Halloween nærmer sig, og det betyder selvfølgelig masser af uhyggelig mad og blodige kager. Disse halloween cupcakes er en variation af klassiske red velvet cupcakes, men her serveret med en blodig kniv. De er perfekte til en (u)hyggelig familieeftermiddag eller til halloweenfesten, læs med her og få vores opskrift.
Kage til halloween-festen
Der bliver helt sikkert holdt masser af halloweenfester i år. Og mangler du en god ide til hvilken kage eller dessert du skal lave, så er du kommet til helt rette sted.
Vores bud er nemlig disse skønne og lidt uhyggelige halloween cupcakes med blod og knive.
Det er en klassisk red velvet muffin, som er en vanilje/kakao muffin, der er farvet rød, og så med cream cheese frosting på toppen. De er pyntet med blod, eller syltetøj, og så en drabelig kniv i toppen.
Ungerne herhjemme synes de er helt fantastiske, og jeg er sikker på at de vil være et kæmpe hit til halloween festen eller som en eftermiddagskage her når vi nærmer os den uhyggelig højtid.
Børnene var med til at hjælpe i køkkenet da de skulle laves, og det sjoveste var helt klart at pynte med blod og knive. Så tag gerne familien med i køkkenet, og kast Jer ud i de sjove kager sammen.
Ingrediensnoter
Kærnemælk – Der skal kærnemælk i dejen til red velvet kager, sådan er det bare, og det kan ikke rigtig undværes for at få den helt rette smag.
Kakao – Der skal også kakao i dejen, og det skal altså være rigtig bagekakao, og ikke noget sødet kakaopulver.
Vaniljepasta – Vanilje skal der både i muffinsdejen og i frostingen. Jeg bruger vaniljepasta, men du kan også bruge vaniljepulver eller korn fra en vaniljestang i stedet hvis du hellere vil det.
Farve – Der finder forskellige typer af farve du kan bruge for at farve din dej. Jeg anbefaler ikke at du vælger frugtfarve, for det er simpelthen ikke koncentreret nok. Man kan købe koncentreret rød farve eller pastafarve, som kan bruges til at farve dejen med. Prøv dig lidt frem med mængden, indtil du har en klar rød farve på dejen. Den vil blive lidt mørkere når dine muffins bliver bagt. Jeg har brugt denne pastafarve (reklamelink) til kagerne på billederne her.
Cream cheese frosting – Til din frosting skal du bruge blødt usaltet smør, flormelis, neutral flødeost, vanilje og lidt salt. Du skal også bruge saltet smør, og så springe saltet over i opskriften.
Blod – Op til halloween kan du flere steder købe spiseligt blod, men en hindbærmarmelade fungerer helt fint til kager som disse. Passér marmeladen igennem en si, så du ikke har nogle kerner eller klumper med, og pynt så dine kager med det. Du kan også i nogle supermarkeder finde sukkergele, der fungerer rigtig fint som blod.
Spiselige knive – Hvis du er fingernem, kan du selv lave knive i for eksempel fondant, men dem jeg har brugt her, er nogle man kan købe færdige. Find spiselige knive her (reklamelink).
Hvordan laver man red velvet halloween cupcakes?
Det er heldigvis ret nemt at lave de her halloween cupcakes.
Først skal vi have lavet selve muffindejen. Det gør vi ved at piske blødt smør og sukker godt sammen, og herefter piske et æg i af gangen. Så skal der olie, kærnemælk, vanilje og farve i dejen, og til sidst sigtes mel, kakao, bagepulver og salt i.
Når dejen er pisket jævn, fordeles den i muffinsforme, og bages i en forvarmet ovn.
Når kagerne er kølet ned, kan de pyntes med frosting. Den laves ved at piske blødt smør og så tilsætte flormelis og flødeost. Når det er pisket rigtig godt, tilsættes vanilje og salt, og piskes ud i massen inden den fyldes på en sprøjtepose, og sprøjtes ovenpå de røde muffins.
Til sidst skal der blod og knive på toppen, og så er kagerne sådan set klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Når du har kommet frosting på toppen, så skal kagerne opbevares på køl. Du kan godt bage muffins og pynte dem med frosting, og sætte dem på køl i nogle timer inden de skal serveres.
