Ristet blomkål kan noget, og når man forener det med en lækker smagsfuld flødesauce, så bliver det bare endnu bedre. Serveret til pasta, eller med noget godt brød til at dyppe i saucen, så er det fantastisk. Hvis du har lyst til at se hvordan du nemt kan lave det, så læs med her og få vores opskrift på ristet blomkål i flødesauce.
Ristet blomkål i flødesauce med pasta
Kål er godt, og specielt blomkål er en favorit i huset. det er så mange lækre ting man kan lave med det. Blomkålspure, blomkålsris, blomkålsgratin, bare for at nævne nogle af alle de dejlige ting man kan lave. Hjemme hos os, den her ret en genganger i madplanerne. Det smager rigtig godt, og kan serveres med pasta, eller med et godt brød og en grøn salat.
Hvordan laver man ristet blomkål i flødesauce?
Det er heldigvis en ret nem ret at lave, det tager en lille halv time og lad mig bare sige, det er arbejdet værd! Man kan variere retten i et hav af retninger, man kunne bruge rosmarin i stedet for timian, eller bruge kokosmælk i stedet for fløde og så bruge karry som krydderi.
Her kommer en lille gennemgang af de ingredienser du skal bruge og fremgangsmåden.
- Blomkål
- Smør
- Frisk timian
- Salt
- Peber
- Hvidløg
- Fløde
- Engelsk sauce
- Soya sauce
- Citronsaft
- Sukker
Blomkålen renses og skæres i buketter. I en stor pande smeltes smørret, tilsæt blomkålsbuketterne, salt og peber samt frisk timian til panden og rist nu buketterne til de har fået farve.
Hvidløget tilsættes til panden og svitses med, før der kommes fløde, soya, engelsk sauce samt citronsaft og sukker i panden. Saucen bringes i kog inden skrues ned for varmen, lad retten simre til saucen er blevet cremet. saucen smages til inden retten serveres.
Ristet blomkål i flødesauce opskrift
Her kommer min opskrift på ristet blomkål i cremet flødesauce. Det er en nem ret, som kan spises som tilbehør til en kødret, eller som en kødfri vegetarret sammen med brød eller pasta.
Ristet blomkål i flødesauce opskrift
Ingredienser
- 1 stk blomkål
- 3 spsk smør
- 1 spsk frisk timian, hakket
- 1 tsk salt
- peber, efter smag
- 2 fed hvidløg
- 2,5 dl piskefløde
- 1,5 spsk engelsk sauce
- 1,5 spsk soya sauce
- 1 spsk citronsaft
- 1 tsk sukker, evt. ekstra ved tilsmagning
Sådan gør du
- Start med at forberede blomkålen. Fjern bladene og skær det i buketter og skyl dem grundigt i kold vand. Kom dem i et dørslag og lad dem dryppe af.
- I en stor pande smeltes smørret ved middel varme. Tilsæt blomkålsbuketterne samt timian, salt og peber. Nu skal blomkålsbuketterne ristes af til de bliver gyldne. det tager ca. 15 minutter ved middel varme. Vend dem hele tiden, så de ikke brænder på.
- Hak hvidløg og kom det på panden. Lad dem svitse med et lille minut. Kom fløde, soya, engelsk sauce samt citronsaft og sukker i panden. Bring det i kog og skru ned for varmen. Lad blomkålen koge i saucen til den bliver cremet. Smag til med ekstra salt, sukker samt citronsaft om nødvendigt.
- Vend blomkålen rundt i saucen og drys med frisk timian inden det serveres i panden, som selvstændig ret, eller som tilbehør.
Noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her