Madformadelskere / Anledninger og højtider / Halloween / Halloween bagels som græskar

Halloween bagels som græskar

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Der sniger sig lidt ekstra halloween (u)hygge ind i madpakkerne i denne tid, og noget af det vi bruger rigtig meget i madpakkerne er bagels. Derfor her jeg selvfølgelig lavet halloween bagels som græskar. De er sjove og smager skønt!

halloween bagels som græskar med stilk af bladselleri.

Farvede bagels i græskar form

Der er egentlig ikke så meget nyt i denne opskrift på bagels, for det er vores helt klassiske bageldej, som har fået et pist farve, og efterfølgende er formet som græskar.

De smager altså helt som normalt, men de er da lidt sjovere at pakke ud i madpakken ikke?

Vores børn synes i hvert fald at det er super hyggeligt, og jeg elsker at lave madpakker der bliver spist.

Hvis du har din egen favorit bagelopskrift, så kan du også fint bruge den, og så bare tilsætte farve og forme dine bagels som jeg viser her.

græskarformede bagels til halloween madpakken.

Mere halloweeninspiration


Ingrediensnoter

Hvedemel – Brug gerne hvedemel med et høj proteinindhold. Det giver den bedste hævning på dine bagels.

Pastafarve – Du skal bruge noget farve for at farve dine bagels. Jeg bruger pastafarve, og det vil jeg også anbefale du gør. Frugtfarve giver ikke den samme klare farve. Kom lidt i af gangen, sådan noget pastafarve farver ret meget. Du kan købe det online eller i større supermarkeder, min farve her er fra Føtex.

Bladselleri – Jeg har brugt et lille stykke bladselleri som stilk på mig græskar, men det kunne også fint være grøn peber eller agurk du skærer ud som stilk. Jeg tænker at alle grønne grøntsager fint kan bruges, så brug bare fantasien.

Hvordan laver man halloween bagels som græskar?

Hvis du har prøvet at lave bagels før, så er denne opskrift ikke svær. Og hvis ikke, så skal du bare følge opskriften, så bliver de super lækre.

Det første du skal gøre, er at lave dejen. Gør det gerne på en røremaskine, da den skal æltes længe. Du skal tilsætte farve til dejen indtil du har en klar orange farve. Så skal dejen hæve, og så skal den formes til bagels.

Når du har formet dine bagels, skal du bruge 4 stykker madsnor, som du lige drypper i lidt olie. Læg dem så de krydser hinanden midt på på bordet, og læg din bagel ovenpå. Bind snorene løst sammen ovenpå din bagel, de skal endelig ikke strammes, da dejen skal have plads til at hæve.

Kog dine bagels i et minut på hver side i en gryde med kogende vand, og læg dem så på en bageplade. Når du har en pladefuld, kommer du den ind i en 200 grader varm ovn, og bager dem i 18-20 minutter.

Når de er kølet ned, kan du fylde dem med Jeres yndlingsfyld, og sætte et lille stykke bladselleri som stilk.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

sådan binder du dine bagels med snor for at lave græskar.

Ofte stillede spørgsmål

Kan bagels fryses?

Du kan fint fryse dine bagels ned. Tag dem op dagen før de skal bruges, og lad dem tø op i en pose på køkkenbordet natten over.


Andre halloween-opskrifter du måske vil synes om

overskåret bagel så man kan se den orange farve inden i.

Tips og Tricks

  • Bagels
    • Der er mange gode tips når du skal lave bagels for første gang. Hvis du ikke har lavet bagels før, så anbefaler jeg du læser vores side omkring almindelig bagels inden du går i gang.
  • Brug fuldkorn
    • Vil du have lidt fuldkorn i dine bagels, så kan du bruge vores opskrift på Fuldkornsbagels og farve og forme dem på samme måde.

Serveringsforslag

Elsker du lækre madpakkebrød?