Ja du kan godt fryse kagerne ned hvis de ikke alle bliver spist.
Du kan i teorien farve med lige præcis den farve du har lyst til. De kunne også være super uhyggelige i sort. Vælg en pastafarve eller en koncentreret gel farve, frugtfarve er ikke særlig godt at farve kagedej med.
Andre halloween opskrifter du måske vil synes om
- Halloween småkager med glasur
- Halloween chokolademousse
- Mumie pølsehorn
- Halloween dadelkugler
- Halloween tortillachips med edderkoppe-guacamole
Tips og tricks til opskriften
- Prøv dig frem med farven. Bruger du pastafarve, så skal der ikke så meget i, så kom lidt i af gangen, og tilføj af flere omgange hvis nødvendigt. Farven vil blive en anelse mørkere når kagerne bliver bagt, så lav kagedejen lidt lysere end du gerne vil have det færdige resultat.
Serveringsforslag
- Server som sødt indslag til en uhyggelig halloweenfest.
- Server som dessert til halloween.
- Gå i køkkenet sammen med familien og bag dem til eftermiddagskaffen.
Elsker I også halloween? Så prøv også vores opskrift på Halloween småkager med glasur
Opskrift på blodige muffins med frosting
Her får du vores opskrift på sjove og blodige muffins til halloween. De er pyntet med sød frosting med flødeost, og de er et hit hos både børn og voksne.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og vi vil selvfølgelig meget gerne høre hvad du synes hvis du prøver den.
Red velvet halloween cupcakes
Ingredienser
Muffins
- 60 g smør, blødt
- 110 g sukker
- 2 æg
- 80 g olie, smagsneutral, for eksempel rapsolie
- 125 g kærnemælk
- 1 tsk vaniljepasta
- ½ tsk koncentreret rød farve, fx pastafarve (reklamelink)
- 200 g hvedemel
- 1 spsk kakao
- 1 tsk bagepulver
- 1 knsp salt
Cream cheese frosting
- 100 g smør, blødt
- 250 g flormelis
- 200 g flødeost, neutral
- 1 tsk vaniljepasta
- 1 knsp salt
Pynt
- ½ dl hindbærmarmelade, eller anden rød marmelade eller sukkergele
- 12 spiselige knive, (reklamelink)
Sådan gør du
Muffins
- Tænd ovnen på 180 grader almindelig ovn.
- Pisk blødt smør og sukker rigtig godt sammen med en håndmixer. Pisk herefter et æg i af gangen, og pisk godt efter hvert æg.60 g smør, 110 g sukker, 2 æg
- Bland olie, kærnemælk, vaniljepasta og rød farve sammen, og pisk det i dejen.80 g olie, 125 g kærnemælk, 1 tsk vaniljepasta, ½ tsk koncentreret rød farve
- Bland hvedemel, kakao, bagepulver og salt sammen, og sigt det i dejen. Pisk på lav hastighed indtil dejen er jævn og uden klumper.200 g hvedemel, 1 spsk kakao, 1 tsk bagepulver, 1 knsp salt
- Fordel dejen i muffinsforme, og bag dine muffins i 20 minutter ved 180 grader.
- Lad de færdigbagte muffins køle helt ned inden de pyntes med frosting.
Cream cheese frosting
- Pisk blødt smør med en håndmixer til det bliver luftigt og hvidt.100 g smør
- Tilsæt flormelis lidt af gangen, og pisk det sammen med smørret. Tilsæt så flødeost, og pisk nogle minutter til frostingen er en god tyk konsistens.250 g flormelis, 200 g flødeost
- Tilsæt vaniljepasta og salt, og pisk det ud i frostingen.1 tsk vaniljepasta, 1 knsp salt
- Fyld frostingen på en sprøjtepose med en stjernetyl, og sprøjt toppingen ovenpå dine muffins.
Pynt
- Passér marmeladen igennem en si, så du får alle klumper væk, og kom en lille smule på toppen af hver cupcake. Pynt med en spiselig kniv, og så er dine cupcakes klar til servering.½ dl hindbærmarmelade, 12 spiselige knive
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her