Halloween er over os, og weekenden byder helt sikkert på halloweenfester for mange børnefamilier. Leder du efter nogle lækre halloween snacks, så kommer vi her med inspiration til hvad du kan servere. Læs med her og få vores ideer til et lækkert halloween snackfad.

Et hurtigt snackfad
Ingen fest uden snacks, og det gælder selvfølgelig også hvis du skal holde halloweenfest.
Skal du have huset fyldt af udklædte unger, eller skal du medbringe snacks til en sammenskudsfest, så er dette snackfad et bud på noget som alle kan lide.
Det består af lidt frugt og grønt i orange og sorte farver, her kan du sådan set vælge det du har lyst til.
Derudover så er der hjemmelavede tortillachips i halloween figurer med guacamole, mumie pølserhorn med blod (ketchup), små romkugler og små græskar der sådan set bare består af en pillet klementin med et stykke bladselleri som stilk.
Altså lidt for enhver smag vil jeg sige.

Ingrediensnoter
Frugt og grønt – Her har jeg valgt at bruge orange snackpebre, sorte vindruer og gulerødder i stave. Det er noget de fleste børn kan lide, og som passer ind i den orange og sorte farveskala jeg arbejder med her. Du kan eventuelt selv finde andre frugter eller grøntsager i de farver.
Klementingræskar – Pillede klementiner og et stykke bladselleri som stilk. Grøn peberfrugt eller agurk kan også fint bruges.
Mumie pølsehorn med blod – Du kan nemt selv bage mumie pølsehorn med denne opskrift. Blodet er hjemmelavet ketchup.
Tortillachips – Vi har lavet små tortillachips serveret med guacamole. Du kan selvfølgelig vælge at købe nogle chips i stedet, men de er faktisk super nemme. Find vores opskrift på halloween tortilla chips her.
Romkugler – Vi har købt nogle færdige små romkugler, men hvis du har mulighed kan du sagtens lave dem selv. Du kan også vælge et andet sødt element i stedet for.
Hvordan laver man et halloween snackfad?
Du kan selvfølgelig helt selv bestemme hvad der skal på dit fad.
Vælg gerne et eller to elementer der er lidt mad i. Her har vi valgt pølsehorn og tortillachips.
Derudover skal der gerne lidt forskelligt frugt og grønt på fadet, og sidst men ikke mindst et sødt element, så der også er lidt ekstra lækkert.
Det er sådan set ikke så svært at anrette, du kommer dippen i små skåle og anretter alle elementerne på et stort bræt eller et fad.
Herefter er det klar til servering med det samme.
Pynt gerne fadet med lidt edderkopper, skelethoveder eller hvad du har af uhyggelig pynt.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Ofte stillede spørgsmål
Det er kun fantasien der sætter grænsen. Har du lyst til at lave lidt flere ting, kan du for eksempel prøve:
– Halloween dadelkugler
– Halloween småkager med glasur
– Slangebrød til halloween
Ellers er det bare at prøve dig frem og finde på flere ideer selv.
Andre halloweenopskrifter du måske vil synes om
- Halloween citronfromage
- Red velvet halloween cupcakes
- Halloween chokolademousse
- Nemme halloween småkager
- Hjemmelavede sukkerøjne

Tips og tricks til opskriften
- Find selv andre ting du kan komme på fadet. Gå efter ting i orange eller sorte farver, så skal det nok komme til at se rigtig halloweenagtigt ud.
Serveringsforslag
- Server som en snack til dine børn når de kommer hjem fra skole på halloween.
- Server til halloweenfesten for børnene og deres venner.
Elsker du dette snackfad? Så prøv også vores Halloween tapas


Opskrift på snacks til halloween
Her får du vores opskrift på et lækkert halloween snackfad. Eller det er nok mere en inspiration end en decideret opskrift, du kan nemlig selv bytte rundt og skifte elementer ud som du har lyst til.
Vi håber du får lyst til at kaste dig ud i et dejlig snackfad her til halloween.

Halloween snackfad
Ingredienser
- 2 dl guacamole
- 2 dl ketchup
- 8 Mumie pølsehorn
- Halloween tortillachips
- 200 g vindruer, sorte
- 8 mini snackpebre, orange
- 4 gulerødder
- 6 klementiner
- 1 stængel bladselleri
- 8 mini romkugler
Sådan gør du
- Kom guacamole og ketchup i små skåle. Anret dem på fadet sammen med pølsehorn og tortillachips.
- Vask vindruer og snackpebre, og anret på fadet.
- Skræl gulerødderne og skær dem i stave, læg dem på fadet.
- Pil klementinerne og sæt et lille stykke bladselleri i som stængel, anret dem sammen med romkuglerne.
- Pynt fadet uhyggeligt med kranier, edderkopper eller andet pynt, og så er fadet klar til servering.
Hvad skal du huske til næste gang?
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her