Madformadelskere / Aftensmad / Tilbehør til aftensmad / Slangebrød til halloween

Slangebrød til halloween

4.67

/5

1 time 20 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

4.67

/5

1 time 20 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Til halloween må maden gerne være lidt ekstra sjov. Den må gerne være lidt uhyggelig, og jeg elsker at gøre lidt ekstra ud af det for ungernes skyld. Disse slangebrød er perfekte til halloween hvis man servere suppe eller dips. Det er brødstænger formet som slanger, læs med her og få vores opskrift

slangebrød til halloween serveret med græskarsuppe

Sjove halloween brød

Disse grissinier formet som slanger er perfekte som brød til halloween-suppen eller som brødstænger til dip til halloweenfesten.

Det er helt almindelige brødstænger formet som slanger, som er drysset med blå birkes og har fået øjne og en tunge, så de ligner små slanger.

Hvis du vil servere en suppe til halloween, så er disse brødstænger helt optimale som tilbehør til suppen. Hvad enten det er græskarsuppe eller en klassisk tomatsuppe. Du kan også bruge dem som tilbehør til tapasbordet til halloween eller måske som brød til en uhyggelig gang spaghetti med kødboller.

Hvis du vil give brødstængerne lidt ekstra smag, kan de også drysses med oregano, revet parmesanost eller andre lækre sager. Det er helt op til dig og din fantasi.

slange brødstænger til suppe eller dip til halloween

Mere halloweeninspiration


Ingrediensnoter

Hvedemel – Brug helt almindeligt hvedemel

Blå birkes – Blå birkes er lækkert på toppen. Du kan også bruge oregano, sesam, parmesanost eller andet drys ovenpå slangerne.

Oliven og tørret chili – Jeg bruger oliven og tørret chili til at lave øjne og tunge til slangerne, men du kan selvfølgelig bruge andre ting hvis du synes det er nemmere. Se hvad du har i skufferne der kan bruges.

Hvordan laver man slangebrød?

Det er supernemt at lave sine egne brødstænger formet som slanger til halloweensuppen, eller når du bare vil lave maden lidt ekstra sjov til ungerne.

Først skal dejen laves. Gæren opløses i vand, og så tilsættes resten af ingredienserne. Jeg ælter dejen på en røremaskine, og efterfølgende skal den hæve 30 minutter.

Efter en halv time deles dejen op i 20 stykker, og så skal dejstykkerne trilles til lange pølser og vikles omkring et træspyd. Hoved og hale formes, og olivenøjnene sættes på. Brødstængerne pensles med vand og drysses med birkes inden de bages i ovnen.

Når brødslangerne er færdigbagte, stikkes et lille hul i hovedet hvor der sættes et lille stykke tørret chili, som er skåret til som en tunge. Herefter er slangerne klar til at servere sammen med din suppe.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

supper serveret med slange brød til halloween

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man brødslangerne?

De færdige slanger kan opbevares i en plastpose eller lufttæt beholder indtil servering.

Kan jeg lave slangerne i god tid?

Ja du kan sagtens lave slangebrødene dagen før eller to dage før de skal spises. Det er brødstænger, som skal være tørre, så der sker ikke noget ved at have dem liggende i en lufttæt beholder en dag eller to.

Kan jeg bruge andet end blå birkes?

Ja du kan drysse slangerne med alt muligt. Du kan også vælge noget der har mere smag for eksempel revet parmesan eller oregano.

Andre halloweenopskrifter du måske vil synes om

brød stænger formet som slanger som kan serveres til suppe eller dip til halloween

Opskrift på halloween-grissinier som slanger

Her får du vores opskrift på sjove og lækre slangebrød til halloween. De er nemme at lave, og så er de sjove at servere til græskarsuppen til halloween eller som brødstænger som snack til halloween med en god dip til.

Vi håber du får lyst til at prøve at lave de sjove slanger selv næste gang du skal forkæle familien lidt ekstra med god mad.

slangebrød til halloween serveret med græskarsuppe
4.67 fra 3 stemmer

Slangebrød til halloween

Opskrift på slange-brødstænger
Brødstænger, breadsticks, grissinier.. Kært barn har mange navne, men kan vi ikke blive enige om at de er lidt sjovere når de ligner farlige slanger? De er perfekte at servere som snacks til halloween med en dip til eller de er gode til aftensmaden med en god suppe til. Det kunne jo passende være en græskarsuppe..
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 30 minutter
Samlet tid 1 time 20 minutter
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Antal 20 stk
Kalorier 120 kcal

Ingredienser

  • 2,5 dl vand
  • 25 g gær
  • 2 tsk salt
  • ½ dl rapsolie
  • 500 g hvedemel
  • 2 spsk blå birkes
  • 2 oliven
  • 1 tørret chili

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, olie og hvedemel, og ælt dejen godt. Jeg bruger røremaskinen. Når dejen er æltet godt sammen, skal den hæve overdækket i 30 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Del dejen i 20 lige store stykker. Tril hvert stykke dej til en lang pølse på cirka 1 cm i tykkelse. Nu skal dejen formes som en slange, det gør man ved at vikle den omkring et træspyd. Hovedet trykkes lidt fladt, og halen gøres lidt spids.
    slangebrød viklet omkring træspyd
  • Brødslangerne pensles med vand og drysses med blå birkes.
  • Øjnene laves ved at skære små trekanter af oliven, som trykkes fast på hovedet.
    slangebrød på bageplade
  • Brødslangerne bages ved 200 grader i cirka 20 minutter til de er sprøde og gyldne.
  • Lige når brødstængerne kommer ud af ovnen, prikkes et hul med en kødnål, og der sættes et lille stykke tørret chili ind, som er skåret ud formet som en tunge.
  • Lad brødslangerne køle ned, og så er de klar til servering.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1stkKalorier: 120kcalKulhydrater: 20gProtein: 3gFedt: 3gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 2gTransfedt: 1gNatrium: 241mgKalium: 41mgFibre: 1gSukker: 1gA-vitamin: 3IUC-vitamin: 1mgCalcium: 17mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

2 kommentarer til “Slangebrød til halloween”

    • Hej Kirsten
      Når slangerne er kølet lidt af kan man dreje pindene rundt og trække dem ud.
      God fornøjelse med bagningen.

      Mvh Tina

      Svar
4.67 from 3 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.