Prøv også vores opskrift på Grove sandwichbrød med fuldkorn eller Pitabrød

halloween bagel formet som græskar på tallerken.

Opskrift på græskarformede bagels

Her får du vores version af halloween-bagels formet som græskar. Vores børn elsker dem i madpakken, og de smager altså også forrygende.

Jeg håber at du får lyst til at prøve opskriften, og give børnene en sjov overraskelse her op til halloween. De kan fint fryses ned, og du kan tage dem op efter behov.

halloween bagels som græskar med stilk af bladselleri.
Ingen stemmer endnu

Halloween bagels som græskar

Sjove, lækre og saftige bagels med den helt rigtige seje skorpe, men formet som orange halloween græskar. De smager fantastisk, og kan fyldes med Jeres favoritfyld. De er altid et hit i madpakken eller til halloweenfesten.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 2 timer
Ret Madpakke
Køkken Amerikansk
Antal 14 stk
Kalorier 313 kcal

Ingredienser

  • 5 dl mælk
  • 50 g gær
  • 4 spsk olie, fx rapsolie
  • 3 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 850 g hvedemel
  • Orange pastafarve
  • Olie

Sådan gør du

  • Lun mælken til den er lillefingervarm, og udrør gæren i mælken. Tilsæt olie, salt, og sukker, og rør det hele godt sammen. Jeg bruger røremaskinen, da dejen skal æltes længe.
    5 dl mælk, 50 g gær, 4 spsk olie, 3 tsk salt, 2 spsk sukker
  • Tilsæt orange pastafarve og rør det godt ud i væsken. Kom efterfølgende melet i lidt af gangen, mens du samler dejen. Den skal være lidt klistret, så det er ikke sikkert du skal bruge alt melet. Ælt dejen rigtig godt, til den samler sig og slipper skålens sider. Det tager cirka 15 minutter på min røremaskine.
    – Du kan godt justere farven med lidt løbende, bare du sørger for at få æltet farven godt ud i dejen.
    850 g hvedemel, Orange pastafarve
  • Læg et viskestykke over dejen i røreskålen, og lad den hæve 1 time, til den er cirka dobbelt størrelse.
  • Vej dejen af i stykker på cirka 110 gram, og form dejstykkerne til runde boller. Kom mel på din finger, og lav et hul i midten af hver bolle. Hullet skal være lidt større end du gerne vil have, da det bliver mindre når dejen koges.
  • Tag 4 stykker madsnor, og gnid dem med lidt olie. Det er for at de ikke hænger fast i dejen. Læg de 4 snore på bordet, så de krydser hinanden på midten, og laver en slags stjerneform. Læg din bagel midt ovenpå snorne, og bind dem en af gangen løst på toppen af din bagel, så du ligesom får delt den i 8 stykker med snorene. De skal ikke bindes stramt, da der skal være plads til at dejen hæver.
    Olie
  • Varm ovnen op til 200 grader varmluft.
  • Kom vand i en gryde, og bring det i kog. Kog dine bagels i et minut på hver side, og læg dem herefter på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Når dine bagels er klar, kommes de i ovnen, og bages ved 200 grader varmluft i 18-20 minutter til de er gyldne og færdigbagte.
  • Lad dem køle lidt ned, og når du kan røre ved dem, klipper du snorene op og piller dem af. Det er en fordel at gøre mens dine bagels stadig er lidt varme.
  • Lad dem køle ned på en rist inden de serveres eller fryses ned til madpakkerne.

Tips og noter

Formning af græskar – Se tips længere oppe på siden for at se billeder af hvordan græskarene bliver formet ved at binde madsnor omkring.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1bagelKalorier: 313kcalKulhydrater: 52gProtein: 9gFedt: 8gMættet fedt: 1gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 4gTransfedt: 0.02gKolesterol: 1mgNatrium: 184mgKalium: 187mgFibre: 3gSukker: 4gA-vitamin: 74IUC-vitamin: 0.1mgCalcium: 90mgJern: 3mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.