Populært:

Madformadelskere / Søde sager / Kager / Chokolade cupcakes med smørcreme

Chokolade cupcakes med smørcreme

5

/5

2 timer 30 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

2 timer 30 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Disse chokolade cupcakes med smørcreme er et sikkert hit når børnene holder fødselsdag eller vi bare skal hygge lidt ekstra i en weekend. Læs med her og få vores opskrift på svampede muffins med chokolade og banan og en fin flerfarvet smørcreme på toppen.

chokolade cupcakes med flerfarvet smørcreme i sjove muffinsforme med ansigter

Cupcakes med smørcreme i flere farver

De her cupcakes var nogle vi lavede til Ellens 7 års fødselsdag. Hun havde ønsket chokolade cupcakes med smørcreme, og havde set hvordan man kunne farve det i flere farver.

Så det skulle vi selvfølgelig prøve. Her blev det blå, rød, gul og lilla, og så bagte vi muffinsene i nogle sjove muffinsforme vi havde købt for længe siden men aldrig fået brugt, jeg mener det var Føtex vi fandt dem i.

Man kan selvfølgelig farve smørcremen helt som man vil, vi har bare brugt almindelig frugtfarve, og lavet 4 forskellige skåle med forskellige farver, dem har vi så lagt i striber på et stykke film, som vi har rullet sammen og kommet ned i en sprøjtepose med en stjernetyl.

Når man så sprøjter smørcremen ud, får den det smukke udseende, sværere er det faktisk ikke.

flotte chokolade cupcakes med smørcreme i flere farver på træbræt

Ingrediensnoter

Smør – Der skal bruges en del smør til denne opskrift. Både til muffins og til smørcremen. Husk at smørret til smørcremen skal være blødt når det skal bruges.

Bananer – Bananerne er med til at søde kagerne og give en god smag. De må gerne være rigtig godt modne, så er de sødest.

Chokolade – Vi bruger her mørk chokolade, men andre varianter kan også bruges.

Hvordan laver man chokolade cupcakes med smørcreme?

Der er to steps til at lave de lækre cupcakes. Først skal du lave selve muffinsene, og så skal de pyntes med smørcreme.

Dejen til dine muffins skal du lave ved at piske æg, vanilje og sukker. Herefter tilsættes de tørre ingredienser og smeltet smør. Til sidst skal der chokolade og banan i, inden de kommes i muffinsforme og bages i ovnen.

Når de er kølet ned kan de pyntes med smørcreme. Den laver du ved at piske blødt smør rigtig godt og tilsætte vanilje og flormelis. Jeg har valgt at farve smørcremen i 4 forskellige farver inden jeg kom den i en sprøjtepose og sprøjtede den på kagerne, men det er selvfølgelig helt op til dig hvilken farve den skal have.

Når smørcremen er på, er kagerne klar til servering.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Lækre muffins med banan og chokolade og smørcreme på toppen

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man cupcakes?

Når der er smørcreme på, skal dine cupcakes stå på køl. Tag dem ud 30 minutter inden de skal spises, så smørcremen ikke er alt for kold.

Andre kageopskrifter du måske vil synes om

12 cupcakes med flerfarvet smørcreme

Tips og tricks til opskriften

  • Tag dine cupcakes ud af køleskabet cirka 30 minutter inden de skal serveres, så smørcremen ikke er for hård eller kold.
  • Farv frostingen som du vil. Det behøver ikke være i flere farver som her, men du kan gøre det med de farver i bedst kan lide derhjemme, eller de farver der passer ind i temaet til festen eller anledningen i skal bruge dem til.

Serveringsforslag

  • Server som en lækker kage til børnefødselsdagen, smørcremen kan farves i barnets yndlingsfarver.
  • Brug dem til barnedåb, bryllupsfesten eller andre festlige lejligheder og vælg en eller flere farver der passer ind i farvetemaet for festen.

Vil du prøve en anden smagsvariant af cupcakes?

