Hjem » Hverdagsmad » Butternut squash suppe

Butternut squash suppe

Det er blevet efterår, og det betyder varme supper på kølige dage. En af vores favoritter er en cremet og krydret butternut squash suppe, som er en familievenlig, nem, billig og ikke mindst sund suppe. Læs med her og få vores nemme opskrift.

butternut squash suppe med creme fraiche, timian og græskarkerner på toppen serveret i to hvide skåle

Vegansk suppe

Nu er det jo bestemt ikke fordi vi er fanastiske omkring det her med at spise kød eller ikke spise kød eller spise på en bestemt måde. Vi tror på alt med måde, og at spise det man selv føler er det bedste for sin egen krop.

Når det så er sagt, så er vi begyndt at prøve at skære lidt ned på vores kødforbrug. Det er gået op for os, at vi faktisk ikke har brug for at spise kød hver eneste dag. Vegetarisk eller vegansk mad kan smage super godt, og derudover så er det en god måde at spare lidt på både penge og kalorier.

Denne suppe er både vegansk, billig og nem at lave, og så er den sund og mættende.

Du kan sagtens lave en stor portion og fryse noget af den ned, så har du altid nem og lækker aftensmad til en dag hvor du ikke lige gider at lave mad.

Toppingen kan du variere som du vil. Jeg synes creme fraiche er godt til den krydrede suppe, og med list ekstra timian og sprøde græskarkerner på toppen, er det helt perfekt.

Du kan også servere med sprøde bacontern hvis du gerne vil have lidt kød ind, eller med sprøde rugbrødscrutoner for lidt ekstra mæthed og fibre.

græskarsupper med butternut squash til halloween serveret med slangebrød

Ingrediensnoter

Butternut squash – Det er lige nu du kan finde butternut squash i butikkerne og ved grønthandleren.

Gulerødder – Gulerøddernes milde smag er god sammen med butternut squash.

Løg og hvidløg – Løg og hvidløg giver god smag til suppen.

Krydderier – Jeg synes at timian, ingefær, laurbærblade og sød paprika er super godt sammen med den søde butternut squash og gulerødderne. Krydderierne må gerne have lidt power, men du kan selvfølgelig skifte dem ud med andre hvis du synes.

Hvordan laver man butternut squash suppe?

Det er super nemt at lave en god efterårssuppe med butternut squash.

Først skal du skære og løg hvidløg i tern. Herefter skal de steges i lidt olie i en tykbundet gryde. I mens kan du vaske og skære gulerødder og græskar i mindre tern. Det behøver ikke at være pænt, da de jo bliver blendet til sidst. Steg gulerødder og butternut squash godt af, inden krydderierne tilsættes. Herefter tilsættes grøntsagsbouillon, og suppen skal nu koge til gulerødder og græskar er mørt.

Efterfølgende blendes suppen, og den er nu klar til servering efter du har smagt den til.

Server den med creme fraiche, frisk timian og sprøde græskarkerner på toppen.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

butternut squash suppe med creme fraiche, timian og græskarkerner på toppen

Ofte stillede spørgsmål

Kan butternut squash suppe fryses?

Ja du kan sagtens komme suppen i fryseren. Kom suppen i en plastbøtte eller frysepose og i fryseren, så har du altid nem aftensmad til en kold dag.

Hvad kan jeg servere som topping på suppen?

Du kan servere den topping du bedst kan lide. Det kan være som her creme fraiche, timian og græskarkerner, eller du kan bruge sprøde ristede kikærter. Du kan også stege nogle sprøde bacontern hvis du vil have lidt kød til eller du kan lave rugbrødscrutoner til hvis du vil have lidt ekstra fyld og fibre til retten.

Kan jeg lave butternut squash suppe med fløde?

Ja det kan du sagtens. Jeg synes ikke det er nødvendigt med fløde i denne suppe, da græskaret i sig selv giver en mild og afrundet smag. Hvis du vil kan du bruge mindre grøntsagsbouillon og i stedet afslutte med lidt fløde eller kokosmælk. Begge dele giver en lidt mildere smag til suppen.

Kan jeg bruge andre græskar?

Ja du kan også lave suppen med hokkaidogræskar hvis du hellere vil det.

