Madformadelskere / Anledninger og højtider / Halloween / Halloween chokolademousse

Halloween chokolademousse

5

/5

2 timer 15 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

2 timer 15 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Leder du efter en lækker og uhyggelig halloween dessert? Så er du kommet det helt rigtige sted hen. Her får du nemlig vores opskrift på en cremet halloween chokolademousse med jord, gravsten og skeletter, som med garanti vil bringe glæde hos store og små til halloween.

halloween chokolademousse som dessert i små glasskåle med jord på toppen og skeletter der stikker op

Uhyggelige desserter til halloween

Hvis du har fulgt med her på siden noget tid, så har du måske bemærket at vi elsker halloween. Vi starter gerne i god tid hvert år, så vi kan nå en masse uhyggelige opskrifter, og virkelig få det bedste ud af højtiden.

Jeg ved at mange synes det er lidt noget amerikansk pjat, men vi synes virkelig det er sjovt, og både børn og voksne hygger sig med at pynte op og lave uhyggelig mad her i oktober.

I dag er det opskriften på en sjov og ret nem halloween-dessert vi deler. Det er en klassisk chokolademousse, som er cremet og lækker, pyntet med knuste oreo’s, der ligner jord, og så skeletter og gravsten i fondant.

Det er en dessert der er super sjov at lave, og ungerne kan sagtens være med, det er Ellen og Johannes der har stået for skeletterne herhjemme.

Den pynter rigtig fint til en halloweenfest eller hvis du vil forkæle familien lidt ekstra op til halloween derhjemme, og så smager den altså bare godt.

halloween desserter med chokolademousse oreo-jord og skeletter i fondant der stikker op af jorden

Mere halloweeninspiration


Ingrediensnoter

Chokolade – Vi bruger mørk chokolade på cirka 70% til denne dessert. Du kan bruge den chokolade du bedst kan lide.

Æg – Vi bruger både æggeblommer og æggehvider til chokolademousse. Æggeblommerne skal piskes med sukkeret, og æggehviderne piskes helt stive og vendes i når chokoladen er tilsat. Det giver en virkelig luftig og lækker mousse.

Fløde – Der skal fløde i en chokolademousse. Fløden skal piskes til skum inden den vendes med ægge/chokolademassen.

Oreo’s – Vi har brugt Oreo’s til at lave jorden på toppen af chokolademoussen. Det giver en sjov tekstur, som virkelig ligner jord på en prik.

Fondant – Vi har brugt fondant til både skeletter og gravsten her på desserten. Du kan selvfølgelig pynte dem præcis som du har lyst til, så lad endelig fantasien få frit spil.

Hvordan laver man halloween chokolademousse?

Det er faktisk ikke ret svært at lave denne uhyggelige dessert selv. Det er “bare” en chokolademousse med knuste kiks og skeletter.

Så først skal vi lave chokolademoussen.

Det første man gør, er at piske æggeblommer og sukker sammen. Samtidig smelter man chokolade, det kan være i vandbad eller i mikroovnen. Lad chokoladen køle af inden du går videre. Herefter vendes chokoladen sammen med æggeblommer og sukker.

Æggehviderne piskes helt stive, og vendes så i chokolademassen. Herefter piskes fløden til en let skum, som vendes i til sidst.

Nu skal moussen bare på køl, så den kan sætte sig inden servering.

Inden servering pyntes den med knuste Oreo’s og skeletter i fondant.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Chokolademousse med jord af Oreo's og skeletter af fondant med halloween-pynt

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man chokolademoussen?

Når moussen er færdig, skal den opbevares i køleskabet. Her kan den holde sig et par dage.

Kan jeg lave desserten på forhånd?

Du kan lave chokolademoussen om formiddagen eller måske dagen før. Du kan også gøre pynten klar, altså knuse Oreo’s og lave skeletterne af fondant. Jeg vil anbefale at du venter med at komme jorden og skeletterne på til indtil et par timer før servering.

Kan jeg bruge andet end skeletter som pynt?

Ja da. Brug din fantasi, og pynt din uhyggelige chokolademousse præcis som du har lyst til. Det kan være med vingummiorme, uhyggelige øjne eller noget helt andet.