Prøv vores opskrift på Påskemuffins med citronsmørcreme eller udskift smørcremen med denne Chokoladefrosting
choko banan muffins i muffinsforme med ansigter og smørcreme i flere farver ovenpå
chokolade cupcakes med smørcreme

Opskrift på muffins med regnbue frosting

Her får du vores lækre opskrift på chokolademuffins med regnbuefrosting. Vi har brugt dem til en børnefødselsdag, men de smager virkelig godt, og fungerer til alle anledninger.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og måske lave de lækre kager næste gang en af dine børn har fødselsdag.

chokolade cupcakes med flerfarvet smørcreme i sjove muffinsforme med ansigter
5 fra 2 stemmer

Chokolade cupcakes med smørcreme

Opskrift på chokolade cupcakes med smørcreme
Lækre og svampede muffins med chokolade og banan og en silkeblød smørcreme i flere farver. De er perfekte til børnefødselsdagen eller når du vil forkæle familien lidt ekstra.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Nedkøling og samling 2 timer
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Ret Kage
Køkken Dansk
Antal 12 stk
Kalorier 376 kcal

Ingredienser

Muffins

  • 70 g smør
  • 3 æg
  • 2 tsk vaniljepasta
  • 120 g sukker
  • 140 g hvedemel
  • 1 ½ tsk bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 35 g kakaopulver
  • 3 bananer
  • 75 g mørk chokolade

Smørcreme

  • 180 g smør
  • 180 g flormelis
  • 2 tsk vaniljepasta
  • Frugtfarve, eventuelt

Sådan gør du

Muffins

  • Tænd ovnen på 180 grader almindelig over- og undervarme.
  • Smelt smørret og lad det køle ned.
    70 g smør
  • Pisk æg, sukker og vaniljepasta sammen til det bliver luftigt.
    3 æg, 2 tsk vaniljepasta, 120 g sukker
  • Kom hvedemel, bagepulver, salt og kakaopulver i dejen, og rør den sammen. Kom herefter det smeltede smør i dejen.
    140 g hvedemel, 1 ½ tsk bagepulver, 1 knsp salt, 35 g kakaopulver
  • Hak chokoladen groft og mos bananen med en gaffel. Vend det i dejen, og rør dejen sammen til den er jævn.
    3 bananer, 75 g mørk chokolade
  • Fordel dejen i 12 muffinsforme, de skal fyldes cirka 2/3 op med dej, da de hæver lidt under bagningen.
  • Bag dine muffins i 20-25 minutter ved 180 grader, indtil dejen er gennembagt og ikke hænger i når du stikker en kødnål i midten af en muffin og trækker den op.
  • Lad dem herefter køle ned inden du pynter dem.

Pyntning

  • Når kagerne er kølet ned, laves smørcremen. Husk at tage smørret ud af køleskabet i god tid, så det er blødt når du skal bruge det.
  • Pisk smørret luftigt på en røremaskine eller med en elpisker.
    180 g smør
  • Tilsæt vaniljepasta og herefter flormelis lidt af gangen. Pisk til cremen bliver helt hvid og luftig, der skal piskes ret længe og kraftigt.
    180 g flormelis, 2 tsk vaniljepasta
  • Tilsæt eventuelt frugtfarve. På disse muffins har jeg delt smørcremen i 4 forskellige farver og farvet hver del i hhv. gul, lilla, blå og lyserød
    Frugtfarve
  • Kom smørcremen i en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt cremen ud ovenpå dine muffins.
  • Server straks eller opbevare på køl indtil 30 minutter inden servering.

Noter

Tip til smørcreme i flere farver

Vil du lave en regnbuefarvet smørcreme som her på billederne, så del smørcremen i 4 og farv i 4 forskellige farver med frugtfarve. Tag et stykke husholdningsfilm og læg smørcremen på i lange striber ved siden af hinanden. Rul herefter filmen sammen med smørcremen på, så du får en pølse. Klip den ene ende af, og kom så hele pakken med husholdningsfilm ned i sprøjteposen. Så er du klar til at sprøjte smørcremen ud, og den vil få det flotte farvede mønster.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1cupcakeKalorier: 376kcalKulhydrater: 45gProtein: 4gFedt: 21gMættet fedt: 13gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 6gTransfedt: 1gKolesterol: 86mgNatrium: 166mgKalium: 228mgFibre: 3gSukker: 30gA-vitamin: 601IUC-vitamin: 3mgCalcium: 30mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.