Vi elsker virkelig tapasretter og andre små retter der kan spises som lidt ekstra hyggemad på en dag hvor man trænger til forkælelse. Sådan en ret er bagt feta med tomat. Det er perfekt på tapasbordet med et godt brød eller som tilbehør til kylling eller fisk.

Tapas eller tilbehør
Denne lille ret er perfekt som en tapasret sammen med andre små retter. Den er også virkelig god som tilbehør til aftensmaden sammen med et godt stykke brød. Herhjemme spiser vi den for eksempel meget gerne vil kylling, en af ungernes favoritter.
Den lækre smag af tomat bliver mere intens når de bliver bagt, og sådan en skefuld sammen med noget af den cremede feta på et stykke brød er bare en himmelsk mundfuld. Hvis du ikke har prøvet det endnu, må du bestemt ikke snyde dig selv for det.
Måske har du forsøgt dig med den populære Pastaret fra Instagram eller TikTok? Det er nemlig helt samme fremgangsmåde i denne ret, bortset fra at man selvfølgelig ikke blander pasta i til sidst, men i stedet spiser tomater og feta på et stykke brød.
Har du endnu ikke prøvet pastaretten, så find den her.
Vi plejer at riste brødet i lidt smør på panden, det er bare lækkert med et godt stykke knasende brød til.
Mere gæstemad
Ingrediensnoter
Tomater – Vi bruger altid cherrytomater til denne ret. Det er nemt, ungerne elsker det og så smager de bare godt. Det er ekstra flot hvis du kan finde tomater i forskellige farver. Hvis du hellere vil bruge andre større tomat kan du sagtens det, så skærer du dem bare i mundrette stykker inden de kommes i fadet.
Feta – Feta er jo faktisk en betegnelse der kun bruges om fåreost, men vi bruger altså ofte den helt klassiske Puck ost, som kan købes i blokke og vel helt korrekt betegnes som en salatost. Uanset navnet, fungerer den fint i denne ret, og den kan fås i de fleste supermarkeder.
Oregano – Vi bruger oregano som krydderi. Det passer godt til de lidt middelhavnsagtige smage. Du kan skifte det ud med andre krydderier efter egen smag hvis du har lyst.
Hvidløg – Vi ELSKER hvidløg herhjemme. Hvis du ikke kan lide bagte hvidløg, kan de sagtens udelades af opskriften. De smager dog fantastisk sammen med de søde tomater og den cremede ost.
Hvordan laver man bagt feta med tomater?
Det her er virkelig noget af det nemmeste tilbehør du kan lave til din aftensmad. Du skal bruge få ingredienser og så skal det bare i ovnen og hygge sig indtil resten af maden er færdig. Vi plejer bare at tage fadet direkte fra ovnen og stille på bordet, det er nemt og hyggeligt!
Fremgangsmåden er super simpel. Når tomaterne er vasket, kommes de i et ovnfast fad sammen med et stykke hel feta eller puck-ost (du kan også bruge feta i tern hvis du synes). Der kommes lidt hvidløgsfed ved, og det hele toppes med olivenolie, salt, peber, sukker og oregano. Så skal fadet i ovnen, og når det er godt bagt, så er retten klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Fetaen skal være lun og helt cremet og det samme med tomaterne. Derfor er det ikke en god ide at tilberede retten på forhånd. Du kan dog godt gøre fadet klar med alle ingredienserne, dække det over og sætte det i køleskabet. Så er det bare at sætte fadet i ovnen og tilberede det inden spisetid.
Andre skønne tilbehørsretter

Tips og Tricks
- Brug gode råvarer!
- Det er en simpel ret med få ingredienser, så man kan virkelig smage om råvarerne er gode. Vælg en god olivenolie og Jeres favorit fetaost, så er du langt.
- Server tomater og feta som en tapasret med smørristet brød.
- Server som en let forret på en sommerdag eller som tilbehør til aftensmaden.
Elsker du også feta?
Så må du også prøve vores opskrifter på lækker cremet fetacreme eller Grillet feta med krydderurter
Opskrift på tomat og feta i ovn
Her kommer vores opskrift på en af nemmeste men også en af de lækreste små tilbehørsretter du kan lave til aftensmaden.
Der er ikke så meget andet at sige. Prøv den, den smager fantastisk på et stykke ristet brød.

Bagt feta med tomater
Ingredients
- 600 g cherrytomater
- 250 g feta, eller puck ost/salat ost
- 8 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie
- 1 spsk oregano, tørret
- 1 tsk salt
- 2 tsk sukker
- Peber, efter smag
Instructions
- Forvarm ovnen til 210 grader almindelig over- og undervarme.
- Vask tomaterne og kom dem i et ildfast fad.600 g cherrytomater
- Pil hvidløgsfedene og kom dem ned i fadet til tomaterne.8 fed hvidløg
- Placer fetablokken midt i fadet, hæld olivenolien over efterfulgt af oregano, salt, sukker og peber.250 g feta, 3 spsk olivenolie, 1 spsk oregano, 1 tsk salt, 2 tsk sukker, Peber
- Stil fadet midt i den forvarmede ovn og bag det ved 210 grader over- og undervarme i ca. 35 minutter.
- Når fetaen er blød, og tomaterne er godt bagte, er retten klar til at servere. Spis med brød til.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 2. marts 2021 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her