Populært:

Wagyu culotte på grill

5

/5

1 time 55 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

1 time 55 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Annonce – Dette indlæg er lavet i samarbejde med Wagyupusher.dk.

Saftig, mør som smør og en smag der bare overgår alt. Wagyu culotte på grill er den ultimative steg på grillen. Serveret med en lækker og smagsfuld rødvinssauce, lidt lækker frisk bønnesalat og de sprødeste kartofler, så er det vaskeægt festmad. Hvis du vil se hvordan man griller en Wagyu culottesteg, så læs med her, den er perfekt til nytårsaften.

wagyu culotte på grill skåret i skiver

Den bedste Wagyu culotte på grill

Jeg er solgt.. Vi har efterhånden prøvet mange forskellige udskæringer af Wagyukød, og nu er der en ny favorit på banen. Wagyu culottesteg er simpelthen det mest smagsfulde stykke kød jeg har haft fornøjelsen af at spise.

Det vil være det oplagte stykke kød at servere som hovedret til nytår.

Det er så mørt og saftigt at det er uden sammenligning, og smagen kan næsten slet ikke beskrives. Du skal selvfølgelig købe din Wagyu culotte hos wagyupusher.dk, det fungerer bare! Og en af grundene til at jeg foretrækker at handle der er, at det kommer ferskt. Det vil sige at du har mulighed for at fryse det ned efterfølgende.

Nå, tilbage til Wagyu Culotte på grill. Jeg foretrækker at tilberede Wagyu på grill, da smagen det tilfører kødet ikke kan laves på anden måde.

Det er ikke fordi jeg aldrig vil spise en helt almindelig culotte igen, men “barren” er sat for smag og det hele, så frem over vil alt kød blive sammenlignet med den her Wagyu Culotte.

Jeg har i opskriften beskrevet 2 forskellige måder at lave en Wagyu culotte på, du skal vælge den metode der passer dig bedst, men hvis du har mod på at lave den efter reverse sear metoden, så kan røgsmagen altså noget sammen med en Wagyu Culotte. Det bliver altså bare bedst.

grillet wagyu culottesteg i skiver

Ingrediensnoter

Wagyu Culotte MBS 8-9 – Lækker og smagsfuld, med en rigtig flot fedtmarmorering. Kan bestilles her og leveres til din hoveddør.

Salt og peber – Meget mere skal der ikke til. Jeg synes det vil være synd at overdøve smagsoplevelsen med krydderier.

Hvordan laver man wagyu culotte på grill?

Her kommer en kort beskrivelse af hvordan jeg foretrækker at tilberede en Wagyu culotte på grillen. Her i opskriften er den tilberedt på en Weber Smokefire EX6 (reklamelink). Det er en træpillegrill, hvor man får røgsmag med når man tilbereder culotten.

Du kan sagtens lave en wagyu culotte på gasgrill og på en kulgrill, både med reverse sear metoden og på traditionel vis.

Den forberedte culotte kommes på den allerede forvarmede grill over indirekte varme. Der placeres et stegetermometer i culotten, der nu tilberedes til den ønskede kernetemperatur er nået.

Culotten tages af grillen i mens den varmes op til højeste varme. Der placeres eventuelt en støbejernspande på grillen under opvarmningen. På panden smeltes smør, eller endnu bedre Wagyu fedt, som culotten vendes i, inden den brunes af.

Når grillen/panden med fedt er helt varm, vendes culotten først i fedt/smør på panden, hvorefter den brunes hurtigt af over direkte varme på grillen. Der er meget fedt i culotten, og det vil uundgåeligt dryppe og antænde, så hold øje med culotten og vend den hele tiden under denne process.

Når culotten er brunet af tages den den af grillen og skal nu hvile utildækket inden den skæres ud og serveres.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

wagyu culotte på grill i skiver

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man wagyu culotte?

Rester af culotten kan holde sige på køl i et par dage inden det skal fryses ned.

Andre wagyu-opskrifter du måske vil synes om

skiver af wagyu culotte på grill

Opskrift på grillet wagyu culottesteg

Her får du vores opskrift på hvordan du tilbereder den bedste culottesteg du nogensinde kommer til at spise. Wagyu culotte er fuld af smag, og er så mør og saftig at det vil overraske de fleste.

