Halloween nærmer sig, og du kan faktisk lave en rigtig nem halloween dessert, som både børn og voksne elsker. Vores bud på en dessert er her en halloween citronfromage. En syrlig og luftig citronfromage med uhyggelige blodige mærker. Læs med her og få vores opskrift.
Uhyggelige desserter
Vi kender alle sammen citronfromage fra vores barndom. Det er nok en dessert som de fleste af os har fået serveres hos vores bedsteforældre.
Men her er den i en helt ny version, som din mormor nok ikke ville kunne finde på at sætte på bordet.
Nemlig i en uhyggelig og blodig udgave, med blodige kradsemærker på toppen af desserten.
Citronfromagen serveres i små glas, så de er perfekte ovenpå en god halloween middag eller noget du kan tage med til buffeten eller halloweenfesten.
De blodige kradsemærker ser super uhyggelige ud, men bare rolig, det er faktisk bare hindbærmarmelade. Men det behøver vi jo ikke at sige til nogen.
Ingrediensnoter
Citroner – Du skal selvfølgelig bruge citroner. Vælg altid økologiske citroner, for du skal bruge både citronskal og citronsaft.
Husblas – Man skal bruge husblas, men bare rolig, det er slet ikke så svært at arbejde med som mange tror.
Æg – Jeg bruger altid hele æg når jeg laver fromage. Den bliver virkelig lækker og luftig på denne måde.
Piskefløde – Der skal flødeskum i til sidst. Det er vigtigt at den ikke er pisket alt for meget, men at det er en let og luftig skum.
Hindbærmarmelade – De blodige kradsemærker er lavet med hindbærmarmelade. Det er drabeligt ud, men det smager altså sødt og lækkert. Du kan sagtens bruge en anden rød marmelade.
Hvordan laver man halloween citronfromage?
Det er heldigvis ikke svært at lave de farlige og uhyggelige desserter selv.
Læg først husblas i blød i koldt vand.
Det næste du skal gøre, er at piske sukker og æg rigtig godt sammen. I mens smeltes husblassen i et par skefulde varm citronsaft, og blandes efterfølgende med resten af citronsaften og citronskallen.
Nu skal det blandes sammen med æggesnapsen, og til sidst skal det vendes sammen med letpisket flødeskum, og fordeles i små glas. Glassene sættes på køl et par timer til fromagen har sat sig helt.
Når citronfromagen har sat sig, laves kradsemærker med en gaffel, og de små rilles fyldes med hindbærmarmelade. Du kan bruge en kødnål eller en tandstik til at “male” med marmeladen.
Nu er desserterne klar til servering.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
De færdige desserter skal opbevares i køleskabet indtil servering. Du kan sagtens lave den klar i god tid, eller dagen før de skal serveres.
Ja denne fromage kan også laves med for eksempel appelsin, hvis du vil have en lidt sødere dessert.
Ja det kan du faktisk godt. Den kan holde sig en måneds tid i fryseren. Så hvis du har nogle der ikke bliver spist, kan du sagtens sætte den i fryseren.
Andre halloweenopskrifter du måske vil synes om
- Red velvet halloween cupcakes
- Halloween småkager med glasur
- Halloween chokolademousse
- Halloween dadelkugler
- Halloween tortillachips med edderkoppe-guacamole
Tips og tricks til opskriften
- Lad desserten klar i god tid, så den bare skal sættes på bordet. Det er så dejligt at den står klar i køleskabet inden gæsterne kommer, og du ikke skal tænke mere på det.
Serveringsforslag
- Server for din familie op til halloween
- Server til halloweenfesten eller til sammenskudsgilde i børnenes skole eller institution.
- Anret de små glas på et stort fad med kranier eller edderkopper.
Synes du denne dessert ser farlig ud? Så tjek lige vores opskrift på Halloween chokolademousse
Opskrift på blodige halloween desserter
Her får du vores opskrift på halloween citronfromage. En uhyggeligt lækker dessert hvis du spørger os!
Den er nem at lave, og så er den super fin og dekorativ til halloween. Det er en dessert som både børn og voksne elsker, og du kan nemt lave den i forvejen. Vi håber du får lyst til at prøve den.
Halloween citronfromage
Ingredienser
- 4 blade husblas
- 3 æg
- 100 g sukker
- 2 citroner, store (eller 3 mindre)
- 3 dl piskefløde
- 1 spsk hindbærmarmelade
Sådan gør du
- Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter.4 blade husblas
- Pisk æg og sukker rigtig godt til en luftig æggesnaps.3 æg, 100 g sukker
- Riv skallen på citronerne fint (du skal bruge 1 spsk. revet citronskal) og pres saften ud af citronerne (du skal bruge 1 dl. citronsaft).2 citroner
- Vrid nu husblassen, og kom den ned i en gryde sammen med 2 spsk. af citronsaften. Opvarm ved lav varme under omrøring indtil husblassen er helt smeltet. Tag så gryden af varmen.
- Den resterende citronsaft og den revne citronskal tilføjes. Vend nu forsigtigt citronsaften med husblas og citronskal rundt i æggesnapsen.
- Pisk fløden til en let flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummen i æggesnaps/citronmassen.3 dl piskefløde
- Fordel citronfromagen i små glas, og sæt den på køl i 2 timer indtil fromagen har sat sig.
- Lav kradsemærker med en gaffel eller en kødnål i toppen af fromagen. Fyld revnerne med lidt hindbærmarmelade, så det ligner blod. Jeg brugte en kødnål til at "male" med marmeladen i revnerne.1 spsk hindbærmarmelade
- Server straks eller opbevar desserten i køleskabet indtil servering.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her