Andre halloweenopskrifter du måske vil synes om

halloween chokolademousse med jord og skeletter

Tips og tricks til opskriften

  • Lav chokolademoussen klar nogle timer inden servering, så den kan nå at sætte sig i køleskabet inden den skal serveres.
  • Fondantpynt kan du sagtens lave dagen før, så det er klar når kagerne skal pyntes.
  • Jeg har brugt denne form til at lave skeletterne (reklamelink).
  • Gravstenene er lavet i fondant, og jeg har skrevet på dem med disse sukkertuscher (reklamelink)

Serveringsforslag

  • Server som dessert til halloween efter en uhyggelig middag.
  • Tag med til buffeten til halloweenfesten, de er altid et kæmpe hit hos både børn og voksne.

Elsker du halloween? Prøv også vores opskrift på uhyggelige Mumie pølsehorn

glas med chokolademousse med jord og skeletter
Sjove desserter til halloween

Opskrift på uhyggelig chokolademousse

Her får du vores bud på en halloween chokolademousse. Det er en perfekt dessert til halloweenfesten eller til at servere for familien her i oktober når vi gerne må (u)hygge lidt ekstra.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og lave en lækker dessert med jord, skeletter og det hele. Jeg lover dig det vil være et kæmpe hit hos ungerne når du sætter sådan en på bordet.

halloween chokolademousse som dessert i små glasskåle med jord på toppen og skeletter der stikker op
5 fra 1 stemme

Halloween chokolademousse

Opskrift på halloween chokolademousse
Sjov og uhyggelig dessert du kan servere til halloween eller halloweenfesten. Den består af en cremet chokolademousse pyntet med jord af Oreo's og fondantpynt med skeletter og gravsten.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Køleskab 2 timer
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Ret Dessert
Køkken Amerikansk
Antal 6 personer
Kalorier 569 kcal

Ingredienser

  • 200 g mørk chokolade
  • 60 g sukker
  • 6 æggeblommer
  • 4 æggehvider
  • 3 dl piskefløde

Pynt

  • 6 Oreo's
  • 100 g fondant, (reklamelink)

Sådan gør du

  • Hak chokoladen og smelt den i et vandbad eller i mikroovnen. Lad den smeltede chokolade køle af.
    200 g mørk chokolade
  • Pisk sukker og æggeblommer med en håndmixer til det er let og luftigt. Sæt det til siden.
    60 g sukker, 6 æggeblommer
  • Piske æggehviderne helt stive i en anden skål, og sæt dem til siden.
    4 æggehvider
  • Pisk fløden til en let skum i en tredje skål.
    3 dl piskefløde
  • Nu skal moussen samles. Bland den afkølede chokolade sammen med æggeblommer og sukker. Vend det forsigtigt rundt. Vend herefter æggehviderne i.
  • Vend til sidst forsigtigt den piskede flødeskum i, og kom moussen i en sprøjtepose.
  • Sprøjt moussen ud i glas, og sæt dem på køl i 2 timer, så moussen kan sætte sig. I mens kan du med fordel forberede fondantpynten, så den kan nå at tørre lidt.
  • Lav skeletter og gravsten af fondant. Skeletterne er lavet med en form, hvor fondanten er presset ned i formen for at lave de fine skeletter. Gravstene er lavet ved at farve fondant med lidt sort frugtfarve, og derefter skære dem ud som gravsten. Jeg har skrevet på stenene med sukkertuscher. Når du har formet pynten, kan du lade den ligge og tørre indtil desserten skal samles.
    100 g fondant

Samling

  • Stik skeletter og gravsten let ned i chokolademoussen.
  • Bræk Oreo's over, og fjern det hvide creme i midten. Knus de sorte kiks fint, for eksempel med enden af en kagerulle. Fordel din Oreo-jord på toppen af chokolademoussen mellem skeletterne og gravstenene.
    6 Oreo's

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 569kcalKulhydrater: 40gProtein: 10gFedt: 41gMættet fedt: 24gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 12gTransfedt: 0.02gKolesterol: 252mgNatrium: 116mgKalium: 366mgFibre: 4gSukker: 29gA-vitamin: 1008IUC-vitamin: 0.3mgCalcium: 85mgJern: 6mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.