Skal det være ekstra lækker til nytår, så skal du servere en lækker Wagyu Culotte tilberedt på grill. Server den for eksempel med pommes Anna og en kraftig Portvinsglace.

wagyu culotte på grill skåret i skiver
5 fra 1 stemme

Wagyu Culotte på grill

Annonce – I samarbejde med Wagyupusher.dk
Opskrift på Wagyu culotte på grill
Saftig, mør som smør og med en smag der slet ikke kan beskrives som andet end fantastisk. Wagyu Culottesteg på grillen, er og bliver et af de bedste stykker kød man kan forkæle sig selv og sine gæster med. Det er det ultimative stykke oksekød til nytårsaften hvis du vil have lidt ekstra god mad.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Hviletid 15 minutter
Samlet tid 1 time 55 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 6 personer
Kalorier 505 kcal

Ingredienser

Sådan gør du

  • Wagyu Culotten tages ud fra køl en time inden den skal grilles.
    – Forbered culotten ved at skylle den i koldt vand og duppe den tør med køkkenrulle.
    – Fjern hinder og fedt på bagsiden. Rids fedtsiden på culotten med en skarp kniv dog uden at skære ned i selve kødet. Culotten gnides med salt og peber efter smag.

Tilberedning med reverse sear-metoden

  • Tilberedning med reverse sear-metoden giver en nænsom tilberedning af kødet og tilfører en masse lækker smag af røg, lidt som hvis culotten blev lavet over bål. Reverse sear er velegnet til træpillegrill, men kan også udføres på gas- og kulgrill.
    – Hvis du griller på kul og gasgrill skal du bruge en røgboks og noget røgesmuld eller flis til at lave røg under tilberedningen.
  • Grillen forvarmes til 125 grader sat op til indirekte varme.
  • Den forberedte Wagyu culotte kommes på en forvarmede grill over indirekte varme.
    – Placer gerne et stege termometer i culottens tykke ende så du kan holde øje med kernetemperaturen.
  • Wagyu culotten grilles nu ved lav indirekte varme og røg til kernetemperaturen er 52-53 grader.
    – Det er kernetemperaturen der afgør hvornår culotten skal tages af grillen og tiderne i opskriften må derfor betragtes som vejledende.
  • Når kernetemperaturen er nået, tages culotten af grillen og skal nu hvile utildækket imens grillen varmes op til høj varme sat op til direkte varme.
    – Man kan med fordel placere en god støbejernspande, eller andet der tåler grill på grillen imens den varmer op. På panden kan man smelte smør eller wagyu fedt og vende culotten i det lige inden den brunes af over direkte varme, det gør noget godt for smagen.
  • Når grillen er helt varm, kommes en klat smør eller wagyu fedt på panden og smeltes. Vend culotten i det og flyt den straks over den direkte høje varme. Brun den hurtigt af på alle sider, men pas på at der ikke går ild i den pga. det høje fedtindhold.
    Når man bruner culotten af skal grillen være meget varm, så man ikke overtilbereder culotten i denne process.
  • Når Wagyu culotten er brunet af, tages den af grillen og skal nu trække utildækket 10-15 minutter på et skærebræt inden den skæres ud og serveres.

Traditionel tilberedning

  • Denne metode involverer ikke noget med røg, og giver en helt ren grill smag, og er den metode langt de fleste bruger. Den kan udføres på alle grill typer der egner sig til indirekte varme.
    – Tilberedningstiden er anderledes end ved reverse sear, men det er også her vigtigt at man holder øje med kernetemperaturen, da det er den der afgør hvornår culotten er færdig.
  • Wagyu Culotten tages ud fra køl en time inden den skal grilles.
    – Forbered culotten ved at skylle den i koldt vand og duppes tør med køkkenrulle.
    – Fjern hinder og fedt på bagsiden. Rids fedtsiden på culotten med en skarp kniv dog uden at skære ned i selve kødet. Culotten gnides med salt og peber efter smag.
  • Grillen forvarmes til 180 grader, sat op til indirekte varme
  • Placer nu Wagyu culotten over indirekte varme og kom et stegetermometer i den tykke ende så du kan holde øje med kernetemperaturen.
    – Jeg vil anbefale at man køber et stegetermometer der kan sidde i kødet under tilberedningen, så man ikke skal stikke i culotten hele tiden.
  • Nu skal culotten grilles i ca. 40 minutter, eller til kernetemperaturen er 52 – 53 grader.
    – Der kan skrues op for varmen til til sidst i tilberedningen hvis man synes at den mangler lidt farve. Men hold øje med kernetemperaturen!
  • Når culotten kernetemperatur er 52-53 grader tages culotten af grillen og skal nu trække utildækket 10 – 15 minutter inden den skæres ud og serveres.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 505kcalKulhydrater: 1gProtein: 59gFedt: 29gMættet fedt: 12gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 13gTransfedt: 1gKolesterol: 202mgNatrium: 210mgKalium: 912mgSukker: 1gA-vitamin: 208IUCalcium: 70mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Flere billeder af wagyu culotte

wagyu culottesteg på grill
grillet wagyu culotte skåret i skiver

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.