Populært:

Strandkage


Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Temafester er sjove, og dertil hører der selvfølgelig en temakage. Min datter ønskede sig en strandkage, og det fik hun. Det er en helt klassisk chokoladekage, pyntet som en strand med smørcreme, kiks og fondant.

Strandkage med vand, sand og strandudstyr i fondant.

Kage pyntet som strand

Nogle gange skal man bare holde kagen simpel, så der er plads til at gå all in på pyntet. Det var det jeg gik med, da Ellens ønskede sig en strandkage til sin fødselsdag.

Hun havde selv meget klare ideer for hvordan den skulle se ud, og vi lavede fondantpynten sammen. Det var både hyggeligt og sjovt.

Fordi det ligesom var pyntet der skulle shine på den her kage, så blev kagen holdt helt simpel. En ganske almindelig chokoladekage, det er jo noget de fleste kan lide.

chokoladekage pyntet som strand med sand, vand og badedyr.

Ingrediensnoter

Chokoladekage – Chokoladekagen er en helt klassisk god opskrift. Det er faktisk den jeg tit bruger når vi skal bage til arrangementer i skolen eller andet der kræver en god bradepandekage. Den er nem at lave, og så smager den skønt og er lækker svampet.

Smørcreme – Smørcreme er hoveddelen af pynten. Den bruger jeg både under “sandet”, men også som vand. Derfor skal den selvfølgelig smag godt. Brug rigtig smør når du skal lave smørcreme, så får du både den bedste smag og konsistens. Derudover synes jeg den har godt af lidt vanilje. Det kan være vaniljepasta, eller du kan skifte lidt af flormelisen ud med vaniljesukker.

Fondant – Du skal bruge fondant til at lave alle de små detaljer som strandtæpper, badering, sandslot osv. Du kan købe færdig fondant i større supermarkeder, eller du kan lave det selv. Her har jeg brugt færdigkøbt fondant.

Kiks og vaffelrør – Jeg har brugt knuste vaniljekiks som sand, og vaffelrør rundt i kanten af strandområdet. Du kan selvfølgelig godt bruge andre ting, så brug din fantasi.

Hvordan laver man en strandkage?

Her får du en kort gennemgang af hvordan du selv kan pynte en strandkage til din næste temafest. Det er slet ikke så svært som det ser ud.

sådan laver du en strandkage af chokoladekage med smørcreme.
  1. Først laver du dejen og bager din chokoladekage i en bradepande. Tag den ud af formen, og lad den køle helt ned inden du går i gang med at pynte den.
  2. Rør en smørcreme af blødt smør, vanilje og flormelis. Når du er tilfreds med konsistensen, tager du cirka 1/4 fra som skal forblive hvidt. Smør 1/3 af kagen med et tyndt lag smørcreme, der hvor du gerne vil have dit sand. Skær vaffelrørene i 3 stykker hver, og sæt dem fast med smørcreme langs kanten. Gem en lille smule hvid smørcreme til at lave skum på bølgerne.
  3. Den resterende 3/4 smørcreme farver du lyseblådt med pastafarve eller frugtfarve. Smør den på toppen og kanten af resten af kagen med en smørekniv eller lille paletkniv. Form bølgetoppe i smørcremen, og kom lidt hvid smørcreme på nogle af bølgerne.
  4. Knus dine kiks med enden af en kagerulle, eller kom dem kort i en minihakker. Fordel de fine sand ud over det hvide smørcreme, og pynt så kagen med figurer lavet i fondant.

    Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
fødder, krabbe, baderind, strandtæpper og andet udstyr i farvet fondant.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg lave kagen dagen før?

Ja det kan du godt. Jeg vil anbefale at du først pynter kagen på dagen, men du kan godt bage kagen og komme smørcreme på dagen før, så skal den opbevares på køl. Du kan også forme fondantfigurerne, og opbevare dem i en lufttæt beholder eller lukket plasticpose indtil kagen skal pyntes.


Andre kageopskrifter du måske vil synes om

blåt vand af smør creme med hvide bølger.

Tips og Tricks

  • Lav fondantpynten i god tid
    • Du kan sagtens lave dine figurer i fondant dagen før eller faktisk et par dage før. For at undgå at den bliver alt for tør, kan du komme figurerne i en lufttæt beholder eller på en tallerken og pakket ind i en plasticpose.

Serveringsforslag

  • Server kagen til dit næste beachparty eller til temafødselsdagen for havfruerne. Du kan tilpasse din fondantpynt så den passer perfekt til det tema kagen skal bruges til.
  • Skal du på ferie? Så er denne kage den ultimative feriekage hvis du er lidt kreativ og vil imponere kollegaerne.

Elsker du denne kage?

Prøv også opskrift på Flagkage eller Chokolade cupcakes med regnbue smørcreme

stand med vand lavet af chokoladekage med pynt af smørcreme og fondant.

Opskrift på kage pyntet som strand

Her får du vores version af en strandkage. Det er en simpel chokoladekage med smørcreme, men her er skruet op for pynten, og ungerne elsker sådan noget.