Andre græskaropskrifter du måske vil synes om

butternut squash suppe med creme fraiche, timian og græskarkerner på toppen

Anbefalet udstyr til suppe

Følgende produktvisninger indeholder reklamelinks

GRATIS FRAGT
Staub Rund Gryde 28 cm 6,7 liter Rød
Med de runde støbejernsgryder fra Staub tilfører du din mad mest mulig smag, saft og kraft. Indersiden af låget er udrustet med små knopper, hvilket gør, at den kondenserede damp svæver over maden og giver mere smag. Støbejernet, som gryderne er fremsti
Pris fra 1.403,00
Weber Style Kokkekniv
Intet køkken er komplet uden en rigtig kokkekniv. Med Webers kokkekniv i rustfrit stål har du altid en kvalitetskniv ved hånden. Kokkekniven byder på funktionalitet, ergonomisk greb og balance. Du kan derfor skære dit grillkød uden problemer med en kniv d
Pris fra 361,00
OBH Nordica Precision 2-i-1 stavblender
Med 2-i-1 stavblenderen fra OBH Nordica får du en stavblender, der kan blende alt fra smoothies til supper. Der medfølger en to-go flaske, der tillader dig at blende din smoothie direkte heri, så du efterfølgende kan tage den med på farten. Samtidig får d
Pris fra 462,00

Opskrift på græskarsuppe med butternut squash

Her får du vores opskrift på en lækker og krydret efterårssupper. Det er en græskarsuppe lavet på butternut squash, som også kaldes moskusgræskar, og som sammen med gulerødder giver en sød og lækker smag til suppen.

Suppen er både nem, billig og sund, og så er det en suppe som hele familien elsker at spise. Den har en cremet og mild smag, og sammen med de varme krydderier, er det et fantastisk måltid. Vi håber du får lyst til at servere den for familien, når I trænger til en suppe at varme Jer på en kølig efterårsdag.

butternut squash suppe med creme fraiche, timian og græskarkerner på toppen serveret i to hvide skåle
5 fra 1 stemme

Butternut squash suppe

Opskrift på butternut squash suppe
Denne græskarsuppe med butternut squash eller moskusgræskar, er en lækker og cremet efterårssuppe. Server den med brød, creme fraiche og lidt knas på toppen, og så vil hele familien med garanti sætte pris på den. Serverer du den til halloween, kan du med fordel lave uhyggelige slangebrødstænger til din suppe.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 35 min
Samlet tid 40 min
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 379 kcal

Ingredienser

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 butternut squash
  • 2 gulerødder
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk sød paprika
  • ½ tsk stødt ingefær
  • 2 laurbærblade
  • 7 dl grøntsagsbouillon
  • Peber
  • Salt

Til servering:

  • 2 dl creme fraiche
  • ½ dl frisk timian
  • 100 g græskarkerner

Sådan gør du

  • Opvarm olien i en gryde. Skær løg og hvidløg i grove tern. Steg løg og hvidløg til løgene bliver klare. Gå i mens videre med at forberede græskar og gulerødder.
  • Vask græskar og gulerødder godt, og skær dem i grove tern. Tilsæt dem til gryden med løg, og steg dem i cirka 10 minutter.
    butternut squash suppe step 1
  • Tilsæt timian, sød paprika, ingefær, laurbærblade og grøntsagsbouillon og rør godt rundt.
    butternut squash suppe step 2
  • Lad suppen koge under låg til grøntsagerne er møre. Det tager cirka 20 minutter.
  • Fjern laurbærbladene, og blend suppen med en stavblender.
  • Smag suppen til med salt og peber.
  • Server den varme suppe med creme fraiche, frisk timian og græskarkerner eller topping efter eget valg.

Nutrition

Serving: 1personKalorier: 379kcalKulhydrater: 41gProtein: 13gFedt: 22gMættet fedt: 6gFlerumættet fedt: 6gEnkeltumættet fedt: 8gTransfedt: 1gKolesterol: 18mgNatrium: 772mgKalium: 1202mgFibre: 9gSukker: 9gA-vitamin: 26419IUC-vitamin: 65mgCalcium: 247mgJern: 6mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
KEYWORDS / SØGEORD Børnevenlig vegetarmad, butternut græskar, butternut squash opskrifter, butternut suppe, Efterårsmad, græskar gulerodssuppe, græskarsuppe butternut, græskarsuppe med ingefær, Halloween mad, Kødfri aftensmad, moskusgræskar, sund suppe, Vegansk
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Flere billeder af suppen

to skåle butternut græskarsuppe med slangebrød til

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering




KONTAKT

Redaktionen består af:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund
[email protected]

COPYRIGHT

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge vores materiale i hverken privat eller kommercielt henseende. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.