk gratin med blomkål. Spis den som en selvstændig vegetarisk ret med en salat til, eller server den som tilbehør til en kødret. Du kan tilføje rester af tilberedt kød, for eksempel skinke eller kylling, hvis du har lyst.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 500 g blomkål
  • 40 g smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 0,75 dl kogevand fra blomkålen
  • ½ tsk salt
  • ¼ tsk peber
  • ¼ tsk stødt muskatnød
  • 4 æg, delt i blommer og hvider
  • 70 g parmesan, eller anden ost
  • 1 dl rasp

Udstyr

  • 1 springform Ø28

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
  2. Bring letsaltet vand i kog i en gryde. Del blomkålen i passende buketter, og kog dem i 4-5 minutter. Tag dem derefter op til afdrypning i et dørslag. Gem kogevandet til sovsen.
    500 g blomkål
  3. Del æggene i blommer og hvider i 2 skåle. Pisk hviderne til de er helt stive. Stil dem til siden.
    4 æg
  4. I mens det kogte blomkål afkøler, smeltes smørret i en gryde ved middelvarme. Tilsæt melet og svits det i et par minutter og pisk så derefter gradvist mælk og kogevand fra blomkålen i, til saucen er helt uden klumper. Tilsæt salt, peber og revet muskatnød samt revet parmesan og smag saucen til.
    40 g smør, 2 spsk hvedemel, 3 dl mælk, 0,75 dl kogevand fra blomkålen, ½ tsk salt, ¼ tsk peber, ¼ tsk stødt muskatnød, 70 g parmesan
  5. Når saucen er tyknet og smagt til, tages den af varmen og skal nu køle af, inden æggeblommerne piskes i.
  6. Når æggeblommerne er pisket i, vendes æggehviderne forsigtigt i saucen til det bliver en luftig masse.
  7. Smør en springform på 28 cm i diameter grundigt i smør og drys den efterfølgende med halvdelen af raspen. Drej formen rundt, så raspen bliver grundigt fordelt. Det overskydende rasp hældes fra.
  8. Hæld ⅓ af den luftige sauce i formen efterfulgt af de forkogte blomkålsbuketter. Hæld derefter resten af saucen over. Drys med resten af raspen, og stil springformen i den forvarmede ovn.
  9. Tilbered nu gratinen i ca. 45 minutter ved 200 grader over- og undervarme.
    – Husk ikke at åbne ovnen før helt til sidst da gratinen ellers falder sammen.
  10. Tag den færdige gratin ud af ovnen og server den med sammen med en frisk salat og skiver af flutes med koldt smør.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 380kcalKulhydrater: 29gProtein: 20gFedt: 21gMættet fedt: 11gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 6gTransfedt: 0.3gKolesterol: 206mgNatrium: 706mgKalium: 616mgFibre: 4gSukker: 8gA-vitamin: 746IUC-vitamin: 60mgCalcium: 401mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Blomkål – Blomkålsgratin kræver blomkål! Find et stort flot blomkål gerne økologisk.
Smør – Rammen for selve gratinen er en opbage sauce, og det kræver smør.
Hvedemel – Danner sammen med smørret en “roux” der jævner saucen.
Mælk og kogevand – Mælk og lidt af kogevandet fra blomkålen er væsken i saucen.
Salt og peber – Saucen skal smages godt til.
Revet muskatnød – Det kan bare noget og giver en helt speciel smag.
Æg – Delt i blommer og hvider. Man skal bruge begge dele i en gratin.
Parmesan – Parmesanen kan undværes, men det giver lige en tand ekstra på smagen.
Rasp – Rasp tjener 2 formål. Det bruges sammen med smør til formen, så gratinen “slipper” kanterne og det bruges på toppen der bliver sprød.

Variationer

Blomkål er ikke det eneste fyld der fungerer i denne gratin. Har du en rest tilberedt skinke eller kylling, kan du sagtens komme det i sammen med blomkålet. Du kan også bruge andre grøntsager som broccoli eller gulerødder — kun fantasien sætter grænsen.

Serveringsforslag

  • Server som en selvstændig ret med en fyldig salat og skiver af flutes med koldt smør til.
  • Server som tilbehør til kødretter som frikadeller eller hamburgerryg.
  • Gratinen smager også skønt med ristet rugbrød til.

Opbevaring og holdbarhed

Resterne må du endelig ikke kassere — blomkålsgratin smager skønt dagen efter, både kold og genopvarmet. Den er en dejlig lille ret at tage med i madpakken eller spise som tilbehør til aftensmaden.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.