Den er faktisk virkelig nem at lave, og du kan slå dig løs med din kreativitet når det gælder fondantpynten.

Strandkage med vand, sand og strandudstyr i fondant.
Ingen stemmer endnu

Strandkage

Sjov, men simpel kage pyntet som en dejlig badestrand. Det er en svampet chokoladekage, som er pyntet med vand af smørcreme, kiksesand, og sjove fondantfigurer.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Nedkøling og pyntning 1 time 15 minutter
Samlet tid 2 timer
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 15 personer
Kalorier 562 kcal

Udstyr

Ingredienser

Chokoladekage

  • 250 g smør
  • 3 æg
  • 300 g sukker
  • 200 g hvedemel
  • 25 g kakao
  • 1 spsk bagepulver
  • ½ spsk vaniljepasta
  • 1 knsp salt
  • 1 ½ dl vand, kogende

Smørcreme

  • 250 g smør, blødt
  • ½ spsk vaniljepasta
  • 250 g flormelis
  • Frugtfarve eller pastafarve, blå

Pynt

  • 10 vaniljekiks
  • 14 vaffelrør
  • 250 g fondant, (reklamelink)
  • Frugtfarve eller pastafarve, til at farve fondant med

Sådan gør du

Chokoladekage

  • Tænd ovnen på 175 grader almindelig over- og undervarme.
  • Smelt smørret i en gryde og hæld det op i røreskålen til røremaskinen.
    250 g smør
  • Tilsæt æg og sukker og rør det hele godt sammen. Sigt hvedemel, kakaopulver og bagepulver ned i skålen og tilsæt også vaniljepasta og salt. Rør dejen godt sammen.
    3 æg, 300 g sukker, 200 g hvedemel, 25 g kakao, 1 spsk bagepulver, ½ spsk vaniljepasta, 1 knsp salt
  • Kog vandet op, og hæld det kogende vand i dejen i en tynd stråle mens maskinen stadig kører. Når alt vandet er tilsat, hældes dejen over i bradepanden, som er beklædt med bagepapir.
    1 ½ dl vand
  • Bag kagen ved 175 grader almindelig over- og undervarme i 35 minutter. Tjek med en kødnål at kagen er færdig og at der ikke hænger dej på nålen når du stikker den ned midt i kagen og trækker den op igen. Hvis kagen ikke er færdigbagt, skal du give den lidt længere.
  • Når kagen er færdig, tages den ud af ovnen, og køler helt ned inden den pyntes med smørcreme.

Pyntning med smørcreme

  • Kom det bløde smør i røremaskinen og pisk til det er luftigt. Tilsæt vaniljepasta og herefter flormelis lidt af gangen. Når cremen er helt glat, kan du dele den op, tages 1/4 fra der skal forblive hvidt, mens resten farves lyseblåt med frugtfarve eller pastafarve.
    250 g smør, ½ spsk vaniljepasta, 250 g flormelis, Frugtfarve eller pastafarve
  • Smør den hvide smørcreme i et tyndt lag på cirka 1/3 af kagen lidt skråt. Skær vaffelrørene i 3 lige store dele, og sæt dem fast rundt langs kanten med smørcreme. Gem en lille smule hvid smørcreme til at lave skum på bølgerne.
    14 vaffelrør
  • Den resterende 3/4 smørcreme farves lyseblå med frugtfarve eller pastafarve. Smør den på resten af kagen med en smørekniv eller paletkniv, lav gerne nogle bølger og lidt konturer i vandet, husk også siderne. Kom lidt hvidt bølgeskum på toppen af bølgerne.
  • Knus kiksene med enden af en kagerulle eller kør dem en tur i minihakkeren. Fordel kiksesandet ovenpå den hvide smørcreme på kagen.
    10 vaniljekiks
  • Lav forskellige strandfigurer i fondant. Du kan farve din fordant i forskellige farver med lidt frugtfarve eller pastafarve. Det er en god ide at bruge lidt flormelis på bordet når du skal arbejde med fondanten. Slip kreativiteten løs, og form små sandslotte, strandtæpper, baderinge, dyr man ser på stranden eller lige hvad du har lyst til.
    250 g fondant, Frugtfarve eller pastafarve

Noter

Opbevaring

Når kagen er pyntet med smørcreme bør du opbevare den køligt. Tag den gerne ud af køleskabet 30 minutter inden den skal serveres, så smørcremen ikke er helt hård.

Vil du lave en større kage?

Denne kage passer til en lille bradepande på 25×35 cm. Skal du lave en større kage, så kan du bage en dobbelt portion, og bruge en af de bradepander der passer i en almindelig ovn, og som måler cirka 35×40 cm. Bagetiden er cirka den samme.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 562kcalKulhydrater: 71gProtein: 4gFedt: 30gMættet fedt: 18gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 8gTransfedt: 1gKolesterol: 113mgNatrium: 290mgKalium: 71mgFibre: 1gSukker: 55gA-vitamin: 907IUCalcium: 24mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.